Mit bed fylder år.

Mit engelske bed har et års fødselsddag.

Der findes ingen hurtige løsninger i en have. Som haveejer finder man ud af, at blandt vilkårene for havedyrkning er langsomheden. Man planlægger, man udfører, man venter...og venter. Men det er netop det, der er så fascinerende. Alt andet i vores samfund hylder hurtighed og handlekraft. I haven gælder andre regler.

Den engelske drøm

Jeg har en drøm om høje takshække og bede a la England. Det kan man ikke skaffe sig overnight. Sidste år anlagde jeg første etape af drømmen om et kæmpe bed opdelt og afgrænset af takshække. Jeg elsker bare taks. Det er så smuk en hækplante, og jeg drømmer om at få mange topiary-klippede vækster i haven. Så man må jo begynde et sted.

Blåt og pink

Fordi jeg ikke føler mig fuldstændig erfaren i at sammensætte planter og farver, så har jeg valgt at lade hver del af bedet være styret af kun en farvenuance. I denne første etape er der to afdelinger: En blå og en pink/rosa. Jeg kan allerede nu et år efter første spadestik konstatere, at farverne kommer til at fungere. Nu kan jeg så begynde at flytte lidt rundt på planterne, for selv om planterne er placeret efter den højde, der var angivet fra planteskolen af, så holder det ikke helt.

Plantetætheden er heller ikke så høj endnu, men jeg kan godt lide at dele stauderne og dermed udfylde huller lidt hen af vejen. Så kan jeg selv vælge, hvad jeg vil have til at fylde meget - og lidt.


Sådan så det ud for et år siden. Det er blevet mere fyldigt siden.

Kommentarer

Populære indlæg