torsdag den 22. december 2011

Andens endeligt...

Peter har indfanget den andrik, som
ender sine dage på mit spisebord.
I går blev andrikkens sidste dag. En smuk dag var det jo, og sneen lå hvid og fin og skabte den perfekte julestemning. Når alt kommer til alt var det jo julemiddagen, det handlede om.

Drabet
Gerningsøjeblikket var kl. 17.00. Her gav Peter ænderne det sidste foder og indfangede en andrik til mig. Jeg vil undlade at beskrive fremgangsmåden, men jeg kan forsikre alle om, at både min and og de øvrige ænder døde hurtigt og smertefrit. Jeg var fast besluttet på at slagte min egen juleand i år - og sådan blev det. I alt 6 ænder blev slagtet.

Dunene
Efter ænderne var aflivet skulle de plukkes. Her var der flere overraskelser for mig. For det første: Andedun er fantastisk dejlige og bløde. Der er utrolig mange lag af dun og fjer på en and, og man forstår, at de sagtens kan holde varmen. For det andet: Det tager MEGET lang tid at plukke en and, i hvert fald når man er uøvet. Jeg vil tro, at det tog 1,5 time at plukke. Peter anbefalede tørplukning - dvs. at man bare plukker dunene af uden videre. Nogle foretrækker at skolde anden, så fjerene er nemmere at trække af.

Man kan få en god nabosnak, mens man
plukker hver sin and. (Peter kunne nå at plukke
2,5 mens jeg plukkede 1)
Det indre
At slå en and ihjel kræver sin kvinde, men at fjerne indvoldene kræver så sandelig også sin kvinde. Jeg var absolut ikke meget for det, men jeg havde jo taget beslutningen om at slagte min egen and. Efter en kort "rundvisning" i andekroppens indre organer, tog jeg fat og trak herlighederne ud. Jeg kunne konstatere, at andens organer så friske og fine ud. Og faktisk var det ikke så slemt. Der er en særlig og speciel lugt forbundet med indvoldene, men det var ikke så slemt, som jeg husker det fra barndommens hønseslagtning.

Min datter Ida fik også mod på at plukke lidt.
Festmiddagen venter
Nu ligger min 2,4 kg. andrik i køleskabet og venter på, at familiens kok (min mand) tager over. Kokken får mange formaninger om at stege lige præcis denne and med største forsigtighed. Gårsdagens begivenheder giver indblik i, hvor mange delprocesser og tid, der egentlig ligger bag hvert eneste måltid. Jeg bøjer mig i respekt.

Og vil jeg gøre det igen? Helt sikkert! En tradition er født.

onsdag den 21. december 2011

Juleandens sidste dag

Beklager det ringe billede...men der
er faktisk ænder på billedet. Her i sommers
var julestegen kun lille, gul og dunet...
Dagen i dag har jeg både frygtet og set frem til. Jeg har sat mig for, at jeg selv skal tage livet af vores kommende juleandesteg. Altså helt selv. Jeg skal tage livet af anden, plukke den, tage indvoldene ud og hele baduljen. Og det er min nabo Peters ænder, som skal stå model til det. Der er nemlig store slagtedag her i "Bulderby" (kælenavn for vores lille fællesskab).

De levende støvsugere
Peter har hele sommeren haft et hold moskusænder til at gå frit omkring. De har ikke alene vandret rundt i Peters have, men også min. Det har været hyggeligt og meget praktisk. Ænderne er naturens svar på støvsugeren. De bevæger sig frem side om side mens øjnene er stift rettet mod jorden. Når de finder noget af interesse, spiser de det. Snegle især! De har gjort det godt, og i dag er deres sidste dag.

Jeg håber, jeg klarer eftermiddagens bedrift...Jeg har kun tidligere dræbt en fisk, jeg selv har fanget. Jeg er ikke nogen stor dyreelsker og har alt andet end en naiv holdning til kød og dyr, men alligevel....lidt beklemt og nervøs er jeg!

torsdag den 8. december 2011

Køkkenhaven yder også i december

Gårsdagens høst fra køkkenhaven:
Rødbeder, bladbede og salat.
Det her vidste jeg ikke, da jeg startede som køkkenhavedyrker for 10 år siden: At man kan hente grøntsager i sin egen, danske køkkenhave i december måned. Der er ganske vist ikke frit valg på alle hylder, men med valg af de rigtige sorter, så kan man også i vinterhalvåret få glæde af at dyrke egne grøntsager. Jeg er (endnu) ikke udlært i den disciplin. Der sidder ganske givet andre og mere erfarne selvforsynere derude, som kan bidrage med flere tips end jeg, men jeg er allerede vildt begejstret over, at det overhovedet kan lade sig gøre.






Asiasalaten Green-in-snow klarer sig fint i vinterkulden.
I glasklokken vokser en lille håndfuld
Maravilla de Verano. 
Salat i december
I min decemberkøkkenhave kan man hente porrer (Blaugrüner), pastinak, peberrod, rødkål (sorten rodynda), bladbede (rhubarb chard), salat (ikke i store mængder, men dog alligevel. To sorter: asiasalaten Green-In-Snow og bataviasalaten Maravilla de Verano). Jeg er løbet tør for løg, gulerødder og kartofler, men i princippet kunne jeg godt have haft en kasse af hver i kælderen. Det er jo een af de ting, som er svære at lære: Hvor meget skal der sås af hver sort?

Salaten såede jeg sidst i september, men for det fulde udbytte skulle jeg have sået 3-4 uger før. Green-in-snow har små blade, lidt større end rucola, så der skal en del til at fylde salatskålen. Jeg synes nu den største værdi ligger i at kunne høste en håndfuld til en sandwich.

Test af rødbedesuppe fra havebladet.
Farverig blanding i suppegryden: Kartofler,
løg, to slags rødbeder og gulerødder.
I aftes satte jeg mig for at teste en dejligt udseende rødbedesuppe, som jeg havde set opskriften på i denne måneds haveblad: Haven.

Jeg kan kort opsummere min succes med et citat fra min datter: "Det er det bedste mad, du nogensinde har lavet, mor!" Jeg ved så ikke, om det siger mest om suppen eller om mig:-)
Suppen gør så afgjort brug af årstidens grøntsager og er nem at lave. Vær opmærksom på, at der skal en del salt i for at give modspil til rødbedernes meget søde smag.
Jeg lavede suppen med to slags rødbeder: Chioggia (den stribede) og Forona. (den mørke, aflange). Det giver en fantastisk farve; nærmest mørk pink.

Opskrift:
Find havebladet frem eller følge min løselige opskrift:
Løg, gulerødder, kartofler, rødbeder (ca. dobbelt op i forhold til hver af de øvrige ingredienser) i tern svitses i olivenolie. Der tilsættes koriander og lidt chili. Herefter koges grøntsagerne i en fond i minimum 30 minutter. Herefter blendes hele molevitten med stavblenderen og smages til med salt og peber. (ret meget)
Den færdige suppe med cremefraiche.
Det grønne drys må I tænke jer til:-)
I Havens opskrift er der også en peberrodscreme til, men den sprang jeg over, fordi jeg faktisk glemte at tage peberrod med ind fra haven:-)

Alle nævnte grøntsagssorter kan købes i min webshop: minlandhave.dk fra januar.