Roser kommer da fra planteskolen!

Sidste år var jeg for første gang med til at okulere roser. Før det, havde jeg ikke nogen som helst anden viden om rosenproduktion end, at man kunne købe dem i planteskolerne:-) Nu ved jeg, hvilket arbejde der ligger bag hver eneste smukke, blomstrende rose. Hvis man undrer sig over, hvorfor roser koster mere end 50 kr. så kan man jo begynde at lave dem selv. Sidste år var succesraten ikke overvældende, men dog kom der en pæn flok roser ud af det.

I år trådte Ole til igen for at hjælpe Anne og os andre nybegyndere, som havde lovet at hjælpe.

1000 grundstammer
Annes arbejde med roserne starter dog længe før okuleringen. I foråret planter hun 1000 grundstammer. Dvs. 1000 vildroser Multiflora. Denne sort er meget velegnet til danske forhold, så for at gøre roserne stærke, er Multiflora en velegnet grundstamme at okulere på.

Øjet skæres.
Det starter med et lille øje
Her sidst i juli/begyndelsen af august er roserne klar til at blive okuleret. I princippet kan man lave en hvilken som helst rose, man kan lide. Okuleringen består i at tage en lille knop (øje) fra en rose, man gerne vil "kopiere" og poder den på grundstammen. Til næste forår klippes roserne ned, så kun det okulerede sted får lov at skyde.

Rosens øje er skåret fri og veddet
under barken er forsigtigt trukket af.
Denne lille fyr er starten på en ny,
stor flot rose....
Men selve okuleringen kræver præcision, omhyggelighed og renlighed. Okuleringen finder sted på grundstammens rodhals. Jorden omkring rodhalsene skubbes til side og rodhalsen rengøres forsigtigt med en klud. Jord og bakterier må ikke komme ind i okuleringsstedet. Herefter skæres et T-snit på rodhalsen, barken vippes forsigtigt til side og et øje (knop fra ny rose) sættes ind bag barken. Okuleringsstedet lukkes til med en lille elastik.

Det er hårdt arbejde, og det er ikke alle roser, der lykkes lige godt. Først til foråret finder vi ud af, hvor mange der vil lykkes. Ole har en standardsuccesrate på 80 %, men med vores manglende rutine, tror jeg vi er længere nede...
Et T-snit skæres i rosenhalsen
før øjet sættes ind bag barken.

Nok er det hårde okuleringsarbejde gjort, men herefter kommer arbejdet med at skære dem ned til foråret, plante roserne i potter og i øvrigt passe og pleje dem. Roserne er klar til at flytte hjemmefra ca. halvandet år efter grundstammerne bliver plantet. Er 50 kr. så for meget?

Kommentarer

  1. Hvor spændende! Jeg havde også tænkt at je skulle okulere roser til efteråret. Lige nu står den på æbler :)

    Hilsen Didde

    SvarSlet
  2. Hej Didde,
    Ja det er ret fantastisk, at man kan stå og fumle med et lille "øje" i sensommeren og så opdage næste forår, at der rent faktisk kommer en rose ud af det. Et lillebitte øje = en ny fin stor rose. Magi!

    Jeg vil til gengæld lære at pode/okulere? æbletræer. Måske kan du lære mig et par tips?

    /Janne

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN