Hjemmelavet havepavillion

Jeg har fået fældet et gammelt læbælte her i sommer. Dér hvor træerne er blevet fældet, vil jeg have mig en havepavillion, og jeg vil bygge den selv.
Efter at have søgt lidt på nettet, fandt jeg omsider en opskrift, som jeg kunne bruge. Min pavillion bliver sekskantet og med åbne sider. Dvs. jeg ønsker mig en pavillion, som skal have levende sider og altså ikke med vinduer a la engelsk thehus.

Først markerede jeg en cirkel på jorden med radius 180 cm. Herpå markeres sted for placering af 6 stolper. Jeg har støbt seks fundamenter til seks trykimprægnerede stolper. Herefter er stolperne sat op og i 2.10 meters højde har jeg markeret, hvor spærrene skal sidde.
På jorden har jeg først bygget en sekskant af 6 stk. 40 cm.s reglar skåret over i 30 graders vinkel. Herpå monteres seks dobbeltspær i ca. 2 meters længde. Indtil videre har jeg kun monteret tre spær. Resten monteres, når tagkonstruktionen bliver sat på stolperne.

Som tag bruger jeg krydsfinérplader, hvorpå jeg sætter tagshingles. Til sidst sættes en lille sekskantet hat på toppen.

Som sider sætter jeg lodrette lister, som planter kan sno og slynge sig op af.

Billeder følger:-) Se færdig pavillon her

Kommentarer

Populære indlæg