Heldigvis er dådyr ikke slimede....

For så var det ved at være træls.



Fodspor efter dådyrene, som har trampet rundt
i alle bede.
Dådyr er søde, men de er store, går i flok og så elsker de min have. Jeg elsker også min have, og ville egentlig gerne have den lidt mere for mig selv. Her den anden nat havde jeg besøg af en flok dådyr på natlig havevandring. De var hele haven rundt. De har trampet i mine bede, spist af mine storkenæb, kålplanter og lindetræer. Der er store fodspor overalt, selv bålpladsens volde har de været oppe på. Men det, som gjorde mig mest irriteret, var da jeg opdagede, at de har trampet rundt i mine fiberdugstunneller, som beskytter kålplanter - mod netop dådyr:-)

Men heldigvis er de ikke slimede, som et andet skadedyr, som plager mange danske haver. For så var det ulækkert.

Storkenæbene har fået spist knopperne.

Kan jeg holde dådyrene ude?

Nu tænker jeg meget på, hvordan jeg skal hegne min have inde - og dådyrene ude. Det ville vel nok være dejligt med 180 cm. hegn rundt om hele haven, men udgifterne til det, tør jeg slet ikke tænke på. Min far foreslår et tretrådet stødhegn. Jo, han er landmand.... og det er nok i virkeligheden det billigste, men næppe det smukkeste. En anden mulighed er naturligvis at acceptere de vilkår, jeg dyrker have under.







Sådan ser det ud, når dådyrene har været på vandring i køkkenhaven.
Hullet og sønderrevet fiberdug.

Kommentarer

  1. Jeg forstår din ærgelse, jeg har rådyrene hver nat i min have. En jæger så dem tidligt i morges. Det er øv, men du har ret, udgifterne til 1.80 m. hegn vil være mange penge.

    SvarSlet
  2. Ja, rådyr er søde og jeg nyder dem lige på den anden side af hegnet. Ganske vist har vi ikke sat hegnet op for at undgå rådyr, men for at holde får inde. Fårene har vi ikke længere og så kan hegnet jo i stedet holde rådyrene ude af haven. Ganske vist henter vi vand i en brønd på den anden side af hegnet og så er det lidt besværligt at forcere, men ja, hegn er dyrt og vores levende hegn var da heller ingen hindring for dem. Selv fasanerne kan ikke gå gennem hegnet, så dem kommer der knapt så mange af længere - nu de er nødt til at flyve herind - agerhønsene går til gengæld lige igennem. Ja, vi elsker vores semi selvforsynende landbohaver med bålplads, køkkenhaver og bærkrat, men dyrene kunne nu godt lade det hele være. Hav en dejlig dag. Hilsen Lisa

    SvarSlet
  3. Tak for jeres kommentarer! Man kan vel ikke sige, at det er dejligt, at andre har samme problemer som mig - men det er dejligt at møde forståelse og måske få gode idéer til, hvordan man takler udfordringerne.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg