Køkkenhaven er til nydelse!

Jeg er godt tilfreds med min køkkenhave i år. Faktisk vil jeg vove den påstand, at den aldrig har været så velpasset, som i år. Der er ikke meget ukrudt i sigte. (Der er altid lidt) Det skyldes jo først og fremmest, at der har været usædvanligt tørt. Det har været nemt at få bugt med ukrudtet. Men for at trives, skal planter have vand, så jeg har i flere omgange vandet i min køkkenhave. Det er langt fra alle sæsoner, hvor det er nødvendigt. Allerede nu er køkkenhaven smuk.









Køkkenhaven i aftensol. Her er det bedet med rødbeder, løg og bladbeder.

Kålbedet er kommet godt i gang. Forrest grønkål. Bagerst ses savoykål og spidskål.




Potager med blomster og grøntsager sammen
Jeg dyrker køkkenhaven til både nytte og nydelse. For mig at se er det svært at skille de to ting ad. Vi dyrker grøntsagerne for at spise dem, men også for at nyde den smukke køkkenhave, som hvert år er midtpunktet i min have. Det er ofte kontrasterne mellem farverne, planteformen, bladstrukturer, højder osv,  som jeg leger med i forhold til at skabe en smuk potager. Det lyder meget enkelt, men alligevel ved man jo aldrig helt, hvordan det går. I år er der f.eks. sket det, at mange af mine blomster er slået fejl. Jeg har samtidig valgt for mange nye slags blomster, som har vist sig at være vanskelige at få succes med. Jeg må nok vende tilbage til mange af de blomster, som meget ofte har været smukke gæster i min køkkenhave: Morgenfrue, stolt kavaler, mamelukærme, riddersporer, guldvalmuer og solsikker. Så desværre er min køkkenhave lidt blomsterfattig endnu.

Det er nødvendigt at vande i køkkenhaven netop nu.
Den dejligste sommer!
Det har været en helt fantastisk sommer (og forår) i år. Meget tidligt har vi kunnet høste fra køkkenhaven. Allerede nu nyder vi salat, bladbede, dild, radiser, kartofler og persille. Forhåbentlig vil drivhuset snart følge trop med de første tomater til mig.

Gårsdagens ingredienser: Radiser, kartofler, dild, salat og lidt rød bladbede.



Kommentarer

  1. Hvilken ualmindelig smuk køkkenhave!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne. Der kommer flere billeder på i løbet af sæsonen. Når der engang kommer blomster, så bliver det lidt mere farverigt.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN