fredag den 28. september 2012

Køkkenhaven: Det udendørs spisekammer

Ingredienser til aftensmaden: Hvidkål (Holsteiner),
gulerod (Touchon), kruspersille.
Min haveentusiasme er nok størst i foråret og sommeren, hvor vejret også indbyder til at komme ud i frisk luft og solskin. I den periode er det mig, der yder en hel masse. Der graves, sås, luges, gødes, krattes, plejes og holdes øje. Her i efteråret trækker indendørs sysler mest, men til gengæld er det køkkenhaven, der yder. Den betaler pænt tilbage for min indsats i foråret og sommeren.

Dagens ret starter i køkkenhaven
Lige nu er køkkenhaven vores udendørs spisekammer, hvor vi kan gå ud og finde de grøntsager, som skal danne grundlag for aftensmaden. "Skal det være noget med bønner eller squash?" Som regel går jeg en runde og høster noget af det, som er 100% klar til høst. Her den anden aften var det hvidkål, gulerødder og persille, som kom med ind og grundlagde en hvidkålsgryderet. Så er der mad til mindst to dage.

Andre dage står den på rodfrugter, bønner, squash eller måske bare en grøn salat. På den måde får man helt naturligt varieret kost af de fineste og mest friske råvarer. Bedre bliver det ikke. Det er een af årsagerne til at dyrke køkkenhave. Man belønnes til hvert måltid. Det er umuligt ikke at blive smittet af madglæde og interesse for sin kost, når man dyrker køkkenhave. 

Hurtigt igennem supermarkedets grøntafdeling
Derudover er der jo mange andre grunde til at dyrke grøntsager. Den eneste grund, som måske alligevel ikke tæller så meget for os grøntsagsdyrkere er økonomi. Giver vi os til at regne på, hvor mange timer, vi har brugt på at fremavle vores gulerødder, så er det et regnskab, der ikke giver mening. Alligevel glæder jeg mig over, at jeg på den her tid af året kan gå ret hurtigt gennem grønsagsafdelingen i supermarkedet. Jeg skal bare have æbler og agurker, som jeg DESVÆRRE ikke dyrker selv endnu. (næste år skal jeg have drivhus igen)

Selvforsyningsperiode
Hvis jeg hurtigt skal gøre op, hvor lang en periode, jeg er selvforsynende med diverse afgrøder i køkkenhaven, så ser det hurtige overslag sådan ud:

Salater   juni - oktober + (lidt ekstra i forår og vinterperiode
Gulerødder  juli - november (så længe lager haves)
Rødbederaugust - så længe lager haves
pastinakaugust - januar
Persilleåret rundt
Kål (diverse)juli - december
Bønneraugust, september + frost året rundt
Bladbedejuni - november
Løgaugust - oktober (dyrker alt for få)
Squashaugust - oktober
Ærterjuli, august
Knoldselleriseptember - januar
Fennikeljuli, august
Bladsellerijuli - oktober
PorrerOktober - februar

Ovenstående varierer selvfølgelig lidt fra år til år. Nogle år sår jeg for lidt fra starten, og andre gange går der noget galt med en afgrøde. I år har jeg f.eks. glemt at så porrer, så nederste række gælder ikke denne sæson:-)

Vinter og tidligt forår
Mens august og september giver rigeligt udbytte, så er den sværeste periode at få dækket som grøntsagsdyrker er januar - maj. Sidst på vinteren må man klare sig med de grøntsager som tåler frost - eller de grøntsager, som man har lagret på den ene eller anden måde. Eller ty til supermarkedernes grøntafdeling:-)





tirsdag den 18. september 2012

Høsten er det hele værd

En håndfuld grøntsager til aftensmaden:
Pastinak, gulerødder, forårsløg.
Her hos mig overtager ukrudtet ofte lidt for meget her i efteråret. Blomster og afgrøder er på vej til at visne eller er groet i stok, men ukrudtet er på mærkelig vis upåvirket. Det vokser videre. Men så er det man må fokusere på den gode høst. Selv om ukrudtet ind i mellem tager magten, så kan jeg alligevel høste frisk salat, smukke kål, persille, pastinakker, selleri og ikke mindst fantastisk flotte gulerødder.

Fin gulerødshøst

Jeg har sået lidt forskelligt i år, og især Rolanka er blevet helt fantastisk. Det er en sen gulerod, som er ca. 150 dage om at blive klar til høst. Men så længe behøver man jo ikke vente. De små gulerødder smager måske endda allerbedst. Rolanka er god at kombinere med en tidlig gulerod. Så kan man roligt lade Rolanka sidde og vokse sig stor, mens man spiser af de tidlige. F.eks. Nantaise Milan.

Jeg er ikke så god til at tynde ud i gulerødderne. Det byder mig nærmest lidt imod at hive friske, spæde planter op. Men jeg kan jo godt se, at de gulerødder, som har fået plads bliver meget, meget større end dem, som er presset fra alle sider.

Man kan ikke få for mange

Gulerødder kan man næsten ikke så for mange af. Der skal være nok til, at man ikke er nærig med dem.  Nok til madpakker og høst af spæde gulerødder. Nok til råkost og madlavning og måske endda nok til opbevaring til vinteren.

tirsdag den 11. september 2012

Lidt husdyr har man da...

Jeg elsker livet på landet, inklusive havedyrkning, de evige projekter, vedligehold osv. Dog er der en enkelt ting, der ikke stemmer til billedet af en landbo som mig. Jeg er ikke glad for dyr. Vi nøjes med en enkelt kanin. Dyr er gode at kombinere med havelivet, fordi de producerer en masse gødning, men det må jeg klare ved at importere fra glade givere.

Moskusænder på tur i min have. 

Børnehaven på tur

Dog har jeg alligevel lidt husdyr. Min nabo har både høns og moskusænder, og de går frit rundt og patruljerer fra tid til anden på min matrikel også. Det er SÅ hyggeligt og den perfekte ordning for os, der ikke er så gode til det med husdyr. To voksne ænder tager et par gange dagligt deres afkom med på tur ovre hos os. Som to pædagoger på tur med børnehaven, spadserer de forrest, mens de små rollinger løber afsted. Engang imellem kommer ællingerne på afveje og lader sig distrahere, så de bliver væk fra flokken. Med et par myndige "QUAK" kalder de voksne ungerne til sig igen. Det er sjovt og hyggeligt, og ikke mindst nyttigt at have moskusænder til at patruljere for snegle, larver mm.

tirsdag den 4. september 2012

Kæmpekål!

Ikke kun i min egen have er det et godt kålår. Mine forældre har landbrug, og min mor har i mange, mange år dyrket køkkenhave i et hjørne af marken, hvor det lige kan undværes.

At dyrke grøntsager i den gode landbrugsjord har mange fordele. For det første er det en smal sag at lade traktoren forestå det hårde arbejde med at klargøre jorden, for det andet kan man flytte køkkenhaven fra år til år og dermed behøver man ikke bekymre sig om sædskifte, for det tredje er god landbrugsjord smækfyldt med næring. I år er køkkenhaven placeret på det sted, hvor køerne i flere somre i træk har stået og spist - og nå ja - det andet, som følger med:-)

Dette hvidkål giver hvidkålsstuvning
til mange, mange dage....

Stuvning til mange dage

Det er måske hemmeligheden bag dette kålhoved. Det er årets største hvidkål, som er ca. 30 cm. i diameter. Vi er kun i september! Min mor klager over, at kålene gror så hurtigt, at de sprækker. Især rødkålene, som også har en anselig størrelse. Uha, der skal spises meget kål i år.