Seriøs beskæring!

Jeg havde indtil for nylig en kæmpestor tobakspibeplante, som igennem mange år har vokset op og ned af et nedløbsrør.



Stænglerne var omkring 3-4 cm. tykke og planten nåede fire meter op af muren. For neden havde stænglerne viklet sig ind i hinanden i et kæmpestort virvar. Planten har udgjort et fint læhegn for os, mens der er blevet drukket kaffe på altanen.



Men i løbet af vinteren faldt planten sammen. Den slap sit greb i nedløbsrøret og lå som en slatten klud for foden af det.

Så jeg måtte se, om jeg kunne få den strukket ud igen.


Det var umuligt at filtre de mange stængler ud, så jeg tog den hårde beslutning at skære den enorme plante ned.


Nu går jeg og holder øje med om den har tænkt sig at vokse igen...jeg håber det!

Kommentarer

Populære indlæg