mandag den 25. maj 2009

Klematis i min have

Jeg kan ikke prale af at have mange forskellige planter i min have. Jeg har ikke så mange års erfaring i havearbejdet, at jeg har fået samlet en masse sjældne arter, eller udviklet en særlig interesse for en bestemt plantetype. Og dog. Det nærmeste jeg kommer på en særlig interesse er min fascination af klematis. Jeg har nu - hold fast:-) - 7 forskellige sorter:



  • Clematis Alpina

  • Clematis Jackmanii

  • Clematis Bill MacKenzie

  • Clematis montana Rubens

  • Clematis The President

  • Clematis Montana

  • Clematis macropetala (tror jeg)
Jeg vil gerne have endnu flere, og det kommer - når blot jeg finder gode steder til dem.

Clematis Alpina er den mest sarte og skrøbelige, hvad angår grokraft og blomstring. Jeg har to af dem, og den ene vokser ret beskyttet op af et stort gammelt træ. Derfor får den næppe megen næring og sol. Dog vokser den betydeligt bedre og blomstrer mere end min anden clematis alpina, som har sol - men er udsat for meget vind. Den blomstrede ikke mange dage i år. Straks efter blomstringen satte en stærk vind ind - og blomsterne forsvandt. Clematis Alpina har 5-6 cm. lillafarvede blomster, som ikke åbnes helt. De er skrøbelige og smukke, og det gælder om at nyde dem i den korte tid, blomstringen foregår. Alpina udmærker sig ved at blomstre tidligt. Blomstrer i maj.

Clematis Bill MacKenzie er af en helt anden støbning. Den hører til den sentblomstrende gruppe af klematis. Bill MacKenzie har en enorm grokraft. Den kan udvikle sig fra små stubbe til at vokse 3-4 meter over en bue på kun een sæson. Derudover er styrken, at den blomstrer længe og kraftigt. Blomsterne er gule og klokkeformede og åbnes kun lidt. Efter blomsterne følger nogle uldne frøhoveder. Jeg klippede Bill MacKenzie helt ned i marts. Så nu må vi se, hvor langt den kommer i år.

Montana Rubens og The President har jeg plantet i år. The President har leveret een stor fin blomst allerede, men det regner jeg med var for planteskolens skyld:-) Nu må vi se, hvor vidt den får fat i år. I følge etiketten kan jeg regne med blomstring hen over sommeren. Hører til gruppe 2 som blomstrer om sommeren og beskæres efter blomstring.
Rubens har jeg ikke set så meget til endnu. Den vokser og lever....jeg holder øje med blomster.

Clematis macropetala
...hvis det er en sådan. En dejlig forårsklematis, som blomstrer rigt og længe. Den har en skøn dobbelt blomst, som nærmest ligner silkepapir. Blomsterne er sart lilla/lyseblå og bliver efterhånden nærmest gennemsigtige. Denne klematis er også ret hårdfør. Min er plantet et ret udsat sted med megen vind, men det anfægter den ikke. Den blomstrer rigt og længe i maj måned. Efter afblomstringen kommer frøstandene ("uldhoveder"), som bliver siddende hen over sommeren.

Montana: Ud over 'Rubens' har jeg sat en stikling af en hvid montana. Så vi får se, om den får fat....Den hvide montana er nok den mest almindelige klematis i de danske haver, men det har jo sin forklaring. Den er ganske simpelt smuk.

fredag den 15. maj 2009

Bliver man nogensinde færdig?

Jeg har mange planer med min have. Mit hus er en stor rødstensejendom, som tidligere har været skole. Rundt om vinduerne er der malet hvidt, så faktisk synes jeg, at huset minder om et engelsk landsted....
Samtidig bor vi på landet med udsigt over mark og skov, så jeg har en drøm om at transformere det her sted til en dansk version af et engelsk landsted. Planen er fuldstændig på plads. Alle detaljer er noteret. Jeg har tegnet hele grunden op, og ved hvor der skal være buksbom, Charles Austin roser osv. Det bliver så smukt. Og jeg nyder allerede haven, udsigten, duftene....

Men så er det, at jeg vågner op til virkeligheden og ser, at der er mælkebøtter i min indkørsel, skvalderkål i rosenbedet, og at stubbe efter fældede træer stadig står i vejen for mine engelske bede. Nogle dage er der bare så ubegribeligt langt til mit ultimative havemål! Om vinteren ligger jeg planer og drømmer mig væk, og synes at det må være den mindste sag at lave en engelsk landhave. Nu er det så sæson og tid til handling, og dagene løber afsted. Hvordan skal jeg dog nå det?

Jeg tænker, at jeg må bryde mit store projekt op i nogle mindre. Hmmmm... hvor langt mon jeg kommer i år?

mandag den 11. maj 2009

Køkkenhaven gøres klar til ny sæson


Så blev der endelig lidt tid til at så i min køkkenhave.

Da vi flyttede ind i 2001 var haven en såkaldt "naturhave" og der var ud over en græsplæne et vildnis med langt græs og et buskads af hindbær.

Det første år vendte jeg nogle græstørv og såede stort set på bagsiden af dem. Det kom der et ringe - men dog opmuntrende - resultat ud af.


Året efter pløjede jeg et større stykke af haven og anlagde en klosterhave som køkkenhave. Dvs. køkkenhaven er inddelt i fire sædskifter omkring et kvadrat på 3 m2 hvori der vokser krydderurter. (se billedet)


Det har fungeret upåklageligt siden. Jeg sår i fire sædskifter, som indeholder:


  1. kål

  2. bønner/ærter/majs

  3. salat/porrer, løg

  4. gulerødder/rodfrugter i øvrigt/kartofler

I år bliver der sået sjove bønner: F.eks. Rocquencourt, contender og splendido. Derudover det sædvanlige arsenal af salater, gulerødder, rødbeder, løg, majs, squash, ærter, porrer og kål.


tirsdag den 5. maj 2009



Seriøs beskæring!

Jeg havde indtil for nylig en kæmpestor tobakspibeplante, som igennem mange år har vokset op og ned af et nedløbsrør.



Stænglerne var omkring 3-4 cm. tykke og planten nåede fire meter op af muren. For neden havde stænglerne viklet sig ind i hinanden i et kæmpestort virvar. Planten har udgjort et fint læhegn for os, mens der er blevet drukket kaffe på altanen.



Men i løbet af vinteren faldt planten sammen. Den slap sit greb i nedløbsrøret og lå som en slatten klud for foden af det.

Så jeg måtte se, om jeg kunne få den strukket ud igen.


Det var umuligt at filtre de mange stængler ud, så jeg tog den hårde beslutning at skære den enorme plante ned.


Nu går jeg og holder øje med om den har tænkt sig at vokse igen...jeg håber det!