søndag den 23. februar 2014

Det hjemmelavede drivhus er på vej!

Længe, har jeg ønsket mig et drivhus. Lige siden mit første aluminiumsdrivhus på 9 m2 krøllede sig sammen i en storm for 7-8 år siden.
Drivhuset bliver malet i efteråret, mens køkkenhaven stadig er frodig.

Denne gang har jeg valgt et hjemmelavet drivhus af træ. Det har været en omstændelig proces. Som jeg tidligere har fortalt, så har jeg været nødt til at søge kommunen om tilladelse til at bygge, fordi min grund er omfattet af skovbebyggelseslinjen OG fortidsmindefredning. Det tog kommunen et halvt år at træffe den afgørelse, at jeg gerne må bygge et drivhus. Det gik hele sidste havesæson med.

Store dele af træskelettet er blevet bygget indendøre (sidste vinter), og er derefter blevet fragtet ud i haven og bygget sammen på soklen i efteråret. Jeg nåede at male drivhuset halvanden gang, inden efterårsvejret gjorde det umuligt.

Genbrugsglas

Nu har vi så taget fat igen. Sidste år hentede jeg 200 genbrugsglas fra et nedlagt erhvervsgartneri -(og mistede knap halvdelen i fragten! En anden irriterende og trist historie...), og de bliver nu sat i. Det går langsomt fremad - men fremad! Jeg ved ikke, om jeg kan nå at forspire i drivhuset i år, men der skal nok blive dyrket de første tomater derude i år.

Genbrugsglas sættes i drivhuset.

Glasset sættes fast med silikone

Glassene bliver sat i med silikone på to sider. De skal sidde fast - men samtidig kunne give sig lidt, når temperaturen skifter. Det største problem med silikonen er, at det er svært at styre (det er noget "grat", som man siger her...), og det er vanskeligt at lægge i en pæn fuge. Men uanset fugeskønheden, så skal det nok blive et godt drivhus!

Hele langsiden ud mod skoven er lukket - bortset fra taget:-)

søndag den 16. februar 2014

Dyrk til vinteren!

Jeg er ikke god til at lagre grøntsager fra køkkenhaven, fordi jeg mangler et egnet sted med den rette temperatur. Men selv om man ikke har lagerplads, kan man sagtens få fornøjelse af sin køkkenhave i vinterperioden.
Køkkenhaven er selvfølgelig et FANTASTISK spisekammer fra juli til september, og ofte har man så mange forskellige grøntsager at vælge imellem at man kan få det helt dårligt, med alt det, man ikke kan nå at høste. Blomkålene er klar samtidig med bønnerne, og salaten trænger til at blive spist, men vi skal også spise savoykåen... Naturligvis er det et luksusproblem, men derfor kan man jo godt vælge at prioritere lidt flere vinterafgrøder, så man måske kan få en mere jævn fordeling af høstperioden.
Vinterporrer og savoykål hentet i køkkenhaven midt i februar.
(beklager billedkvaliteten)



Gode vinterafgrøder

Der er en del afgrøder, som man kan dyrke og høste i efteråret og vinteren. F.eks. kål som rødkål, grønkål, rosenkål og savoykål. Rødkål er ikke glad for frost, men kan høstes indtil november. De tre sidstnævnte findes i sorter, som kan stå i haven hele vinteren - i både sne og frost. Det er jo herligt at kunne gå i haven en kold vinterdag for at hente friske grøntsager til aftensmaden.

I år har jeg dyrket både grønkål, rosenkål og savoykål, og de har klaret sig glimrende alle tre. Især er jeg vildt imponeret over savoykålen winterfürst, som uanfægtet har klaret flere meter sne og frostnætter.


Hvidkål og rødkål fra køkkenhaven. November 2013.
(Beklager billedkvaliteten)

Vinterporrer, gulerødder og pastinakker

Andre gode vinterafgrøder er porrer og pastinak - og til dels gulerødder. Porrer fåes også i vintersorter - som f.eks. "Blaugrüner winter". Den klarer sig også ganske udmærket gennem sne og frost. Den kan blive stående i køkkenhaven til marts/april. Pastinakker og gulerødder er mere følsomme. De tåler ikke hård frost, men hvis man skærer toppene af og lader dem sidde i jorden, kan de sagtens holde sig i en mild dansk vinter. I år har jeg ladet mine sidde, og det har fungeret fint. Det kræver selvfølgelig sunde rødder, som ikke er alt for angrebet af sygdom og skadedyr.

Hvis man vil eksperimentere med mere følsomme afgrøder, så KAN det faktisk lade sig gøre at dyrke særlige salatsorter i vinterperioden. Dvs. de vokser ikke, men de kan blive stående i haven. Vintersalaterne bør dog skånes af en plasttunnel - eller en mistbænk. Med lidt beskyttelse kan man brillere med hjemmedyrket salat nytårsaften. MEN lækkert og friskt som sommersalat bliver det næppe.
Jeg synes, det giver meget mere mening at dyrke de grove grøntsager til vinterbrug.




onsdag den 12. februar 2014

Sol, fuglefløjt og en beslutning om at dyrke spidskål

I går skete det magiske, at jeg for første gang i år kunne fornemme foråret. Man glemmer det fra år til år - men når man mærker det, husker man, hvor fantastisk foråret er. Det er noget med lyset og fuglene. Vi har ikke set meget til solen i år, så meget desto større er glæden, når det sker.

I hvert fald begynder det straks at klø i fingrene efter at få gang i haven igen. Jeg har SELVFØLGELIG allerede lagt planer for, hvad der ideelt set skal ske i år. Jeg skal have mit drivhus færdigt, bygget en kompostbunke, plantet en hæk og få gang i de espaliertræer, som jeg så længe har drømt om. Og så skal jeg dyrke spidskål.

Tid til spidskål

Jeg har dyrket mange slags kål i min køkkenhave. Mest succes har jeg haft med rødkål og hvidkål. Lige nu kan jeg stadig høste savoykål af sorten winterfürst. De holder åbenbart fint til både sne og frost. I kommende sæson skal jeg så prøve kræfter med spidskål. Det smager rigtig godt som salat. De ligner hvidkål, men har ikke samme bitterhed som hvidkål. Jeg kan også afsløre, at det bliver sorten Eersteling, som jeg vil teste i haven. Glæder mig.

Kålens største fjende er kålsommerfuglens larver, og jeg forsøger fortrinsvist at dyrke uden om dem - forstået på den måde, at jeg høster før eller efter larveangreb. Man kan ikke undgå larverne, men man kan begrænse dem - og acceptere resten. Nogle kålplanter bliver meget angrebet - men de fleste kålplanter vokser sig igennem det.

Billede fra arkivet: Hvidkål forrest og rødkål i baggrunden. Smukke planter.

lørdag den 1. februar 2014

Så blev jeg klar med mit allerførste katalog

Selv om min blog først og fremmest handler om at dele min haveglæde og ikke om at sælge frø - som jeg også gør - så MÅ jeg lige præsentere mit allerførste frøkatalog. Jeg synes, det er blevet godt. Og så har alt arbejdet med at sætte flotte billeder ind gjort mig fuldstændig haveskruk! Får man ikke bare lyst til at gå i gang med at starte køkkenhaven op med det samme?
(men haven er stadig dækket af en halv meter sne her i det nordjyske)

Men tag et kig, hvis du har lyst: