Køkkenhaven: Det udendørs spisekammer

Ingredienser til aftensmaden: Hvidkål (Holsteiner),
gulerod (Touchon), kruspersille.

Min haveentusiasme er nok størst i foråret og sommeren, hvor vejret også indbyder til at komme ud i frisk luft og solskin. I den periode er det mig, der yder en hel masse. Der graves, sås, luges, gødes, krattes, plejes og holdes øje. Her i efteråret trækker indendørs sysler mest, men til gengæld er det køkkenhaven, der yder. Den betaler pænt tilbage for min indsats i foråret og sommeren.

Dagens ret starter i køkkenhaven

Lige nu er køkkenhaven vores udendørs spisekammer, hvor vi kan gå ud og finde de grøntsager, som skal danne grundlag for aftensmaden. "Skal det være noget med bønner eller squash?" Som regel går jeg en runde og høster noget af det, som er 100% klar til høst. Her den anden aften var det hvidkål, gulerødder og persille, som kom med ind og grundlagde en hvidkålsgryderet. Så er der mad til mindst to dage.

Andre dage står den på rodfrugter, bønner, squash eller måske bare en grøn salat. På den måde får man helt naturligt varieret kost af de fineste og mest friske råvarer. Bedre bliver det ikke. Det er een af årsagerne til at dyrke køkkenhave. Man belønnes til hvert måltid. Det er umuligt ikke at blive smittet af madglæde og interesse for sin kost, når man dyrker køkkenhave. 

Hurtigt igennem supermarkedets grøntafdeling

Derudover er der jo mange andre grunde til at dyrke grøntsager. Den eneste grund, som måske alligevel ikke tæller så meget for os grøntsagsdyrkere er økonomi. Giver vi os til at regne på, hvor mange timer, vi har brugt på at fremavle vores gulerødder, så er det et regnskab, der ikke giver mening. Alligevel glæder jeg mig over, at jeg på den her tid af året kan gå ret hurtigt gennem grønsagsafdelingen i supermarkedet. Jeg skal bare have æbler og agurker, som jeg DESVÆRRE ikke dyrker selv endnu. (næste år skal jeg have drivhus igen)

Selvforsyningsperiode

Hvis jeg hurtigt skal gøre op, hvor lang en periode, jeg er selvforsynende med diverse afgrøder i køkkenhaven, så ser det hurtige overslag sådan ud:

Salater	juni - oktober + (lidt ekstra i forår og vinterperiode
Gulerødder	juli - november (så længe lager haves)
Rødbeder	august - så længe lager haves
pastinak	august - januar
Persille	året rundt
Kål (diverse)	juli - december
Bønner	august, september + frost året rundt
Bladbede	juni - november
Løg	august - oktober (dyrker alt for få)
Squash	august - oktober
Ærter	juli, august
Knoldselleri	september - januar
Fennikel	juli, august
Bladselleri	juli - oktober
Porrer	Oktober - februar

Ovenstående varierer selvfølgelig lidt fra år til år. Nogle år sår jeg for lidt fra starten, og andre gange går der noget galt med en afgrøde. I år har jeg f.eks. glemt at så porrer, så nederste række gælder ikke denne sæson:-)

Vinter og tidligt forår
Mens august og september giver rigeligt udbytte, så er den sværeste periode at få dækket som grøntsagsdyrker er januar - maj. Sidst på vinteren må man klare sig med de grøntsager som tåler frost - eller de grøntsager, som man har lagret på den ene eller anden måde. Eller ty til supermarkedernes grøntafdeling:-)