Bliver man nogensinde færdig?

Jeg har mange planer med min have. Mit hus er en stor rødstensejendom, som tidligere har været skole. Rundt om vinduerne er der malet hvidt, så faktisk synes jeg, at huset minder om et engelsk landsted....
Samtidig bor vi på landet med udsigt over mark og skov, så jeg har en drøm om at transformere det her sted til en dansk version af et engelsk landsted. Planen er fuldstændig på plads. Alle detaljer er noteret. Jeg har tegnet hele grunden op, og ved hvor der skal være buksbom, Charles Austin roser osv. Det bliver så smukt. Og jeg nyder allerede haven, udsigten, duftene....

Men så er det, at jeg vågner op til virkeligheden og ser, at der er mælkebøtter i min indkørsel, skvalderkål i rosenbedet, og at stubbe efter fældede træer stadig står i vejen for mine engelske bede. Nogle dage er der bare så ubegribeligt langt til mit ultimative havemål! Om vinteren ligger jeg planer og drømmer mig væk, og synes at det må være den mindste sag at lave en engelsk landhave. Nu er det så sæson og tid til handling, og dagene løber afsted. Hvordan skal jeg dog nå det?

Jeg tænker, at jeg må bryde mit store projekt op i nogle mindre. Hmmmm... hvor langt mon jeg kommer i år?

Kommentarer

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN