Efterårsoprydning i køkkenhaven

September er på sine bedste dage pragtfuld. Blå, blå himmel, sol og kølig luft. Sådan en dag er det dejligt at  gå en tur i køkkenhaven og rydde op. For i efterårets køkkenhave trænger der til at blive ryddet lidt op. Det er nu køkkenhaven skal gøres klar til vinter.

Kagraner sommer står stadig med
friske, grønne hoveder
En god sort, som jeg vil så igen.
Salaten er for længst groet i stok - med een undtagelse. Den grønne hovedsalat "Kagraner Somer" har vist sig at være helt utrolig velegnet til at stå i mod sommerens tørke. Den står stadig fint med grønne hoveder. Fantastisk! De andre salater fjerner jeg og jorden kultiveres.



De sorte bønner
Black turtle bliver så smukke,
med deres kulsorte farve og hvide øje.
Bønnesæsonen for plukning af friske bønner er ovre. Nu går jeg stadig og venter spændt på det rette øjeblik at give mig til at bælge mine sorte bønner: Black Turtle og de italienske borlottobønner. Jeg tjekker en bælg engang imellem, og jeg kan se, at der rent faktisk er sorte bønner på vej nu. De bliver så flotte. Farven breder sig gradvist på bønnefrøene efterhånden, som de modnes. Black turtle bliver så fine. Helt sorte med et hvidt øje. Også borlottobønnerne fascinerer mig. Bælgene er nu omsider blevet flammende røde her i efteråret, og det samme bliver bønnefrøene i bælgene. Men endnu er bønnerne ikke helt klar til høst og planterne får lov at blive stående.

Endnu er køkkenhaven blomstrende.
Riddersporer og lathyrus blomstrer endnu.
Vinterkøkkenhaven
Hidtil har min havesæson sluttet med sommeren. Jeg har alt for ofte ladet køkkenhaven passe sig selv i håb om, at vækstsæsonen også sluttede for ukrudtet. Hvert forår har jeg så haft alt for stort et arbejde med at luge græs og andre irriterende ukrudtsarter ud af køkkenhaven. I år er det gået bedre. Jeg har mentalt instillet mig på, at min køkkenhave skal være til glæde - og nyttet - året rundt. Det betyder også, at jeg vil have så mange grøntsager som muligt klar til vinter. Mange af grøntsagerne kan blive i jorden lang tid endnu og får her den perfekte opbevaring. Det gælder f.eks. vinterkål som hvid- og rødkål, knoldselleri, porrer, persille, pastinakker, gulerødder, rødbeder. (dog har gulerødder bedst af at komme op på et tidspunkt) Tænk at kunne sikre sig gode råvarer hele året rundt. Uhmmm...

Kommentarer

  1. Man behøver faktisk ikke at lukke haven helt ned.
    Hvis man regner cikorier med til salat, kan man have salat det meste af vinteren. Hvis man lader et par salatplanter gå i frø, vil de så sig selv og med lidt held overvintre.Til næste forår er de i gang før noget andet, og man kan høste tidlig salat. På den måde har man salatgrønt næsten hele året. Det er egentlig kun marts og april det kan knibe lidt med. Men da har man jo mælkebøtter,skvalderkål osv.
    Jeg vil huske Kagraner til næste år. Den ser god.

    SvarSlet
  2. Det er virkelig interessant, det du siger! Min fejl har været, at jeg altid har overset vintersæsonen - og om foråret har jeg gravet hele køkkenhaven igennem og dermed ikke givet spirende salater chancen for at komme tidligt frem.
    Jeg glæder mig til at udnytte køkkenhaven året rundt. Tak for god kommentar!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN