Oprydning og kålhøst på en dejlig solskinsdag i november

Da jeg skrev mit seneste blogindlæg om at gå i hi, blev jeg faktisk så flov, at jeg kastede mig ud i havearbejdet i weekenden. Jeg fik også hjælp af det dejlige solskinsvejr.

Jeg fik høstet kål og dermed reddet rødkål og hvidkål fra at blive ødelagte af frosten - som venter lige om hjørnet. Savoykålene lod jeg stå, for de burde faktisk kunne klare kulden. Men nu får vi se.

Beklager billedets kvalitet - taget med mobil. Årets sidste kålhøst: Hvidkål og rødkål.

Jeg blev så grebet af arbejdet, at jeg kom til at grave et helt bed i køkkenhaven igennem og rydde op i et andet. Det pyntede! Og hvor jeg dog vil glæde mig over min indsats, når det bliver forår. Det bliver den rene leg. I hvert fald i de to bede, som nu er ryddet og gjort vinterklar. Så mangler jeg bare to mere - og de er til gengæld hårdt ramt af ukrudt, der er løbet løbsk i efterårsmånederne. Jeg håber, der kan komme en enkelt eller to solskinsdage mere inden jorden bliver hård af frost. Så er der håb om, at jeg alligevel kan nå at gøre haven vinterklar.

Kommentarer

  1. Dejligt når der er mere energi end man lige troede! Flotte kål - har du haft med dækket til? Eller der bare ikke kryb i din have - feks kållarver?

    SvarSlet
  2. Hej Havehjerne,
    Det fungerer ikke rigtigt for mig at dække kålene til, for så bliver det besværligt at luge. Det fungerer heller ikke rigtig for mig at mase æg og tage larver af planterne, så jeg har fundet en anden metode:
    Jeg dyrker sorter, som enten skal høstes før eller efter det store larveindtog - for jo, der kommer ALTID larver.
    Rødkålene og hvidkålene her vokser sig igennem larvekrisen, men mine grønkål og rosenkål har haft det svært i år. Jeg planter så mange kål, at jeg har "råd" til at miste nogle stykker til larverne.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg