fredag den 27. april 2012

Forår i smukke Danmark

forår i skov

I dag havde jeg fornøjelsen af at køre ned gennem Jylland. Jeg skulle til et møde på Vejlekanten, og jeg gentager muligvis mig selv, men hvor er det sjovt, at foråret kommer tidligere nede sydpå. Så lille et land, og så alligevel så store forskelle.

Skønne Vejle

Jeg kørte i området ved Vejle Fjord og nød det smukke landskab. Solskin, fjord, gamle egetræer og nyudsprunget bøg. Smukkere bliver det ikke. Grøftekanten lyste gult af mælkebøtter. Her oppe nordpå, er græsset knapt begyndt at gro. Der har været koldt, og jeg har ikke set bøgeblade endnu. Men det er sikkert få dage væk. Jeg glæder mig.

fredag den 20. april 2012

Så er køkkenhaven ved at være klar

De 4 bede er klar. I centrum ses det område, hvor
der skal lægges pigsten.
Sidste hånd er ved at blive lagt på værket i skrivende stund. De sidste stålkanter bliver sat netop nu - og så er der klar til at blive arbejdet med bedene.

Claus - som både er min lillebror og min favoritmaskinfører - har ved hjælp af rendegraver og minigraver og lidt kreativitet klaret opgaven med bravour. Der er anlagt stier og et stort frit areal + fire stålindrammede bede, ligesom jeg gerne ville have det. Bedene indeholder naturligvis kun muldjord. Men stier og "fodboldbanen", som det frie areal allerede er døbt, er blevet gravet ud, belagt med sand og herover stabilgrus. Til sidst skal der lægges et lille lag stenmel. Det mangler endnu.

Fodboldbanen...

er selvfølgelig ikke beregnet til fodbold, men til et arbejdsområde, hvor der forhåbentlig næste år skal sættes et stort trædrivhus. Derudover er der plads til kompostbeholdere, et skylle-grøntsager-køkken og nogle højbede. I enden af drivhuset skulle der også gerne være plads til et redskabsskur. Men lige nu ligger pladsen åben og indbyder måske nok til en fodboldkamp.

En ring af pigsten

Køkkenhavens signatur kommer til at blive en stor pigstensring, som man kan ane hullet til på billedet. På vores mark er der masser af sten. Vi har stor glæde af istidens smeltevandsstrømme, som tog sten med sig på vejen og lagde dem her ved Jyske Ås. Dog er jeg i tvivl, om der er samlet nok sten til dette kæmpe pigstensprojekt. Der skal MANGE til. Men flot bliver det. Jeg glæder mig. Den ultimative plan er, at pigstensringen æstetisk skal binde bede og drivhuse sammen. Ringen skal til sin tid fortsætte ind gennem drivhuset. Det kan jeg se bliver godt. Men først kommer det hårde slid med at slæbe og lægge sten. Dog er jeg faktisk ret glad for brolægning og især den mere kreative slags, som pigstensbelægning vel hører under.

4 bede med bar jord

Nu står jeg med fire store bede med bar jord. Der bliver travlt i den kommende tid. Der skal skaffes hestegødning, der skal renses jord for brændenælder, skvalderkål og hindbær, der skal fræses og der skal sås. Men jeg glæder mig. Sikke en herlig tid, der venter.

mandag den 9. april 2012

Så er der fyldt op i min mors spirefabrik

Som nævnt tidligere har jeg ikke hverken drivhus eller egnede vindueskarme til forkultivering, så jeg har udliciteret forspiringen til min mor og hendes udestue. Jeg langede hende nogle poser frø, som jeg kunne tænke mig at forkultivere, og gav strenge ordrer på, at alle potter skulle mærkes med navne. Hun har hørt efter! Se lige billedet af min mors spirefabrik. Hver eneste potte er blevet mærket med hendes fine skråskrift. Hun fortjener et ekstra stort påskeæg i år.






Knoldselleri-sagaen

I år skal jeg dyrke knoldselleri. De er efter sigende lidt vanskelige. Indtil videre er spiringen dog gået helt fantastisk. Det er fascinerende, at der i en lille pose frø med f.eks. knoldselleri kan komme SÅ mange planter. Jeg tror, der bliver nok knoldselleri til os.

På hylderne er der tomater, hvid peberfrugt, knoldselleri, rødkål, hvidkål, blomkål, rosenkål. Det skal måske lige siges, at der her er planter nok til både min og min mors have.

lørdag den 7. april 2012

Stålkanterne er på plads

Det er en meget mærkelig påske for mig. Påske har de seneste mange år handlet om at komme ud i haven og gøre især køkkenhaven klar til dyrkning. Men i år har jeg haft tid til andre ting. Når man bor i et stort gammelt hus på landet er der altid et par projekter, man kan gå i gang med, så jeg er ikke visnet helt ned i mangel på gøremål.

Bånd af stål

Snart er der rigeligt at gøre i køkkenhaven, for Claus arbejder stille og roligt mod målet. Forhåbentlig er anlægget færdigt om et par uger. Så er det såtid. Status er lige nu, at der er gravet ud, der er lagt sand og stålkanterne er kommet op. Stålkanterne er cortenstål, dvs. stål som ruster i overfladen. Jeg har via en flink nabo, købt nogle hele stålplader (de fås i forskellige mål), og fået dem skåret op i bånd, der måler 18 cm. i bredden. Jeg har valgt at få dem i 3 mm tykkelse. Jo tykkere, desto dyrere. Desuden er 3 mm en tykkelse, hvor stålet stadig kan bøjes, og da jeg har kurver på mine bed, vil det være nødvendigt. Vi diskuterer dog tykkelsen. Claus mener, at de er for tynde!  Jeg selv er meget godt tilfreds.

For enden af hvert bed, skal stålkanten kurve en smule.
En ekstra pind holder stålet på plads, mens betonen tørrer.
Stålkanterne sættes i vejrbestandigt beton på sandet. Og de står fuldstændig fast. Bagefter fyldes der så stabilgrus på den ene side af stålet - hvor der skal være sti - og jord på den anden side, hvor der skal være bed. Det er meningen, at kanterne skal stikke ca. 10 cm. op over niveau.
Claus blander beton i sin store mixer.
De fire bede er placeret i halvcirkel og har derfor kurvede sider. Stålkanterne holdes på plads i betonen med nogle pinde. Når betonen er tør, fjernes pindene. Der mangler dog endnu kanter på ydersiden af bedene, for der bliver sikkert brug for, at en minigraver kan køre ind i bedene og grubbe jorden.

Halvcirklens centrum (jeg henviser til oversigtsplanen) kommer til at bestå af en pigstensbelagt cirkel. På billedet her kan man begynde at ane, hvordan bedkanterne og de tre stier aftegner cirklen.