Guld i køkkenhaven

Jeg tænkte, at det måske var en titel, som kunne trække billetter. Men selvfølgelig dækker den lovende overskrift over noget guld, som måske er lidt anderledes, end det du umiddelbart tænker på.

Guldet består af guldvalmuer - eschscholtzia californica- eller californisk valmue. Det meget milde forår har betydet, at frø fra sidste sæsons guldvalmuer har spiret hen over vinteren. Det synes jeg er ret fantastisk. Jeg gravede et bed godt igennem i november og siden er guldvalmueplanterne piblet frem. De er der i tusindvis.
De skønne guldvalmuer (Eschscholtzia Californica)

Redningsaktion
Jeg har forsøgt at plante nogle af dem over i potter, så jeg kan få gang i køkkenhaven igen. Jeg håber, de kan klare det, så jeg evt. kan plante dem ud i fine rækker mellem grøntsagerne. Det smerter mig at måtte dræbe i tusindvis af guldvalmuer med møg og spade, men alternativet er jo at lade hele bedet stå med guldvalmuer. Og det kunne jo være en reel mulighed en gang. Men ikke i år. Der skal være salat og løg OG nogle blomster selvfølgelig.

Blomsterne svæver i luften over planten. Læg også mærke til de kegleformede frøstande.

Nemme blomster
Guldvalmuer er en fast bestanddel af min potager-køkkenhave, for de er virkelig så skønne, når solen får dem til at lyse op som - tjah guld!  De har en helt fantastisk orange-gul farve, som matcher næsten hvad som helst i køkkenhaven. Sidste år stod en række guldvalmuer mellem kålplanterne - og det er et smukt match. Guldvalmuerne er nemme at have med at gøre. De kan sås direkte på friland sammen med grøntsagsfrøene i april/maj. De blomstrer flittigt i juli og august, og danner herefter frø. De er nemme at tage frø af til de kommende sæsoner. Alternativt kan man lade dem stå - og så er der øjensynligt guld over det hele året efter:-)

Endnu engang: Kål og guldvalmuer sammen.


Kommentarer

  1. De er rigtig fine. Måske jeg også skulle prøve sådan nogle i år

    SvarSlet
  2. Sikke smukke valmuer - dem må jeg prøve på et tidspunkt!

    SvarSlet
  3. Vi sår alle vore etårige blomster (kun en håndfuld) i køkkenhaven og havde også den gyldne valmue sidste år, hvilket som du skriver, betyder, at den også vil være der i år.

    SvarSlet
  4. Valmuer er fantastiske til at så sig selv. Hos os har en stor mængde frø fundet vej til at tomt bed. Der passer de perfekt ind, så jeg er selvfølgelig glad :-).Især fordi jeg har det som dig. Jeg nænner ikke at hakke planter op og ender med det store arbejde med at potte dem op eller flytte dem.

    /Birgitte

    SvarSlet
  5. Hvor er de smukke.
    De minder noget om mine Islandske valmuer, der bare har flere forskellige blomster farver.
    Tak for kigget.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
  6. Tak for alle kommentarer.
    Jeg har nu tjekket de islandske valmuer. Ja, hold da op, hvor de minder om hinanden.

    SvarSlet
  7. Ja, man ved jo snart ikke hvor man tør stikke greben i jorden, for hvis der nu skulle være en salat, en blomst eller noget som er på vej op. Men det er jo også en del af charmen, at blive overrasket.

    SvarSlet
  8. Meget smukke, måske skulle man finde en plads til disse også.. suk mere jord ønskes...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN