Køkkenhaven: Det udendørs spisekammer

Ingredienser til aftensmaden: Hvidkål (Holsteiner),
gulerod (Touchon), kruspersille.
Min haveentusiasme er nok størst i foråret og sommeren, hvor vejret også indbyder til at komme ud i frisk luft og solskin. I den periode er det mig, der yder en hel masse. Der graves, sås, luges, gødes, krattes, plejes og holdes øje. Her i efteråret trækker indendørs sysler mest, men til gengæld er det køkkenhaven, der yder. Den betaler pænt tilbage for min indsats i foråret og sommeren.

Dagens ret starter i køkkenhaven
Lige nu er køkkenhaven vores udendørs spisekammer, hvor vi kan gå ud og finde de grøntsager, som skal danne grundlag for aftensmaden. "Skal det være noget med bønner eller squash?" Som regel går jeg en runde og høster noget af det, som er 100% klar til høst. Her den anden aften var det hvidkål, gulerødder og persille, som kom med ind og grundlagde en hvidkålsgryderet. Så er der mad til mindst to dage.

Andre dage står den på rodfrugter, bønner, squash eller måske bare en grøn salat. På den måde får man helt naturligt varieret kost af de fineste og mest friske råvarer. Bedre bliver det ikke. Det er een af årsagerne til at dyrke køkkenhave. Man belønnes til hvert måltid. Det er umuligt ikke at blive smittet af madglæde og interesse for sin kost, når man dyrker køkkenhave. 

Hurtigt igennem supermarkedets grøntafdeling
Derudover er der jo mange andre grunde til at dyrke grøntsager. Den eneste grund, som måske alligevel ikke tæller så meget for os grøntsagsdyrkere er økonomi. Giver vi os til at regne på, hvor mange timer, vi har brugt på at fremavle vores gulerødder, så er det et regnskab, der ikke giver mening. Alligevel glæder jeg mig over, at jeg på den her tid af året kan gå ret hurtigt gennem grønsagsafdelingen i supermarkedet. Jeg skal bare have æbler og agurker, som jeg DESVÆRRE ikke dyrker selv endnu. (næste år skal jeg have drivhus igen)

Selvforsyningsperiode
Hvis jeg hurtigt skal gøre op, hvor lang en periode, jeg er selvforsynende med diverse afgrøder i køkkenhaven, så ser det hurtige overslag sådan ud:

Salater   juni - oktober + (lidt ekstra i forår og vinterperiode
Gulerødder  juli - november (så længe lager haves)
Rødbederaugust - så længe lager haves
pastinakaugust - januar
Persilleåret rundt
Kål (diverse)juli - december
Bønneraugust, september + frost året rundt
Bladbedejuni - november
Løgaugust - oktober (dyrker alt for få)
Squashaugust - oktober
Ærterjuli, august
Knoldselleriseptember - januar
Fennikeljuli, august
Bladsellerijuli - oktober
PorrerOktober - februar

Ovenstående varierer selvfølgelig lidt fra år til år. Nogle år sår jeg for lidt fra starten, og andre gange går der noget galt med en afgrøde. I år har jeg f.eks. glemt at så porrer, så nederste række gælder ikke denne sæson:-)

Vinter og tidligt forår
Mens august og september giver rigeligt udbytte, så er den sværeste periode at få dækket som grøntsagsdyrker er januar - maj. Sidst på vinteren må man klare sig med de grøntsager som tåler frost - eller de grøntsager, som man har lagret på den ene eller anden måde. Eller ty til supermarkedernes grøntafdeling:-)





Kommentarer

Populære indlæg