fredag den 30. marts 2012

Rarbarber, asparges og salat imellem stauder og roser.

Nu skulle man måske ud fra overskriften tro, at det her er et indlæg om, hvordan man med fordel kan plante grøntsager mellem stauderne, for hvem siger, at grøntsager skal stå i en køkkenhave?

Det er en trend, som jeg følger lige nu i disse uger, men planen er faktisk, at jeg skal tilbage til en funktionel køkkenhave. Lige nu er der gang i anlægget af min store køkkenhave/ potager, og derfor er der visse beboere, som lige nu er blevet genhuset i helt nye omgivelser. Rabarberne er midlertidigt placeret i staude/rosenbedet, side om side med asparges. Salaten (hurra - den er virkelig overvintret!) er placeret i mit gule/hvide bed ved pavillonen. Så lige nu er jeg ufrivilligt meget moderne.

Overvintrende salat

Men tilbage til salaten. Er det ikke lidt fantastisk, at salatplanterne har klaret frost og sne? Problemet er bare, at jeg ikke kan huske, om jeg såede bataviasalaten Maravilla de Verano eller hovedsalaten Quatre Saisons! (Et godt haveråd: Skriv altid ned, hvad du har sået, LIGE når du har sået....)

Når planterne er blevet lidt større, kan jeg se, om der er tale om hovedsalat eller den mere sprøde og grove bataviasalat. Godt nok er det skønt, at der er salat nu, men der kan jo ikke blive til meget mere end fyld til en enkelt sandwich. Så jeg tror, jeg lader planterne stå lidt endnu i det gule/hvide bed. Lige nu pynter det faktisk.

onsdag den 21. marts 2012

Min køkkenhave bliver til virkelighed!

Så sker det endelig! Claus er gået i gang med at grave for at anlægge min nye, store, fine køkkenhave. Det er en helt utrolig dejlig, men også underlig fornemmelse, at have tegnet, drømt, tegnet igen og forestillet sig  et haveanlæg, som der nu rent faktisk arbejdes på. Jeg er glad!

Beklager billedkvaliteten, men mon ikke
man kan se idéen med de fire bede i vifte.
Sådan er planen:
Selve "anlægget" (vil jeg tillade mig at kalde det, selv om det lyder lidt slotsagtigt...) er på 475 m2, men selve bedene (4 stk) er hver især på ca. 55 m2. De fire bede kommer til at ligge som en vifte i en halvcirkel. Herudover kommer der til at være et bredt rektangulært stykke, hvor der ENGANG kommer til at være drivhus, plads til redskaber, kompost, et udekøkkenbord til at skylle grøntsager på og nogle højbede. Faktisk var min plan oprindelig at gøre det hele lidt større, men da vi målte det op, så det lidt for vildt ud, så vi skar lidt ned i arealet. Nu bliver det godt!

Den oprindelige køkkenhave - vintertrist og tom.
Claus graver
Claus er god til at styre maskiner og kan med rendegraveren eller minigraveren grave med centimeters nøjagtighed, og han kan hurtigt flytte rundt med jord og sand. Det første, der skulle ske, var at min dyrebare frugtbare køkkenhavejord (fra min hidtidige køkkenhave) blev gravet op og lagt til side. Det skal genbruges i de fire nye bede. Herefter har Claus ryddet området for småtræer og buske, skrællet græsset af og lagt sand i det rektangulære område. Ovenpå det, skal der så være stabilgrus og stenmel som belægning. Stierne mellem bedene skal anlægges efter samme opskrift.

Claus graver.
128 meter stål
Det absolut dyreste ved anlægget af køkkenhaven er de 128 meter kanter af cortenstål, som skal afgrænse bedene fra stierne. Folk synes jeg er vanvittig at bruge så mange penge på det, men det skal til. Jeg kan ikke finde et bedre alternativ. Bedene skal afgrænses for at forhindre ukrudt i at komme ind/ud og for at bevare stierne pæne. Jord for sig - og stenmel for sig. Kanonflot bliver det jo også!




mandag den 19. marts 2012

Forårsoprydning i haven

Der er endnu ikke meget grønt at kigge på her i min have, men fuglenes sang og det milde vejr fortæller mig, at det virkelig er forår nu. Endnu er det for tidligt til at så i køkkenhaven, og i det hele taget ser min have ret så trist ud. Det er næsten umuligt at forestille sig, at den mosinficerede græsplæne bliver vakt til live igen, og at stauderne virkelig endnu engang kan forvandle de triste bede til et farveorgie.
Men sådan går det. Jeg ved det. Det tager bare lige lidt tid endnu.

Hovedrengøring
Mens man går og venter på at bladene springer ud, og at naturen for alvor speeder op for det grønne, er det en god idé at lave en hovedrengøring i haven. Ikke at det så ofte sker her hos mig, men intentionen er der. Og lidt fik jeg da gjort her i weekenden. Jeg fik ryddet bålpladsens volde for ukrudt og plantet en trillebørfuld vinca mere, så bålpladsens volde snart kan blive helt grøn. Min nabo havde gravet vinca op af et bed - og så genbruger jeg dem her hos mig.

Dynen skal væk
Et lag af visne planter og nedfaldne blade har ligget hen over staudebedet hele vinteren. Det er en naturlig form for kompostering, som samtidig beskytter planterne lidt for frosten. Men nu bliver det fjernet, selv om jeg godt kan se, at regnormene var i fuld sving med at kompostere. Det piner mig lidt at tage madpakken fra dem, men nu er det altså tid til at bedet skal præsentere sig igen! Da jeg fjernede det visne løv kunne jeg også se, at geranierne allerede har fået de første små grønne blade. Hurra, hurra! Apropos storkenæb, så lugede jeg samtidig ud i mængden af dem. De spreder sig og selv om det ikke huer mig, så røg nogle af dem altså på kompostbunken. Undskyld!

Der er stadig meget at gøre, før min hovedrengøring er komplet. Jeg drømmer om en have i marts, som står klar til at modtage foråret med skarpe, afstukne bedkanter, renset for ukrudt og en plæne ryddet for muldvarpeskud og mos....men det ved jeg godt er utopi her hos mig. Men man må jo glæde sig over de små ting, som lykkes.