Belægning undervejs i drivhuset

De seneste dage er gået med at lægge fliser i drivhuset. Jeg kunne have planlagt det lidt bedre. F.eks. kan jeg ikke anbefale at lægge fliser i fuld sol:-)
Desværre skete der noget uforudset: Jeg løb tør for fliser. For nogle år siden købte jeg 100m2 fliser, som vi så løbende har brugt rundt omkring. Så nu må vi have lagt 100m2 fliser - for stakken er tom. Så nu må jeg på jagt efter nogle flere fliser, før projektet kan færdiggøres.
Imens kan jeg samle flere marksten, så jeg kan få min pigstensring ført ind igennem drivhuset. Der skal MANGE sten til.
Betonfliserne bliver lagt i drivhuset. En ring af pigsten skal bryde betonæstetikken.

Der må vandes

Udenfor drivhuset er der også nok at se til. Der er allerede nu så knastørt i min have, at jeg i de seneste aftener har vandet min køkkenhave og mine takshække. Græsplænen er allerede gullig, men den vander jeg altså ikke. I køkkenhaven skyder de små planter i vejret, især når der vandes. Jeg luger lidt hver dag i håbet om, at ukrudtet ikke får magten. Når man som jeg dyrker efter potager-princippet, så er det rimelig vigtigt, at plejeniveauet er højt. Det er dog langt fra så højt, som jeg kunne ønske mig:-)



Kommentarer

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN