Okulering af roser

I dette efterår har jeg været med til noget meget spændende...Jeg har i brugt en weekend på at lære at okulere roser.
Jeg lærte tricket af en erfaren herre, Ole, som er 4. generation af en planteskolefamilie. Så det er ikke en hvem-som-helst, der var min lærermester. Egentlig var det Oles datter, Anne, som gerne ville lære okuleringens kunst af sin far. Hun er også blevet smittet med haveglæden, og var så venlig at invitere mig med til seancen.

Anne havde forberedt sig godt. Allerede i foråret havde Anne plantet stiklinger af en række grundstammer: Multi flora. Anne havde plantet i potter, så roserne er til at flytte rundt med.

Da Ole vurderede, at grundstammerne var klar, skulle der okuleres.

Anne og jeg blev sat i lære! Den strenge lærermester befalede, at vi skulle øve os på pilekviste først, hvilket nok var meget godt - for nemt er det bestemt ikke! Det som for professionelle okulatører tager få sekunder, tog flere minutter for os.


Vi fik okuleret alle Annes yndlingsroser!

Her på siden kommer der senere en nøjere gennemgang af hele processen...Men lige nu venter jeg bare spændt på, om der er nogle af roserne, der lykkes. Svaret kommer først til foråret.




Kommentarer

  1. Hejsa,
    Hvordan er det egentlig gået med dine okulerede roser? Er de begyndt at skyde fra øjet, eller?
    Mange hilsener Mette

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN