Den svære kunst at dyrke radiser
Jeg har aldrig været god til at dyrke radiser. De bliver sået, vokser op, og så går der kun et splitsekund og de bliver gennemgnavet af orm af en slags. Og der er jeg nok lidt sart. Jeg synes ikke, vi skal være to om at spise mine grøntsager. Radisers bedste egenskab er, at de sammen med rucola er de første grønsager, der kan høstes fra køkkenhaven. Det er altid dejligt at sætte tænderne i årets første høst af radiser.
I år har jeg anstrengt mig for at få succes med mine radiser. Jeg har sået 3 forskellige slags:
Cherry Belle (i midten)
Cherry Belle er meget hurtigvoksende og nem at dyrke. Den vokser hurtigt til, men bliver ikke så stor. Cherry Belle ser ud til - i hvert fald i min have - at være lettere udsat for ormeangreb end de andre to slags. Denne radise er nok det nærmeste, man kommer en klassisk radise.
Istap (til højre)
Denne hvide, meget mildtsmagende radise er min favorit. Den giver meget store, aflange radiser, og ser ud til at være lidt mere afvisende over for orm. Den minder meget om en kinaradise, blot mindre naturligvis.
Parat (til venstre)
En kuglerund, karminrød radise. Det er en meget flot radise, som giver større radiser end f.eks. Cherry Belle. Den smager godt, og giver et virkelig godt udbytte.
I år har jeg overgået mig selv og indtil videre sået radiser to gange. I anden runde har jeg også sået "Flamboyant", som er en aflang rød radise med hvid spids. Anmeldelse af Flamboyant må vente... Anden runde er endnu ikke klar til høst, men jeg håber, at første runde rækker lidt endnu. Jeg burde så igen nu - men der er for tørt og varmt.
Kort høstperiode
Radiser har generelt kun en kort høstperiode. De bliver ret hurtigt træagtige og måske også ormædte. Især hvis det er tørt og varmt. Radiser har brug for vand og næringsrig, porøs jord. Ormene i radiserne skyldes kålfluen, som lægger sine æg ved rodhalsen af radiserne. Det siges, at problemet bliver værre, hvis man bruger frisk staldgødning.
Gode markører
Fordi radiser er hurtigvoksende er de gode at bruge som "markører", dvs. man kan så radisefrø sammen med frø, som spirer meget langsomt. F.eks. persille, gulerødder eller rødbeder. Hvis man gør det, kan der selvfølgelig godt gå lidt uorden i sædskiftet. Metoden bruges mest, hvis man dyrker køkkenhave i blandingskultur.
Hvis man vil have radiser til rådighed i længere tid, bliver man nødt til at så i flere omgange. F.eks. hver 3. uge.
I år har jeg anstrengt mig for at få succes med mine radiser. Jeg har sået 3 forskellige slags:
 |
| Radiser klar til brug |
Cherry Belle er meget hurtigvoksende og nem at dyrke. Den vokser hurtigt til, men bliver ikke så stor. Cherry Belle ser ud til - i hvert fald i min have - at være lettere udsat for ormeangreb end de andre to slags. Denne radise er nok det nærmeste, man kommer en klassisk radise.
Istap (til højre)
Denne hvide, meget mildtsmagende radise er min favorit. Den giver meget store, aflange radiser, og ser ud til at være lidt mere afvisende over for orm. Den minder meget om en kinaradise, blot mindre naturligvis.
Parat (til venstre)
En kuglerund, karminrød radise. Det er en meget flot radise, som giver større radiser end f.eks. Cherry Belle. Den smager godt, og giver et virkelig godt udbytte.
I år har jeg overgået mig selv og indtil videre sået radiser to gange. I anden runde har jeg også sået "Flamboyant", som er en aflang rød radise med hvid spids. Anmeldelse af Flamboyant må vente... Anden runde er endnu ikke klar til høst, men jeg håber, at første runde rækker lidt endnu. Jeg burde så igen nu - men der er for tørt og varmt.
Kort høstperiode
Radiser har generelt kun en kort høstperiode. De bliver ret hurtigt træagtige og måske også ormædte. Især hvis det er tørt og varmt. Radiser har brug for vand og næringsrig, porøs jord. Ormene i radiserne skyldes kålfluen, som lægger sine æg ved rodhalsen af radiserne. Det siges, at problemet bliver værre, hvis man bruger frisk staldgødning.
Gode markører
Fordi radiser er hurtigvoksende er de gode at bruge som "markører", dvs. man kan så radisefrø sammen med frø, som spirer meget langsomt. F.eks. persille, gulerødder eller rødbeder. Hvis man gør det, kan der selvfølgelig godt gå lidt uorden i sædskiftet. Metoden bruges mest, hvis man dyrker køkkenhave i blandingskultur.
Hvis man vil have radiser til rådighed i længere tid, bliver man nødt til at så i flere omgange. F.eks. hver 3. uge.
Kommentarer
Send en kommentar