Skal bønnerne bælges nu?

Hermed følger den fortsættelsen af min bønnesaga...
Jeg har jo bestemt, at jeg i år vil forsøge at høste bønnefrø til tørring - dels for at spise dem i løbet af vinteren - og dels for at så dem igen næste år.

De to udvalgte bønner til det projekt er de italienske borlottobønner og de helt sorte Black Turtle. Men jeg har jo hele tiden været i tvivl om, hvordan man skulle gribe det projekt an? Hvor længe skal bønnerne sidde på planten? Hvordan skal de tørre?


Black turtle er blevet helt sorte, og borlottobønnerne
begynder at blive røde.
Fantastiske sorte bønner
Næste år kan jeg fortælle, om jeg valgte at gøre det rigtige. Jeg har løbet tjekket bønnernes farve - den fuldmodne farve må vel fortælle noget om, hvor modne bønnerne er. (ligesom med æbler) Så jeg har bælget et par stykker engang imellem. Og NU begynder det at ligne noget. Borlottobønnernes bælge er nu helt rødflammede - og bønnerne indeni begynder også at være røde. Dog er nogle af dem stadig grønne. Black Turtle bønnerne er gået fra helt hvide, til violotte til helt natsorte. Det er altså vildt fascinerende at se en så markant sort farve på en grøntsag! Og så glæder jeg mig til chili con carne med de helt rigtige sorte bønner, som jeg ikke har smagt siden en rejse i Mexico tilbage i 1991! (Man kan sikkert godt få dem rundt omkring)

For blot et par uger siden var Black Turtle
stadig violette.
Planterne blev hevet op
Så i dag trak jeg planterne op af jorden og lagde dem i en dynge udenfor - under tag. Her må de tørre og modne færdig. Jeg aner ikke, om det er det rigtige at gøre. Vi får se. Jeg er bange for at bælge dem for tidligt af frygt for, at de skrumper, når de kommer ind i varmen til opbevaring. I dag bælgede jeg dog et par bælge af hver slags, som jeg vil tørre og se, hvordan de reagerer.

Kommentarer

  1. Hvis du har borlottibønner nok, skulle du unde dig at bruge nogle af dem friske. Man kan koge dem med i en minestrone (de skal ikke sættes i blød, de er jo friske) eller koge dem og give dem en olivenolieddressing når de er let afkølede. Det er en delikatesse som man kun kan få én gang om året, nemlig nu hvor man høster bønnerne.
    Jeg plejer at høste bønnerne når bælgene begynder at tørre ind og inden de taber frøene. Man kan også gøre som du, trække hele planten op og tørre den.
    Jeg synes også at de sorte bønner er utrolig smukke.
    De skulle være særlig sunde.

    SvarSlet
  2. Tak for dit tip. Jeg har altid syntes, at borlottbønnerne var sjove og flotte, men har ikke rigtig vidst, hvordan jeg skulle bruge dem i køkkenet. Så tusind tak! Det skal afprøves.

    SvarSlet
  3. Jeg vil også gerne gemme bønner, så jeg måske kan være så heldig ikke at skulle købe "bønnefrø" næste år. Jeg har ind til videre ladet dem sidde på planten. Håber, det kommer til at fungere....

    Mange have-hilsner fra Mettes Have

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN