Kæmpekål!

Ikke kun i min egen have er det et godt kålår. Mine forældre har landbrug, og min mor har i mange, mange år dyrket køkkenhave i et hjørne af marken, hvor det lige kan undværes.

At dyrke grøntsager i den gode landbrugsjord har mange fordele. For det første er det en smal sag at lade traktoren forestå det hårde arbejde med at klargøre jorden, for det andet kan man flytte køkkenhaven fra år til år og dermed behøver man ikke bekymre sig om sædskifte, for det tredje er god landbrugsjord smækfyldt med næring. I år er køkkenhaven placeret på det sted, hvor køerne i flere somre i træk har stået og spist - og nå ja - det andet, som følger med:-)

Dette hvidkål giver hvidkålsstuvning
til mange, mange dage....

Stuvning til mange dage

Det er måske hemmeligheden bag dette kålhoved. Det er årets største hvidkål, som er ca. 30 cm. i diameter. Vi er kun i september! Min mor klager over, at kålene gror så hurtigt, at de sprækker. Især rødkålene, som også har en anselig størrelse. Uha, der skal spises meget kål i år.


Kommentarer

  1. Hold da op et eksemplar.....det må da nærmest være en
    rekordhøst hos jeg! Flot det er det.

    SvarSlet
  2. Wauw, sikken en basse! Velbekomme :) Der kan vist blive til både coleslaw og diverse kålretter.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg