mandag den 25. maj 2015

Årets første salat



I går kunne vi spise årets første salathoved fra drivhuset, og det er altid noget særligt at spise det man selv har dyrket, og især sæsonens første afgrøder. Drivhuset giver nogle muligheder, vi ikke har haft før, både i for- og sensommer. Bl.a. muligheden for at høste tidlig salat. Jeg har 11 salathoveder tilbage i drivhuset, og når de er spist er der salat klar på friland.

Selvforsyning i marts, april og maj er den helt store udfordring. Der er ikke meget friskt grønt i min køkkenhave. Mit mål for vores grad af selvforsyning er at levere grøntsager til familiens middagsbord fra juni til december. Når jeg bliver bedre til at opbevare grøntsager, tror jeg sagtens vi kan levere et eller andet grønt i januar, februar også, men at nå hele året rundt er vanskeligt. Men det er indtil videre heller ikke minambition, det giver mig en god fornemmelse hver gang jeg høster noget. Det er værd at glæde sig over.

Salaten er af sorten Reine d' Mai.

mandag den 18. maj 2015

Sådan har jeg bygget min havelåge

Havelåger kan noget! De kan markere overgange i haven og desuden tilføre en helt særlig stemning. Hvis man søger lidt på nettet kan man finde de skøreste påfund med gamle cykler, spader, døre og toiletsæder...

Jeg har dog lavet en havelåge, som er helt igennem ordinær. Rammen til den kan bruges til enhver type låge og så kan man "pynte" den med det, man måtte ønske. Jeg har skruet lodrette tremmer på min, så den matcher det øvrige træværk i min have.

Her er lågen NÆSTEN færdig. Jeg manglede selvfølgelig lige tre tremmer...Men man fanger vist godt designet.


Denne havelåge er dobbelt - dvs. med to låger. De måler hver især 137 cm i bredden, og jeg har en afstand mellem stolperne (som lågerne skal hænge på) på 280 cm. Højden kan laves, som man ønsker det, men rammen er 140 cm. høj - og når tremmerne sættes på bliver min låge 180 cm. høj.

Materiale:

Jeg har brugt trykimprægneret træ, fordi det er nemmest at få fat i - og lågen skal holde i mange år. Den kan også bygges i alle mulige andre former for høvlet træ. Jeg har brugt høvlede reglar i 10 x 5 cm. Man kan også bruge mindre reglar til mindre låger. Jeg var på forhånd bekymret for, om lågen ville blive alt for tung og voldsom, men nu hvor den er færdig ser det OK ud og lågen blev tung - men ikke for tung.

Rammen består af 2xA, 2xB og en tværligger. I øverste højre hjørne ses illustration af hjørnesamlingerne.

Sådan har jeg gjort:


1. Jeg laver to ens rammer først. Rammen består af A-stykker og B-stykker. Se tegning. Til hver ramme saves 2 A-stykker i 137 cm. længde og 2 B-stykker i 140 cm. længde.

2. For at få lågen til at blive stabil, laver jeg samlinger jvnf. tegning. Man fjerner halvdelen af reglen i et 9,4 cm. stykke på både A og B. Det gøres vha. en rundsav og et stemmejern. Tricket er at indstille rundsaven til præcis halvdelen af reglens tykkelse. I dette tilfælde 2,2 cm. Test på et stykke regel først! Herefter saves utallige riller, hvor træet skal væk. (se tegning) Herefter slås de lodrette tilbageværende stykker væk. For mig blev de første par stykker ikke ret pæne - men øvelse gør mester! Og husk - et skarpt stemmejern gør det hele noget nemmere.

3. Når der er lavet samlinger i alle ender af både A og B stykker, skrues rammen sammen. Nu skal der tegnes op til en tværligger. Jeg lagde en regel ind under rammen og placerede den der, hvor den skal ende med at sidde. Så tegnede jeg op til et lille indsnit i begge A-stykker, så det passer med tværliggerens bredde. Det lille indstik er ca. 2 cm i højden og skråner ned mod modsatte side af tværliggeren. Se tegning.

4. Når indsnittene er savet væk, lægges tværliggeren igen under rammen. Nu tegnes indsnittet ned på tværliggeren. Her gælder det om at være meget præcis. Tværliggeren saves herefter ud - og gerne lige på ydersiden af blyantstregen, så kommer det til at passe. (min er lige lidt for kort...)

5. Til sidst samles rammen og den kan hænges på plads med stabelhængsler.

6. Jeg satte rammen op inden jeg satte tremmer på for bedre at kunne løfte lågen. De er tunge og hvis man ikke har en hjælper, er det håndterbart uden tremmer - men ikke med.

Mit byggeri indgår i tv-programmet på TV2Nord Salto: "Jannes Have".

Det kan man se her:







fredag den 8. maj 2015

Den lange saga om dådyr er måske snart slut

Dådyrene kommer helt tæt på. Billedet er taget med mobiltelefon fra stuevinduet en vinterdag for et par år siden.
Sagaen om dådyr i min have er lang, og jer der har fulgt med her på bloggen har hørt om dyrene nogle gange. Og nu kommer der mere - men forhåbentlig er det sidste gang, jeg harcelerer over de smukke dyr. Jeg vil fra starten sige: Jeg har intet imod dådyr - blot vil jeg pointere de problemer, som de forårsager.

Siden dådyrene blev sat ud i Dronninglund Storskov for fem år siden, har jeg haft faste, ubudne gæster i min have. Jeg bor med skoven som nærmeste nabo og ærlig talt er det rigtig ærgerligt at skulle sætte et skæmmende hegn op i så smukke omgivelser. Men sådan er det. Jeg har trukket det længe - men når man vil have en smuk have, så er der ikke andet at gøre. Jeg har nu lukket haven helt af for vildtet med et 180 cm. højt vildthegn.

Dådyr færdes i flokke - og er ikke kræsne

Før dådyrene blev sat ud i skoven kunne vi ind imellem være heldige at se et rådyr i ny og næ, men der var meget sjældent problemer. Et par æbletræer er blevet gnavet i af harer eller rådyr, men ellers er der aldrig sket skade. SÅ kom dådyrene. Flotte dyr, som vi var meget begejstrede for at kunne iagttage så tæt på. Bare vi får dem at se, tænkte vi. Det gjorde vi. Så rigeligt.

Her har dådyrene trampet rundt i fiberdugstunnellerne i køkkenhaven. 

På dådyrenes menukort

Hvad vi ikke vidste var, at dådyr ikke er særlig sky, kan trampe et stort areal ned, fordi de er i flok - og at de skulle komme til at elske min have. I min have har det i fem år været umuligt at dyrke æbletræer, lindetræer, solhat, tulipaner, lungeurt, rødbeder og ærter plus alt det, som bliver nippet til: Kål, storkenæb, sommerblomster. Jeg er klar over, at man med blodmel, menneskehår osv kan skærme enkelte planter og træer, men i så stor en have, som jeg har vil det ikke være en holdbar løsning.

I starten var jeg tålmodig, for jeg tænkte, at de nok ville blive mere sky med tiden. Desuden har jeg den grundholdning, at man skal dyrke med naturen - ikke mod den. Desværre er det gået modsat. Før hegnet blev sat op havde jeg besøg af dådyr næsten hver nat. Men nu lakker det mod enden med denne saga.
Et eksempel på dådyrenes skader i haven. Her har de flået rødbeder op i køkkenhaven.

I løbet af vinteren og foråret er der sat vildthegn op hele vejen rundt om min have. Nu mangler jeg det sidste: At få sat låger op de steder, hvor vi - eller maskiner - skal færdes ud og ind af haven.

Naboerne gør som jeg

I nærområdet kan jeg se, at mange gør som jeg. Jeg ser mange nye hegn omkring haver, marker, skovområder. Jeg kender ikke årsagen til, at man vælger at sætte dådyr ud. Jeg formoder, at de gør noget godt for naturen i skoven. Men før beslutningen om udsætning træffes, bør man måske tage med i betragtning, at det har store konsekvenser for naboerne. I mit tilfælde er det kun en have, det drejer sig om. Den er enorm vigtig for mig, men jeg overlever nok at investere i hegn til den. Værre er det for de juletræsavlere og landmænd, som må indhegne kilometervis af dyrkningsareal.


torsdag den 7. maj 2015

Fire skridt mod selvforsyning

I efteråret var jeg til et arrangement i haveselskabet, hvor Tove og Anders Beck fra urtehave.dk delte ud af deres 35 år som selvforsynere. Når så erfarne folk deler ud, er det med at lytte opmærksomt! Der er stadig noget at lære, når man som jeg "kun" har haft køkkenhave i 13 år. Som Anders sagde: "Bliv selvforsynende i det omfang, man orker". Og det er jeg enig i. Jeg orker en hel del, når det kommer til have, men problemet er nok alt det andet, man også må orke:-)

Selvforsynende er jeg endnu ikke 100%, men jeg kommer stadigt nærmere. Der er flere dele, jeg skal blive bedre til. F.eks.


  • At dyrke og opbevare grøntsager til vinteren
  • At skabe og bruge kompost
  • At dyrke flere forskellige grøntsager og urter
  • At dyrke flere frugt og bær

En af de grøntsager, jeg ikke kendte til før jeg selv fik køkkenhave er knudekål. En dejlig velsmagende kål,
som er nem at dyrke.

Grøntsager om vinteren
Jeg starter lige et helt andet sted: Da jeg i sin tid startede med at løbetræne regelmæssigt, tænkte jeg at det jo kun var en sommersport. "Man løber ikke om vinteren", tænkte jeg. Men det gør man. Faktisk er det FANTASTISK at løbe om vinteren, fordi man så kommer ud i den friske luft, får lys og får ny energi med ind i det mere sløve indendørsliv. Det samme gælder med køkkenhaven, tænker jeg. Selvfølgelig kan man være selvforsynende om vinteren. Man skal ikke lade sig bremse af vanetænkning.

Jeg er blevet bedre til at dyrke vintergrøntsager: Porrer, kål, rødbeder, knoldselleri og pastinak. Nogle af grøntsagerne klarer sig fint ude om vinteren. F.eks. grønkål, rosenkål, pastinak og porrer. Andre kan ikke tåle frost og må opbevares. Og det er her, det kniber lidt for mig. Jeg har ambitioner om at smide sand og grøntsager i nogle flamingokasser og lade dem stå udendørs. Forhåbentlig bliver det i år. På sigt vil jeg gerne bygge en jordkælder. Ironisk nok har jeg masser af kælder under huset, men den er alt for varm til opbevaring af grøntsager. Så her skal sættes ind: OPBEVARING!

Kompost
Det er flovt at indrømme: Selv om jeg har haft køkkenhave i 13 år, så har jeg først i år fået en kompost. Men nu kan jeg sætte flueben ved den.

Bredere udvalg af grøntsager og urter

I starten af min køkkenhavekarriere var jeg ikke så eventyrlysten. Men det var mest i mangel af bedre. En gulerod var en gulerod. Nu har jeg lært, at der er mange forskellige sorter - og endda grøntsager jeg aldrig havde hørt om. Vores familiekøkken er bestemt blevet beriget i løbet af de sidste 13 år. Sikke smagsnuancer, sikke muligheder!

Men når det er sagt, så er der masser af muligheder, jeg ikke har udnyttet endnu. Jeg skal i gang med endnu flere grøntsager og urter. F.eks. artiskok, hvidløg - og en hel masse krydderurter. (Her er jeg virkelig bagud)

Bær og frugt

Her kniber det vældigt. Engang havde jeg et stort, vildt hindbærkrat. Men det blev ryddet til fordel for den store køkkenhave, jeg har i dag. Jeg har sat nye hindbærbuske og æbletræer, men modstanden fra enorm dårlig sandjord, mosegrise og dådyr især, har gjort det langt vanskeligere, end jeg havde troet. Men jeg giver ikke op. Jeg drømmer fortsat om æbler, pærer, blommer, hindbær, blåbær, brombær og stikkelsbær.







lørdag den 2. maj 2015

Tid til at så i køkkenhaven - mellem bygerne

Frøene er fundet frem og i pauserne mellem regnbygerne er det med at få frøene i jorden.


Det er nu, jeg fastlægger, hvad familien skal spise denne sommer, efterår og sågar vinter. I disse dage benytter jeg enhver lille ledig time til at så nogle rækker i køkkenhaven. Planen er lagt fast, så det er bare med at gå slavisk frem.

Det tager tid at så

En køkkenhave af min størrelse tager lidt tid at komme igennem med frøposerne. Det er ikke så vigtigt, om frøene kommer i jorden den ene eller den anden dag, for det er først, når temperaturen når lidt højere end nu, at der for alvor sker noget med spiringen og tilvæksten.

Jeg har snydt lidt: Salaten er sået i drivhuset og er nu plantet på friland. Her er det salaten Reine d' Mai.  

Husk de tomme rækker

Noget er bedre at så tidligere end andet - og nogle få ting må vente til lidt senere. Jeg sår det hele på een gang - dvs. i en periode omkring første maj - og venter lidt med bønner, squash og fennikel. Udplantning af kål og porrer har heller ingen hast. Men jeg ved, hvor de skal være og husker at afsætte rækker til dem. Og så sår jeg jo mere hen over sæsonen. Der skal sås salat og radiser igen, og flere gulerødder og måske noget grøngødning senere.

Det er altid en fornøjelse at komme igang med at så, og selv om jeg ved, at det hele nok skal ende lykkeligt og smukt i min køkkenhave, så tænker jeg alligevel altid: Det er da umuligt! Der kan da ikke komme noget ud af disse bitte frø, som jeg hælder ned i jorden. Men det er et af havens og naturens mange mirakler. Hvert år kommer der masser af spirer og dernæst planter, der siger tak for tilliden og giver mig og min familie MASSER af grøntsager.

Det er først når køkkenhaven er sået til, og det begynder at vokse frem, at min havesæson for alvor går igang. Nu får jeg travlt med at kigge, beundre, bekymres, luge og høste....