søndag den 25. maj 2014

Et kig i Carsten og Connys have

Jeg er sikker på, at mange i min familie og omgangskreds synes, at min haveinteresse har taget overhånd. Men der er også interesse-fæller i blandt, f.eks. onkel Carsten og tante Conny, som igennem mere end 30 år har passet og plejet deres parcelhushave i Viborg. Her i weekenden var jeg så heldig at få en rundvisning i deres skønne have.
Udsigt over haven. Valnøddetræet er centrum i haven. Stadigvæk - for sidste år var det besluttet, at træet skulle ned.
Men i sidste øjeblik blev Carsten og Conny enige om at forsøge med en beskæring i stedet. Det har givet
et fint resultat. Træet har nu en nærmest parasolagtig form. 





I højbedene dyrkes familiens grøntsager.

Det er altid sjovt at se andres haver, for der er altid noget at hente: Man får en æstetisk oplevelse samtidig med, at man måske henter tips til noget, man selv kunne gøre. Begge dele fik jeg i Viborg. Haven er meget anderledes end min, for præmisserne er meget forskellige. Jeg har alt det plads, jeg kan tænke mig - mens Carsten og Connys have er en helt almindelig parcelhusgrund, hvor man ikke bare kan udvide og flytte hækken.

Haven i Viborg har det hele: Køkkenhave, drivhus, frugthave, staudebede, krydderurter, pergola og sågar et lille spaltebed. Haven er delt ind i mange små rum eller afdelinger, så man kan gå på opdagelse og fokusere på hvert rum som hver sin lille oplevelse. Det er en effekt, som er lidt svær for mig at lave i min åbne og store have.
Her dyrkes der i spande.
Carsten har fundet på flere smarte ting i sin have. Drivhuset er faktisk to drivhuse, der er sat sammen. Enkelt og smart! Tomater, agurker, peber og vin dyrkes her. Tomaterne støttes med pinde.
Mange af planterne vokser i spande, som Carsten borer hul i inden brug. De kan bruges år efter år.

Tomaterne støttes af pinde.

Uden for drivhuset findes famiiliens flytbare kartoffelbed: Kartoflerne dyrkes i sorte plasticspande. Igen med huller i bunden, så vandet kan løbe fra.
Kartoflerne dyrkes i plastikspande.
Noget, som jeg fandt meget inspirerende, var en vinbeklædt pergola, som familien selv har bygget. Det var et ganske simpelt system med træstolper forbundet med galvaniseret stål. Enkelt og meget stærkt. Stålet er en god idé, fordi det holder godt - og fordi det ikke tager fokus fra planten. Jeg er ret sikker på, at jeg på et tidspunkt skal bygge mig sådan en pergola. Det må være fantastisk at sidde der i skyggen og se op på himlen gennem vinrankerne.

Bagsiden af pergolaen, hvor vinplanterne gror.
Vinrankerne vokser op over taget og danner skygge.
Carsten har med held espalieret sine frugttræer: Æbler og pærer. Han har forsøgt sig med to typer af espalier: Vifteform og den klassiske espalier med vandrette grene. Espalieret er ca. ti år gammelt. Træerne står op af husmuren og er beskyttet mod vind samtidig med, at de får masser af sol. Dejligt at se, at det kan lykkes at espaliere træer selv. Jeg glæder mig til, at mine bliver så fine!
Espalierede æbletræer i vifteform. Vifterne krydser hen over hinanden.

Espalieret pæretræ.

Tak til Carsten og Conny for kigget, inspirationen og de fine planter jeg fik med mig hjem.


onsdag den 21. maj 2014

Efter regn kommer....UKRUDT!

Efter et meget tørt tidligt forår, har vi i de seneste par uger fået masser af regn. Og som enhver haveejer ved; efter regn kommer der sol - men også ukrudt. I køkkenhaven spirer rækkerne med grøntsags- og blomsterfrø om kap med ukrudtet. Derfor har jeg travlt i disse dage med at identificere mine grøntsagsrækker og hakke ukrudtet op.
Det kan være svært at finde rækkerne i køkkenhaven. Frem med brillerne!

Årets vigtigste lugning
Jeg vil tro, at denne første lugning er årets vigtigste. Hvis man får fjernet ukrudtet nu, kommer planterne godt fra start, og næste gang der skal luges, tager man ikke fejl af, hvad der skal blive - og hvad der skal ud.

Hvis man er over fyrre og nærmer sig læsebrille-stadiet, så indebærer denne første lugning, at man nogle gange må ned på knæ og lede med snuden i jorden efter de små spirer. Især når man som jeg ikke har lige rækker, men kun kurver. Når de små gulerodsspirer er identificeret kan man hakke ukrudtet imellem rækkerne op. Næste skridt er at finde de finmotoriske evner frem og luge i rækken, men det venter jeg lidt tid med. De små spirer er for små og skrøbelige til at jeg kan pille imellem dem.

onsdag den 14. maj 2014

Drivhuset giver helt nye muligheder

Mit nye fine drivhus er ganske vist ikke helt færdigindrettet endnu, men allerede nu har jeg haft stor glæde af det. Det giver helt nye muligheder for mig.

F.eks. har jeg i år sået blomster i potter i drivhuset. Ofte har jeg sået blomsterne direkte i jorden. Det er nogle gange gået godt - andre gange knap så godt. Det har været en fornøjelse at kunne plante blomsterne ud i krukker og i køkkenhaven. Jeg har konellike - vaccaria rosabella - klar til både potter og køkkenhave. Det samme gælder løvemund, og et par andre sorter.

Reine de Mai er plantet ud.

I dag har jeg plantet min forspirede salat ud i køkkenhaven. (Reine de Mai) Selve omplantningen sætter nok salaten lidt tilbage, men forhåbentlig får vi salat lidt tidligere end ellers. Et andet gode ved den metode er, at salatplanterne sættes med afstand, så der er plads til at danne hoveder. Jeg har plantet en hel række i dag og kan næsten ikke se, at jeg har taget nogle planter fra bakken. Når man sår på denne måde er der i hvert fald RIGELIGT med frø i posen. Når jeg sår direkte på friland er jeg slem til at så for tæt - og ikke at få planterne tyndet ud. De planter jeg ikke fik brug for i dag, er røget tilbage i drivhuset. Måske er jeg snart klar med årets første grønne salat til middagsbordet?

tirsdag den 13. maj 2014

Tagkonstruktion på drivhuset

Jeg har lovet at lægge tegninger af drivhusets tagkonstruktion her på bloggen. Det gør jeg så!

Dobbelt rygning
Man kan sikkert gøre det på mange måder, men mit drivhus har dobbelt tagrygning. En indvendig og en udvendig. De to rygninger ligger over hinanden. Fidusen er, at glassene slutter til over den indvendige rygning, mens vinduerne er fæstnet på den udvendige.

Her er tagrygningen set inde fra drivhuset. På billedet ses tydeligt, hvordan de to rygninger ligger ovenpå hinanden.

Skitse over gavlen. Den udvendige rygning har to formål: Den slutter tæt over det sted, hvor glassene mødes - og vinduerne fæstnes også på den.

Her ses hvordan vinduerne er sat fast med beslag.

Spærrene - hvis konstruktion ses på skitsen over gavlen - går igen gennem hele huset. I alt er der ti spær. Vi har lavet plads til tre vinduer på den ene side og to på den anden.
Indgangspartiet er lavet på samme måde, bare i mindre målestok. Den vanskeligste konstruktionsopgave var at få de to konstruktioner sat sammen. Men resultatet er blevet godt.

søndag den 11. maj 2014

Tid til at plante løg.

Løg er vidunderlige i køkkenhaven. Dels fordi man i madlavningen bruger rigtig mange løg, dels fordi løgplanter har gode æstetiske kvaliteter. De oprette, minimalistisk udseende vækster er gode kontraster til planter med fyldig, lav bladvækst. I mit sædskifte er løg altid i samme bed som salat. Og netop de to er gode formmæssige kontraster. 

Løg kan sættes som stikløg, eller man kan så dem selv. Jeg gør som regel begge dele. Hvis man sår egne løg, skal man allerede i gang i februar. Så kvik var jeg ikke, men jeg gør forsøget alligevel. Løgene når måske ikke at blive så store, men løg skal der alligevel nok blive. 

I weekenden har jeg plantet nogle af de første løg ud i køkkenhaven. Det kan sagtens vente, men de små løgplanter var ved at gå i stå i drivhuset, så jeg kunne ligeså godt sætte dem i gang med udendørslivet nu. 



 Når løgplanterne sættes ud klipper jeg toppen af. Det hjælper planterne godt i gang. 

 Her i køkkenhavens tidlige fase er udplantede løg gode til at skabe struktur. Rækkerne er endnu ikke alle synlige, fordi  mange af frøene ikke er spiret endnu. Løgplanterne markerer nogle af rækkerne og hjælper mig lidt på vej i den første lugning. 


onsdag den 7. maj 2014

Regnen falder og vi må indendørs i drivhuset

På tredjedagen falder regnen i haven, som tager venligt imod. Foråret har været skønt for os mennesker og tørt for planterne. Endelig falder regnen, og fuglene synger imens. Temperaturen er dalet til 12-15 grader i drivhuset, så i dag er en god dag at arbejde derinde på.

I weekenden blev det sidste byggerod fjernet fra drivhuset og jeg begyndte at bygge bede. I den ene ende af drivhuset skal der være bede til planter og i den anden ende skal der være flisebelægning, så der er plads til fri udfoldelse. Der kan jeg stille krukker med træer, planteborde eller måske en stol og et bord.

Men bedene først. Jeg bygger bedkanter i ubehandlet træ hele vejen rundt i halvdelen af drivhuset. Desuden kommer der et ø-bed med flisegang rundt om.
Rammerne blev bygget først, herefter et tyndt lag sand som underlag for fliserne.

Stien er på plads. Nu mangler der at komme jord og planter i bedene.


Bedkanter
Først byggede jeg bedkanterne, og selv om jeg havde gjort mig grundig umage med måltagning, udregning osv, så lykkedes det alligevel ikke at få det hele til at passe med fliserne. Jeg havde sørget for at lave en 75 cm. bred gang hele vejen rundt, så det passer med flisemønsteret. (fliser = 25x50 cm.)
Herefter lagde jeg sand på gangen og rettede af til fliser. Herefter blev fliserne lagt.

Man lærer af sine fejl, siger man jo
Det gik meget godt med fliserne indtil det andet hjørne. Jeg kunne ikke få fliserne til at passe. En simpel regnefejl havde gjort, at jeg havde lavet ø-bedet lidt for lille - og fået skubbet fliserne lidt for meget til den ene side. Men nu er der skubbet lidt med det hele og fliserne er kommet på plads. De ligger ikke fuldstændigt perfekt, men en sti er der da blevet.

Jeg er meget entusiastisk omkring mine gør-det-selv-projekter, men mine projekter vinder nok ingen priser for det håndværksmæssige niveau. Jeg kunne godt bruge lidt mere bogholder-egenskaber i min tilgang til projekterne, for uanset hvor nøjagtig jeg er, så har de rette linjer og vinkler det svært i mit selskab.

Selv om det regner, så er det gule bed alligevel et billede værd.

søndag den 4. maj 2014

Verdens bedste forår!

Kirsebærtræet i blomst i solnedgang. Svært at bevare det dårlige humør, ikke?

Er det ikke bare verdens bedste forår?
Man er blevet vant til at blive vækket af fuglefløjt og en solstråle i ansigtet. Der har været så mange gode forårsdage, at jeg er helt ør af fornyet haveglæde. Jeg føler mig fuld af energi og GLÆDER mig til hver eneste dag med min have. Jeg har nemlig brugt meget af min tid i haven - og knap så meget tid på oprydning og rengøring i huset. Det må vente til en regnvejrsdag:-)

Kartofler er på vej
Køkkenhaven er godt på vej. Kartoflerne er sat. De første omkring 1. april, og de er kommet fint frem under plastiktunnellen. De står stadig med plastik over, fordi der i disse dage er meget koldt om natten. Jeg har sat kartofler over i alt tre omgange med fjorten dages mellemrum. Det kunne lyde så planlagt - men det er det ikke. Jeg har sat et par rækker, når jeg havde tid. Men når det nu er gjort sådan, så bliver det sjovt at se, om sættetidspunktet får nogen betydning.
I år bliver mit bed 4 i sædskiftet mest kartofler, blomster og en smule bønner.

To af køkkenhavens tilsåede bede.

Såning er i gang.
Bed 3 og 2 er også næsten sået til. I det første er det skærmblomstfamilien, der huserer: Gulerødder, pastinakker, selleri, fennikel, persille og dild. Selleri står stadig i drivhuset og bliver plantet ud senere.
Bed 2 er rammen om amarantfamilien: Rødbeder, bladbeder og kurvblomstfamilien: Salater.

Bed 1 er forbeholdt kål, men det haster ikke så meget. De får lov at blive stående i drivhuset lidt tid endnu.
I ALLE bede kommer der blomster. Der er tagetes, stolte kavalerer, løvemund, mamelukærmer, rød hør, riddersporer, valmuer og mange flere. Det giver køkkenhaven farve og gør den en stor nydelse at se på.

Før i tiden såede jeg altid alting på en gang. Nu har jeg vænnet mig til, at frøposerne må frem mange gange. Jeg lader nogle rækker stå åbne rundt omkring i bedene, så jeg senere kan så salat, radiser eller plante ud. Det giver en "frisk" køkkenhave hele sæsonen.

Kålplanterne holder sig parate i drivhuset. Her er det hvidkålen Holsteiner.
Har man nu overblikket?
Det er altid en kunst at bevare overblikket, når der sås. Får man nu det hele med? Og i den rigtige fordeling? Jeg skriver altid ned, hvad jeg gerne vil så - og hvad jeg har sået. Det hjælper lidt, men er ingen garanti. Ofte glemmer jeg, at jeg havde gemt en pose frø fra en særlig sommerblomst e.l. Ingen er perfekte, men mindre kan også gøre det. Kan det ikke?