Krudt i køkkenhaven

Koriander i forgrunden. Knoldselleri i rækken bag ved.

Jeg vil ikke bilde nogen ind, at det er nemt at have køkkenhave. For det er det ikke nødvendigvis. Der er arbejde med det. Men jeg er glad for det arbejde. Det kræver min opmærksomhed hver dag, men belønningen er ganske stor. Når man høster de første radiser, purløg og salat, så er der grund til at smile - og det er jo bare en forsmag på alt det, som kommer senere: Gulerødder, rødbeder, selleri, kartofler, porrer, kål osv. Det er virkelig fantastisk og hver eneste arbejdstime værd. Efter min mening.


Krudt...og ukrudt

Der er krudt - og ukrudt i køkkenhaven nu. Jeg bruger tid på at luge hver dag. Når først alle rækkerne er identificeret - med næsen helt nede i jordhøjde - så er det tid til forsigtigt at få fat i ukrudtsspirerne inde imellem grøntsagsspirerne. Og det kræver tålmodighed og er et stort præcisionsarbejde.

Jeg har en stor køkkenhave på ca. 80 m2, og der er vel ca. 80 rækker at luge. Jeg prøver at komme igennem en 3-4 stykker hver dag. Mindst. Så kommer jeg igennem alle rækker hver tredje uge, og det er en OK kadence. Lige nu er der meget småukrudt, der skal fjernes og jorden mellem rækkerne kultiveres. Når afgrøderne vokser til, bliver der mindre ukrudt mellem rækkerne. Til gengæld vokser ukrudtet sindssygt hurtigt, når varmen kommer.

Liv i køkkenhaven trods fugtigt og koldt forår

Salaten er på vej. Hvidløg bag.
Det fugtige og meget kolde forår har både været godt og skidt. Det går langsomt i år - det er ikke godt - men omvendt er der flere af afgrøderne, som bedre kan tåle den slags vejr: F.eks. spinat og knoldselleri. De kan godt lide vand - og det har de fået helt naturligt. Men kulden og den evindelige blæst er ikke godt for noget i køkkenhaven. Alligevel begynder der at ske lidt derude. Det er den tid på sæsonen, hvor alle rækker er identificeret og befriet for det første spæde ukrudt. De små spirer af gulerødder, koriander, pastinakker, dild osv. er synlige nu. Kålen begynder at vokse til, og salaten er godt på vej. Snart kan vi høste de første kartofler.


Kartoflerne vokser til - og ærtestativerne står klar til, at ærterne bliver lange nok til at behøve støtte.



Kommentarer

  1. Sådan skal det være :-) Jeg mener, hvis det store arbejde det er at dyrke køkkenhave ikke er en fornøjelse, men en sur pligt hvorfor så gøre det? Som du måske ved, blev jeg træt af det efter 20 år. Jeg følte at jeg fik langt mere tilbage når jeg dyrkede blomster, jeg var dødtræt af regnfulde somre hvor salaten rådnede og gulerødderne blev små og ormædte ;)))) Det blev aldrig som i min barndoms køkkenhave for jeg var ikke nær så omhyggelig og arbejdssom som min far var.
    Men for pokker - din køkkenhave er flot i form og udførelse og jeg følger spændt med i hvordan det går:-) Det er herligt at se som det vokser og sikke nogle flotte ærtestativer du har!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, glæde og mening er meget vigtigt i havedyrkning og alt mulig andet. Tyve år er lang tid nok at teste det i😄. Jeg bliver ved, ikke alt lykkes, men meget gør. Og den dag, det bliver surt,så køber jeg gulerødderne.

      Slet
  2. Du har en meget flot køkkenhave. Vi har anlagt vores første køkkenhave og kæmper med at holde snegle væk. De er lidt en ulige kamp.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid modstand , som skal overvindes, og snegle er noget af den hårdeste modstand, man kan få i køkkenhaven. Er sneglehegn en mulighed for jer?

      Slet
  3. Wauw! Sikke en stor og velholdt køkkenhave!

    SvarSlet
  4. Jeg er fuld af beundring over for din entusiasme og disciplin, men ingen tvivl om, at belønningen er stor, når du høster.

    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte. Ja lige nu er det forventningens glæde, der er størst. Høsten er ikke for alvor gået i gang, men lige om lidt går det løs - og jeg smiler hele tiden:-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg