Hist, hvor stien slår en bugt...

...ligger der faktisk et hus så smukt. I min have er der født en lille ny sti. Og det gør virkelig en forskel. Jeg kan stadig blive vildt overrasket over effekten, når en plan virkeliggøres - og virker!

Min køkkenhave er vifteformet, og mellem bedene er der stier. Een af de stier er nu forlænget og forbinder køkkenhaven med pavillonen. Det ser godt ud og binder havens dele bedre sammen. Stien er lavet ved at skrælle græstørv af, erstatte med sand og til sidst et lag stenmel. Jeg slipper ikke for at skulle skære kanter, men det må man tage med, når stien skal bugte sig.

Stien bugter sig fra køkkenhaven og ind mod pavillonen.


Samtidig har jeg fået gravet et nyt stort bed. Det engelske bed - part II. På billedet kan man godt fornemme, hvor meget det skråner på det sted. Forhåbentlig løber al jorden ikke af i regnvejret.
Planen er, at en takshæk skal bugte sig gennem dette bed (og søsterbedet: Det engelsk bed - part I) og derved skabe en række mindre bede. (se illustration)
En hurtig skitse af de to engelske bede: Det nye til venstre - det eksisterende til højre. En takshæk bugter sig
igennem de to bede og deler dermed bedene op i mindre bede.


Disse små bede bliver holdt i een farvenuance for ikke at skabe for mange sammensætninger, som jeg ikke kan styre.
Så er der gjort klar til at plante i det engelske bed - part II. I baggrunden
ses part I - fra sidste efterår.

Kommentarer

  1. Hvor ser det dog spændende og interessant ud! Det skal nok blive godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak. Det går jo fremad - men dog altid for langsomt:-)

      Slet
  2. Dejligt at se og høre, vi skal også igang med at forbinde vores to skoverhaver hen over græsplænen med en sti, så glad for at høre at dit har gjort noget ved haven. Nu for du jo også flere rum ved at anlægge de andre to bede, det ser lovende ud, forsat god fornøjelse og arbejdslyst :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Arbejde er der altid nok af:-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN