Andens endeligt...

Peter har indfanget den andrik, som
ender sine dage på mit spisebord.
I går blev andrikkens sidste dag. En smuk dag var det jo, og sneen lå hvid og fin og skabte den perfekte julestemning. Når alt kommer til alt var det jo julemiddagen, det handlede om.

Drabet
Gerningsøjeblikket var kl. 17.00. Her gav Peter ænderne det sidste foder og indfangede en andrik til mig. Jeg vil undlade at beskrive fremgangsmåden, men jeg kan forsikre alle om, at både min and og de øvrige ænder døde hurtigt og smertefrit. Jeg var fast besluttet på at slagte min egen juleand i år - og sådan blev det. I alt 6 ænder blev slagtet.

Dunene
Efter ænderne var aflivet skulle de plukkes. Her var der flere overraskelser for mig. For det første: Andedun er fantastisk dejlige og bløde. Der er utrolig mange lag af dun og fjer på en and, og man forstår, at de sagtens kan holde varmen. For det andet: Det tager MEGET lang tid at plukke en and, i hvert fald når man er uøvet. Jeg vil tro, at det tog 1,5 time at plukke. Peter anbefalede tørplukning - dvs. at man bare plukker dunene af uden videre. Nogle foretrækker at skolde anden, så fjerene er nemmere at trække af.

Man kan få en god nabosnak, mens man
plukker hver sin and. (Peter kunne nå at plukke
2,5 mens jeg plukkede 1)
Det indre
At slå en and ihjel kræver sin kvinde, men at fjerne indvoldene kræver så sandelig også sin kvinde. Jeg var absolut ikke meget for det, men jeg havde jo taget beslutningen om at slagte min egen and. Efter en kort "rundvisning" i andekroppens indre organer, tog jeg fat og trak herlighederne ud. Jeg kunne konstatere, at andens organer så friske og fine ud. Og faktisk var det ikke så slemt. Der er en særlig og speciel lugt forbundet med indvoldene, men det var ikke så slemt, som jeg husker det fra barndommens hønseslagtning.

Min datter Ida fik også mod på at plukke lidt.
Festmiddagen venter
Nu ligger min 2,4 kg. andrik i køleskabet og venter på, at familiens kok (min mand) tager over. Kokken får mange formaninger om at stege lige præcis denne and med største forsigtighed. Gårsdagens begivenheder giver indblik i, hvor mange delprocesser og tid, der egentlig ligger bag hvert eneste måltid. Jeg bøjer mig i respekt.

Og vil jeg gøre det igen? Helt sikkert! En tradition er født.

Kommentarer

Populære indlæg