tirsdag den 30. september 2014

Hvem har spist mine rødbeder?

At rødbeder er en populær spise i disse år er klart. De er sunde, velsmagende og smukke. Efterhånden findes rødbeder i mange farver og uanset om det er de bolchestribede, de klare orange eller de gode gammeldags "rødbedefarvede" rødbeder, så har jeg stærk konkurrence fra to fronter i min køkkenhave: En overjordisk og en underjordisk fjende. Det er ikke kun mig, der kan lide rødbeder.

Et dådyr har haft mulen i bolcheposen:-) Uden at spise op.

Fjende no. 1

Dådyrene ELSKER rødbeder, og de kan hurtigt hive en række eller to op af jorden, gnaske lidt i nogle af dem og ellers bare efterlade sig et syndigt og sørgeligt rod. Ja, ja. Det bliver sidste sæson, de kommer til at gnaske rødbeder i sig i min køkkenhave. Inden foråret skulle min have gerne være hegnet ind.

Fjende no. 2

Men nu har der vist sig en underjordisk fjende: Hr. Muldvarp/Mosegris, formoder jeg? Man trækker en rødbede op af jorden, men det viser sig, at kun toppen og en tynd skal er tilbage. Resten af rødbeden er udhulet nedefra og har synlige tandmærker... Det er da lidt sjovt - og MEGET IRRITERENDE! Men heldigvis er jeg et stort nok menneske til at unde de stakkels pelsdyr lidt sjov:-) Der er da nok til alle! (Eller måske er det kun ønsketænkning. Jeg burde skrive - jeg FORSØGER at være et stort nok menneske, for jeg vil helst have min køkkenhave for mig selv).

Her er en stor, udhulet rødbede. Der, hvor jeg trak rødbeden op kan man se, hvor mosegrisen er kommet fra.

Sådan ser det ud, når dådyrene har plyndret rødbederne.


onsdag den 24. september 2014

Hist, hvor stien slår en bugt...

...ligger der faktisk et hus så smukt. I min have er der født en lille ny sti. Og det gør virkelig en forskel. Jeg kan stadig blive vildt overrasket over effekten, når en plan virkeliggøres - og virker!

Min køkkenhave er vifteformet, og mellem bedene er der stier. Een af de stier er nu forlænget og forbinder køkkenhaven med pavillonen. Det ser godt ud og binder havens dele bedre sammen. Stien er lavet ved at skrælle græstørv af, erstatte med sand og til sidst et lag stenmel. Jeg slipper ikke for at skulle skære kanter, men det må man tage med, når stien skal bugte sig.

Stien bugter sig fra køkkenhaven og ind mod pavillonen.


Samtidig har jeg fået gravet et nyt stort bed. Det engelske bed - part II. På billedet kan man godt fornemme, hvor meget det skråner på det sted. Forhåbentlig løber al jorden ikke af i regnvejret.
Planen er, at en takshæk skal bugte sig gennem dette bed (og søsterbedet: Det engelsk bed - part I) og derved skabe en række mindre bede. (se illustration)
En hurtig skitse af de to engelske bede: Det nye til venstre - det eksisterende til højre. En takshæk bugter sig
igennem de to bede og deler dermed bedene op i mindre bede.


Disse små bede bliver holdt i een farvenuance for ikke at skabe for mange sammensætninger, som jeg ikke kan styre.
Så er der gjort klar til at plante i det engelske bed - part II. I baggrunden
ses part I - fra sidste efterår.

tirsdag den 16. september 2014

Nu kan vi sige "løgvækster"

I foråret lyste de gule tulipaner op i bedet blandt lilla og grønt.
Jeg er sådan en, som køber tulipanløg, når udsalget er ved at være ovre - og vinteren er godt i gang. Hvis det går godt, så får jeg løgene sat. (Det er sket flere gange, at poserne med løg er endt i skraldespanden, fordi jeg aldrig lige fik dem sat. )Men sidste år skete der det mirakel, at jeg fik købt nogle løg og i dette forår takkede jeg mig selv mange gange. For det er virkelig smukt og nærmest helbredende for en vinterdepressivlignende krop at gå ud i forårssolskinnet og se på de smukke farver i de ellers lidt triste bede. April og maj var noget mere farverig, end de plejer at være her hos mig. Og det vil jeg gerne gentage.

Nu kan vi sige "løgvækster"

Hvis det stod til mig skulle alle forårsløgvækster (Tak til Claus Dalby, som har lært os at bruge ord som "løgvækster" ) komme igen år efter år. Krokus og narcisser er ret trofaste, værre er det med de ellers så smukke tulipaner. De blomstrer som regel kun een gang. Der findes botaniske tulipaner, som kommer igen år efter år, men udvalget er begrænset, og de ligner helt ærligt ikke vores drømme om tulipaner.

Så jeg har indkøbt 175 løg: Prydløg, tulipaner og krokus. Måske mangler jeg lige lidt endnu. Jeg holder mig til lilla/blå, dyb pink/purpur og hvid. Jeg mangler at få købt gule tulipaner. (men måske kommer sidste års vækster måske igen?) Måske ikke verdens mest populære farve, men i foråret var de så smukke sammen med blå perlehyacinter og buksbomkuglerne.

Green spring hedder den limegrønne/hvide tulipan.


En pakke med løg direkte fra Holland.

Et lille tip eller to

Nogle bruger sikkert en løgsætter, og jeg kan se det smarte i den. Men jeg ville nok fare vild i, hvor jeg har sat nogle løg - og i hvilken farve? Så jeg graver nogle felter i mit bed ( i den rette dybde i forhold til løget), sætter en gruppe af løg i hullet og lader hullet stå åbent, indtil jeg er færdig med bedet. Tippet her er: Lad være med at dække feltet til, før alle løg er nede. I løbet af tre minutter sker der det, at man glemmer, hvad man satte hvor. Når alle felter er gravet, kan man også danne sig et helhedsindtryk af, hvordan løgene er fordelt i bedet - og evt. korrigere.

Tip nummer to: Hvis du er vild med løgvækster, så kan det betale sig at købe store mængder i Holland. f.eks. bulbi.nl

fredag den 5. september 2014

Den helt store tur




Tid til den store lugning: Endnu en trillebør er fyldt med ukrudt og haveaffald.
Ingen dyrker have uden at måtte luge. Nogle anser det som en sur pligt, mens andre har det godt med det meget synlige, resultatorienterede arbejde. Uanset hvordan man har det, så er lugning en væsentlig del af havens pleje og vedligehold.

Lugning er havens rengøring

Jeg har det med lugning ligesom rengøring. Det er godt stabilt arbejde, ikke særlig sjovt, men dejligt når det er gjort. En luget have nydes mere! Ligesom med rengøringen kan lugningen enten foregå ved, at man tager en lille smule dagligt - eller vente til det bliver nødvendigt med hovedrengøring. Jeg er en af dem, som foretrækker det første, men af flere årsager ofte ender med det sidste.

I den sidste tid har jeg taget den helt store tur i haven. Trillebørfuld efter trillebørfuld af ukrudt og visne afgrøder er blevet kørt ud af haven. August og september er vilde måneder, forstået rent vækstmæssigt. Planterne sætter ind med alle kræfter for at nå at sætte frø inden vinteren. Køkkenhaven lukker til og pludselig bliver ukrudtet uregerligt. Ud af det blå kommer der halvmeterhøjt ukrudt til syne over alt. Derfor er det godt med en alvorlig oprydning nu.

Tag frø nu.

Det er en passende tid at tage frø af afblomstrede sommerblomster. Herefter kan man fjerne planterne for at undgå, at der næste år er selvsåede blomster overalt. Måske er der spinat, salat og bladbede, som er groet i stok, rådne kålplanter og visnet skærmdild, som trænger til at blive fjernet. Det giver lidt lys og luft til de øvrige afgrøder, som har en længere vækstsæson.

Derudover er det hjælp til selvhjælp at tage en god lugetur nu. Efteråret sætter ind og snart vinteren. (sorry, men sådan er det) Det er skønt at kunne gå vinteren i møde med en nogenlunde ryddet køkkenhave. Det bliver så meget nemmere at klargøre køkkenhaven til foråret.

Plage nummer 1: "Gåsetarm" eller "fuglegræs".
Plage nr. 2  - uidentificeret. Bud modtages gerne.