Et kig i Carsten og Connys have

Jeg er sikker på, at mange i min familie og omgangskreds synes, at min haveinteresse har taget overhånd. Men der er også interesse-fæller i blandt, f.eks. onkel Carsten og tante Conny, som igennem mere end 30 år har passet og plejet deres parcelhushave i Viborg. Her i weekenden var jeg så heldig at få en rundvisning i deres skønne have.
Udsigt over haven. Valnøddetræet er centrum i haven. Stadigvæk - for sidste år var det besluttet, at træet skulle ned.
Men i sidste øjeblik blev Carsten og Conny enige om at forsøge med en beskæring i stedet. Det har givet
et fint resultat. Træet har nu en nærmest parasolagtig form. 





I højbedene dyrkes familiens grøntsager.

Det er altid sjovt at se andres haver, for der er altid noget at hente: Man får en æstetisk oplevelse samtidig med, at man måske henter tips til noget, man selv kunne gøre. Begge dele fik jeg i Viborg. Haven er meget anderledes end min, for præmisserne er meget forskellige. Jeg har alt det plads, jeg kan tænke mig - mens Carsten og Connys have er en helt almindelig parcelhusgrund, hvor man ikke bare kan udvide og flytte hækken.

Haven i Viborg har det hele: Køkkenhave, drivhus, frugthave, staudebede, krydderurter, pergola og sågar et lille spaltebed. Haven er delt ind i mange små rum eller afdelinger, så man kan gå på opdagelse og fokusere på hvert rum som hver sin lille oplevelse. Det er en effekt, som er lidt svær for mig at lave i min åbne og store have.
Her dyrkes der i spande.
Carsten har fundet på flere smarte ting i sin have. Drivhuset er faktisk to drivhuse, der er sat sammen. Enkelt og smart! Tomater, agurker, peber og vin dyrkes her. Tomaterne støttes med pinde.
Mange af planterne vokser i spande, som Carsten borer hul i inden brug. De kan bruges år efter år.

Tomaterne støttes af pinde.

Uden for drivhuset findes famiiliens flytbare kartoffelbed: Kartoflerne dyrkes i sorte plasticspande. Igen med huller i bunden, så vandet kan løbe fra.
Kartoflerne dyrkes i plastikspande.
Noget, som jeg fandt meget inspirerende, var en vinbeklædt pergola, som familien selv har bygget. Det var et ganske simpelt system med træstolper forbundet med galvaniseret stål. Enkelt og meget stærkt. Stålet er en god idé, fordi det holder godt - og fordi det ikke tager fokus fra planten. Jeg er ret sikker på, at jeg på et tidspunkt skal bygge mig sådan en pergola. Det må være fantastisk at sidde der i skyggen og se op på himlen gennem vinrankerne.

Bagsiden af pergolaen, hvor vinplanterne gror.
Vinrankerne vokser op over taget og danner skygge.
Carsten har med held espalieret sine frugttræer: Æbler og pærer. Han har forsøgt sig med to typer af espalier: Vifteform og den klassiske espalier med vandrette grene. Espalieret er ca. ti år gammelt. Træerne står op af husmuren og er beskyttet mod vind samtidig med, at de får masser af sol. Dejligt at se, at det kan lykkes at espaliere træer selv. Jeg glæder mig til, at mine bliver så fine!
Espalierede æbletræer i vifteform. Vifterne krydser hen over hinanden.

Espalieret pæretræ.

Tak til Carsten og Conny for kigget, inspirationen og de fine planter jeg fik med mig hjem.


Kommentarer

Populære indlæg