fredag den 25. april 2014

Top 1 ukrudt på hadelisten!

I alle haver er der ukrudt. I min er der masser af ukrudt. (Alligevel blogges der ikke så meget om det, men her kommer der så et indlæg...)
Selv om jeg ville ønske min have i højere grad var mere finpoleret, så kan jeg leve med lidt ukrudt hist og her. Dog må jeg indrømme, at på toppen af min hadeliste over ukrudt står GRÆS!

Køkkenhaven skal have en omgang, før der skal sås i weekenden.

Græsset vokser så smukt....på en mark!
Græs er smukt, når det samlet set skal udgøre en græsplæne, en mark eller en grøftekant, men det er virkelig irriterende, når det dukker op i køkkenhaven og i bedene. Ironisk nok er vores græsplæne - hvor græsset gerne må være - ikke særlig villig til at vokse. Den meget tørre sandjord fordrer bedre mos, tusindfryd og mælkebøtter, ser det ud til.

Græsset vil gerne i køkkenhaven, og jeg forstår ikke hvordan det bærer sig ad. Kan græsfrø flyve? I hvert fald er mine bede fuldstændigt afgrænset fra græsplænen med stålkanter.
Jeg har været på ferie hele påsken, og da jeg kom hjem var køkkenhaven nærmest grønnere end græsplænen. Irriterende!

Fjern græsset helt
Græsset skal fjernes helt, når der luges. Det er ikke nok at hakke det løs. Hvis det bliver liggende, vokser det hurtigt fast igen. Så jeg må igang med kultivator og rive.
Hvad er så nummer to på listen?  Hønsetarm!

lørdag den 5. april 2014

Guld i køkkenhaven

Jeg tænkte, at det måske var en titel, som kunne trække billetter. Men selvfølgelig dækker den lovende overskrift over noget guld, som måske er lidt anderledes, end det du umiddelbart tænker på.

Guldet består af guldvalmuer - eschscholtzia californica- eller californisk valmue. Det meget milde forår har betydet, at frø fra sidste sæsons guldvalmuer har spiret hen over vinteren. Det synes jeg er ret fantastisk. Jeg gravede et bed godt igennem i november og siden er guldvalmueplanterne piblet frem. De er der i tusindvis.
De skønne guldvalmuer (Eschscholtzia Californica)

Redningsaktion
Jeg har forsøgt at plante nogle af dem over i potter, så jeg kan få gang i køkkenhaven igen. Jeg håber, de kan klare det, så jeg evt. kan plante dem ud i fine rækker mellem grøntsagerne. Det smerter mig at måtte dræbe i tusindvis af guldvalmuer med møg og spade, men alternativet er jo at lade hele bedet stå med guldvalmuer. Og det kunne jo være en reel mulighed en gang. Men ikke i år. Der skal være salat og løg OG nogle blomster selvfølgelig.

Blomsterne svæver i luften over planten. Læg også mærke til de kegleformede frøstande.

Nemme blomster
Guldvalmuer er en fast bestanddel af min potager-køkkenhave, for de er virkelig så skønne, når solen får dem til at lyse op som - tjah guld!  De har en helt fantastisk orange-gul farve, som matcher næsten hvad som helst i køkkenhaven. Sidste år stod en række guldvalmuer mellem kålplanterne - og det er et smukt match. Guldvalmuerne er nemme at have med at gøre. De kan sås direkte på friland sammen med grøntsagsfrøene i april/maj. De blomstrer flittigt i juli og august, og danner herefter frø. De er nemme at tage frø af til de kommende sæsoner. Alternativt kan man lade dem stå - og så er der øjensynligt guld over det hele året efter:-)

Endnu engang: Kål og guldvalmuer sammen.


tirsdag den 1. april 2014

Blå congo er klar til kamp

Som jeg tidligere har skrevet om, skal der i år fokuseres på kartofler (blandt andet). I begyndelsen af marts blev alle sorter lagt til forspiring, og Blå Congo var hurtig fra start. Den skød kraftige lilla skud afsted, så enhver kunne se, at denne kartoffel virkelig havde iver og grokraft. Kartoflerne jeg bruger er økologiske og kommer fra Kridtvejsplanter på Mors. De har et kæmpestort udvalg i læggekartofler.

Blå Congo er som navnet antyder en blå kartoffel. Her ser man dens fine lilla, kraftige spirer.
Læggekartoflerne er blevet lidt runkne at se på.



Mister spændstighed
Men ret hurtigt mistede Blå Congo sin fart og begyndte at se lidt træt ud. Kartoflen mistede sin spændstighed og spirerne mistede fart. Jeg turde ikke vente længere med at sætte kartoflerne ud. Og faktisk plejer man at sige, at kartofler skal forspire 3-4 uger, så det passer meget fint. Mht. spændstigheden, har jeg så efterfølgende fundet ud af, at man kan spraye læggekartoflerne med vand.

Men selv om de ser lidt triste ud nu, så er jeg overbevist om, at naturen viser sin vilje til liv, også i dette tilfælde. Jeg har mange gange sat kartofler, der mindede mere om pindsvin end kartofter pga. de alt for lange spirer. Og der har været fin høst. Jeg har aldrig gjort tingene mere korrekt end i år, så jeg forventer da, at det virker!

Det er verdens nemmeste opgave at lægge kartofler. Det tager ingen tid og belønningen er stor.
Starter under plast
Jeg er ikke helt klar over, hvor tidligt man kan sætte kartofler uden plastic, så jeg valgte at trække et par plasttunneller hen over rækkerne, så der kan komme lidt varme i jorden. Forhåbentlig kan Blå Congo lide det.

I næste weekend sætter jeg de andre sorter, og dem har jeg ikke plasttunneller nok til, så de må klare sig på egen hånd. Kun Blå Congo får særbehandling. Det bliver spændende at se, om der bliver tidligere høst.
Kartoflerne får en varm start under plasttunneller.