onsdag den 30. juni 2010

Den svære kunst at dyrke radiser

Jeg har aldrig været god til at dyrke radiser. De bliver sået, vokser op, og så går der kun et splitsekund og de bliver gennemgnavet af orm af en slags. Og der er jeg nok lidt sart. Jeg synes ikke, vi skal være to om at spise mine grøntsager. Radisers bedste egenskab er, at de sammen med rucola er de første grønsager, der kan høstes fra køkkenhaven. Det er altid dejligt at sætte tænderne i årets første høst af radiser.

I år har jeg anstrengt mig for at få succes med mine radiser. Jeg har sået 3 forskellige slags:

Radiser klar til brug
Cherry Belle (i midten)
Cherry Belle er meget hurtigvoksende og nem at dyrke. Den vokser hurtigt til, men bliver ikke så stor. Cherry Belle ser ud til  - i hvert fald i min have - at være lettere udsat for ormeangreb end de andre to slags. Denne radise er nok det nærmeste, man kommer en klassisk radise.

Istap (til højre)
Denne hvide, meget mildtsmagende radise er min favorit. Den giver meget store, aflange radiser, og ser ud til at være lidt mere afvisende over for orm. Den minder meget om en kinaradise, blot mindre naturligvis.

Parat (til venstre)
En kuglerund, karminrød radise. Det er en meget flot radise, som giver større radiser end f.eks. Cherry Belle. Den smager godt, og giver et virkelig godt udbytte.


I år har jeg overgået mig selv og indtil videre sået radiser to gange. I anden runde har jeg også sået "Flamboyant", som er en aflang rød radise med hvid spids. Anmeldelse af Flamboyant må vente... Anden runde er endnu ikke klar til høst, men jeg håber, at første runde rækker lidt endnu. Jeg burde så igen nu - men der er for tørt og varmt.

Kort høstperiode
Radiser har generelt kun en kort høstperiode. De bliver ret hurtigt træagtige og måske også ormædte. Især hvis det er tørt og varmt. Radiser har brug for vand og næringsrig, porøs jord. Ormene i radiserne skyldes kålfluen, som lægger sine æg ved rodhalsen af radiserne. Det siges, at problemet bliver værre, hvis man bruger frisk staldgødning.

Gode markører
Fordi radiser er hurtigvoksende er de gode at bruge som "markører", dvs. man kan så radisefrø sammen med frø, som spirer meget langsomt. F.eks. persille, gulerødder eller rødbeder. Hvis man gør det, kan der selvfølgelig godt gå lidt uorden i sædskiftet. Metoden bruges mest, hvis man dyrker køkkenhave i blandingskultur.

Hvis man vil have radiser til rådighed i længere tid, bliver man nødt til at så i flere omgange. F.eks. hver 3. uge.

tirsdag den 15. juni 2010

Salat til hele sæsonen

Et af mine sædvanlige fejltrin som køkkenhavedyrker er at glemme at så salat i flere omgange. Jeg plejer at blive ved med at udskyde det, for så længe man har frisk salat i massevis virker det ikke så påtrængende at så nyt. Men det er nødvendigt, hvis man gerne vil have frisk salat i hele vækstsæsonen.

3 skridt til salat i hele sæsonen:

Mistbænk/drivhus:
Så i år har jeg lovet mig selv at gøre det rigtigt. Og det går OK indtil videre.
Mit første skridt i den rigtige retning var at bygge en mistbænk. Den lange vinter gjorde, at der først blev sået i mistbænken midt i april. Køkkenhaven blev tilsået ca. 3 uger senere.
Omkring 1. juni var salaten i mistbænken klar, og det er vi igang med at høste det sidste af nu. Det passer faktisk perfekt med, at salaten i køkkenhaven begynder at være klar til høst om 1 uges tid. Har man drivhus, er det selvfølgelig endnu bedre at benytte sig af det til at komme hurtigt igang med sæsonen.

Tynd ud - plant ud
Andet skridt på vejen er at tynde ud i salatplanterne. Tynd ud - og plant ud. De overflødige salatplanter er plantet mellem rækkerne og pga. udplantningen bliver salaten sat lidt i stå, så den danner hoveder senere. På billedet er den røde salat: "De fire årstider" og den grønne er "Kagraner sommer".

Så igen
Tredje skridt er at så igen. Der må jeg indrømme, at jeg er lidt bagefter...Jeg skal absolut have gjort det en af de nærmeste timer eller dage. Det er fjollet at lade være. Når man alligevel skal ud at høste salat til aftensmaden, kan man fint have frøposen med. Det tager vel max 1 minut at så et par meter salat. Hvad holder mig tilbage?

mandag den 7. juni 2010

Lugning og høst i køkkenhaven

Køkkenhaven er omsider godt på vej. Jeg er netop i gang med forårets første lugning. Alt i alt tager det en 4-5 effektive timer for mig at komme igennem hele køkkenhaven. Lugning er ikke specielt interessant, men faktisk heller ikke noget, som jeg bruger vældig meget tid på i køkkenhaven. Når alle frø er spiret, og man har en fornemmelse af, hvad der er ukrudt og hvad der er afgrøde - så kan man luge første gang. Så skal man regne med en tur mere i højsommeren og så igen i sensommeren. Mere skal der ikke til.

Salat fra mistbænk
Min første salat er netop høstet i sidste uge. (Brune d'hiver ) Men indrømmet; det var fra mistbænken, som blev tilsået i april. Jeg satser på, at der er nok salat i mistbænken indtil salaten i køkkenhaven er klar. Netop nu, hvor salaten i køkkenhaven er bittelille, skal man huske at så igen. Ideelt set bør man så hver tredje uge for at sikre sig frisk salat i hele vækstsæsonen. I øvrigt kan man med fordel så forskellige afgrøder over flere gange. Prøv også at så ærter, dild, rucola, radiser, gulerødder, bønner. Jeg har netop sået sukkerærter, som jeg ikke fik sået i første omgang.

Bønner på vej
Også bønnerne har fået godt fat. Jeg var noget betænkelig ved udsigten til nattefrost i forrige uge, men heldigvis holdt temperaturen sig på den rigtige side af nul, bønnerne har ikke taget skade. De vokser fint, og jeg må snart gøre alvor af at bygge stativer til dem. Indtil videre har jeg bygget en enkelt prototype... (opskrift følger senere) De italienske borlottobønner har fantastisk grokraft og er allerede 15-20 cm. høje, herefter følger de sorte "Black Turtle".

onsdag den 2. juni 2010

Indtryk fra Chelsea Flower Show 2010

For første gang var jeg blandt horden af haveinteresserede mennesker, som valgte at betale en pæn sum penge for at besøge den meget berømte engelske havemesse: The RHS Chelsea Flower Show, som blev holdt i sidste uge.

Blandet landhandel
Messen er stor og velbesøgt, så man må indstille sig på at klare stresset ved at manøvrere rundt i kaotiske flokke. Det kan være svært at holde hovedet koldt og huske på, hvad man kom for! Messen byder på enorme mængder af messestande, hvor haverelaterede virksomheder viser deres produkter. Og "haverelateret" skal forstås i bred forstand. Der var alt fra havearkitekter, skulptører, havemøbelfirmaer til gallerier med blomsterbilleder.
F.eks. kunne man se store snegle (billedet) som forslag til haveskulpturer. Tjah...de fleste af os har nok at gøre med at fjerne snegle i haven og har ikke brug for flere - slet ikke i mareridsstørrelse....

Derudover kunne man vælge at besøge den enorme pavillon med udstillere af planter; her kunne man se planteskolernes nyeste planter og i øvrigt blot opleve de kreative messestande.

Udstillingshaverne
Men messens store trækplaster er udstillingshaverne. Havedesignere kappes år efter år om at modtage prisen for bedste have. Udstillingshaverne er opdelt i fire kategorier: Show Gardens, Urban Gardens, Courtyard Gardens og Generation Gardens. Heraf er den mest prestigefyldte førstnævnte.
I år blev vinderen Andy Sturgeon med "Daily Telegraph Garden" (sponsoren). Haven bygger på kontrasten mellem rektangulære rustfarvede søjler og grønne organiske afdæmpede planter.

Min favorit var nu "The Cancer Research UK Garden" af Robert Myers: En rolig afdæmpet have, hvor det samlende element var en overdækning med en cirkulær åbning med kig til himlen. Samme cirkelform blev afspejlet i et tilsvarende bassin under åbningen.



Rabarberkage - nu som have
Et andet sjovt indslag var en af courtyardhaverne: "Yorkshires Rhubarb Crumble and Custard Garden". Haven forestillede en dessert: Rhubarb Crumble. Sjovt, men det kan jo diskuteres, om det var kønt. Haven bragte under alle omstændigheder smilet frem og blev i øvrigt kåret som messens mest populære have blandt de besøgende.