Sol, fuglefløjt og en beslutning om at dyrke spidskål

I går skete det magiske, at jeg for første gang i år kunne fornemme foråret. Man glemmer det fra år til år - men når man mærker det, husker man, hvor fantastisk foråret er. Det er noget med lyset og fuglene. Vi har ikke set meget til solen i år, så meget desto større er glæden, når det sker.

I hvert fald begynder det straks at klø i fingrene efter at få gang i haven igen. Jeg har SELVFØLGELIG allerede lagt planer for, hvad der ideelt set skal ske i år. Jeg skal have mit drivhus færdigt, bygget en kompostbunke, plantet en hæk og få gang i de espaliertræer, som jeg så længe har drømt om. Og så skal jeg dyrke spidskål.

Tid til spidskål

Jeg har dyrket mange slags kål i min køkkenhave. Mest succes har jeg haft med rødkål og hvidkål. Lige nu kan jeg stadig høste savoykål af sorten winterfürst. De holder åbenbart fint til både sne og frost. I kommende sæson skal jeg så prøve kræfter med spidskål. Det smager rigtig godt som salat. De ligner hvidkål, men har ikke samme bitterhed som hvidkål. Jeg kan også afsløre, at det bliver sorten Eersteling, som jeg vil teste i haven. Glæder mig.

Kålens største fjende er kålsommerfuglens larver, og jeg forsøger fortrinsvist at dyrke uden om dem - forstået på den måde, at jeg høster før eller efter larveangreb. Man kan ikke undgå larverne, men man kan begrænse dem - og acceptere resten. Nogle kålplanter bliver meget angrebet - men de fleste kålplanter vokser sig igennem det.

Billede fra arkivet: Hvidkål forrest og rødkål i baggrunden. Smukke planter.