Der bliver plantet og sået i køkkenhaven netop nu

Nyplantede løg - med de afklippede toppe ved siden af.
Omsider er temperaturen på plads og foråret så fremskredet, at det er blevet tid til at starte årets køkkenhave. Det er sent i år - men der skal nok komme noget ud af det alligevel.

Her i weekenden har jeg plantet alle de forspirede løg ud i køkkenhaven: Forårsløg og gule kepaløg. De blev sået i marts og er nu små, fine løgplanter, som sættes ud med ca. 10 cm. mellemrum.

Forårsløg er som regel nemme at have med at gøre, men det er ikke altid, at kepaløg når at blive store nok, så jeg sætter også nogle stikløg som supplement.

Klip toppen!

I år har jeg forsøgt mig med et tip, jeg har fået: Klip toppen af løgplanten, når den plantes ud. Sidste år kendte jeg ikke til det, og der var faktisk mange løgplanter, som ikke klarede skiftet fra potte til køkkenhave. I år ser det ud til at gå bedre allerede. Det giver god mening - for så behøver planten ikke transportere vand og næring helt ud til spidsen af planten, men kan bruge mere energi på at komme godt i gang. Løgene kan se lidt slatne ud det første døgns tid efter udplantningen, men bør herefter rejse sig op igen.

Danner fine rammer:

Jeg nyder altid udplantningsplanernes gode egenskab: De skaber struktur i køkkenhaven fra starten. Rækkerne er synlige med det samme og danner dermed en god ramme for de øvrige såede rækker, som nogle gange kan være lidt svære at holde styr på inden planterne spirer.

Kommentarer

  1. Jeg kan ikke sige så meget her, jeg har ingen køkkenhave, men køber i boderne herovre.
    Er du til prydhaver, så kører der en bil fra Nordjylland d. 25.5. for at se min have, der er plads til en mere i bilen. Det er Lene fra Bedstemors have, som vil herover. Du er velkommen, hvis du har tid og lyst.
    Det er et blogtræf, men de fleste har valgt først at komme d. 29.6. De vil se roser.

    SvarSlet
  2. Godaften Janne.Vi har også en pæn stor køkkenhave.Og det er dejlig at være næsten selvforsynende.Jeg klipper også toppen af mine porre når jeg sætter dem i jorden.Det lærte jeg af min mor.God aften Jette

    SvarSlet
  3. Tusind tak for tilbuddet om at se din have, men jeg kan desværre ikke den weekend.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN