onsdag den 24. juni 2015

Planter med minder og betydning

Denne gule akeleje kender jeg ikke navnet på, men den er særlig for mig. Jeg har taget frø fra min storebrors have og i år blomstrer den for første gang. De smukke svævende blomster er da helt fantastiske. Som drager i vinden.
Jeg tror de fleste haveejere kender fænomenet: Hver plante har sin egen historie. Haven består ikke kun af storkenæb, roser, hosta, men af "den storkenæb fra Mormors have", "den røde slotsrose fra Onkel Knud", og "en hosta, jeg har fået af min nabo". Til mange af havens planter er der knyttet historier og minder fra det liv, som vi er i gang med at leve.

Roser fra en tabt have

Jeg havde en kollega, som havde gravet nogle særlige roser op af en nær slægtnings have. Slægtningen skulle på plejehjem, huset skulle sælges og de ville gerne have minder med fra den have. De havde puttet roserne i sække og sat dem i garagen. Og glemt alt om dem. En rum tid senere skulle der ryddes op i garagen, roserne blev fundet frem og sat i jorden - og de levede videre (trods alle odds) og minder dem i dag om den tabte have og deres slægtning. Sådanne roser er dyrebare og kan ikke erstattes af andre af samme sort. Det bliver aldrig det samme.

Haver er dyrebare

Sådan har jeg også planter i min have. Der er hosta og roser fra min storebrors have, storkenæb fra svigermor, floks fra en sviger-onkel, klatrehortensia fra mine forældres have osv. Jeg skal blot gå en enkelt tur i haven for at blive mindet om de dejlige mennesker, jeg har - og har haft - omkring mig. Derfor er haver dyrebare.


onsdag den 17. juni 2015

Sløj køkkenhave

Jo, det vokser, men MEGET langsomt!


Som selvforsyner - eller noget der ligner - så glæder man sig altid til den første tid, hvor det er muligt at sætte egne grøntsager på middagsbordet. Men den tid lader vente på sig i år. Køkkenhaven holder lidt igen. Jeg formoder det er den manglende varme. Sidste år (som var et usædvanligt varmt år) var der fuld gang i køkkenhaven på nuværende tidspunkt.

Hvad sker der med spinaten og salaten?

Noget af det første, man kan høste er salat og spinat. Salaten er ret langsomtvoksende i år. Heldigvis har jeg haft salat i drivhuset indtil nu, men det er vokset i stok pga. varmen derinde - så nu er vi klar til at høste fra friland. Og det kan lige lade sig gøre, men det er som om salaten ikke for alvor vil i gang.
Og spinaten. DET undrer mig. Den er lillebitte, men er allerede ved at blomstre. Jeg forstår det ikke, for varme plejer at få spinat til at gå i stok, men det kan næppe være varmen, der er årsagen! Så jeg rydder hurtigt rækken for spinat. Een gang spinat-salat. Det var det.

Agurker kan vi høste nu.

Lyspunkterne

Lyspunkterne er som følger:


  • Radiser kan vi høste. Hurra!
  • Agurker begynder at være klar i drivhuset. Hurra!
  • En glæde er det dog at kunne høste nye kartofler. De er klar! Endnu mere hurra!
Må vi SÅ bede om sommer? På forhånd tak.


Bønnerne er ikke meget for den manglende varme. Men de har dog alligevel valgt at bryde jorden og spire frem. Bønner kan man se er på vej, fordi de skubber jorden op som små mikro-muldvarpetuer:-)

tirsdag den 9. juni 2015

Vand i haven med et knaldrødt springvand!

Bøgernes form ses tydeligt under malingen.

De af jer, som har fulgt med i mit haveliv på TV2/Nord Salto, har i løbet af foråret fulgt udviklingen i det spiralformede bed. En vigtig del af designet var at etablere et lille, meget rødt og helt særligt springvand. Springvandet har jeg fået i gave af min bror, som selv har lavet det af en bunke gamle bøger. Lyder det mærkeligt? Ja - men det er det virkelig også!

Spiralbedet, som det ser ud nu. Der er lidt langt mellem stauderne og bare pletter i græsset, men spiralformen træder tydeligt frem.

Et springvand af gamle bøger

Vand og bøger i kombination ser man ikke hver dag. Claus (min bror) har spændt en stabel gamle bøger hårdt sammen, boret et hul ned gennem stablen og sat et vandrør igennem. Derefter har han malet bøgerne med adskillige lag skibslak. Det er den simple opskrift på et sjovt og anderledes genbrugsspringvand.

Bassinet er blot en murerbalje, der er gravet ned. Jeg har lavet en ring af chaussesten som kant, men baljens plastikkant, kan ses. Hmmm....
Bassinet er en murerbalje, der måler ca. en meter i diameter. Skulle jeg gøre det om - så ville jeg vælge en større balje. Vandet plasker let ud over kanten. Vandrøret, som går gennem bøgerne har gevind, som kan skrues på en fod, som Claus har konstrueret. Herpå er pumpen også monteret. Pumpen suger vandet ind og sender det op gennem bogstablen. Øverst oppe pipler vandet frem.

Du kan se processen med at montere springvandet i udsendelse 10 af Jannes Have her:




lørdag den 6. juni 2015

Krudt i køkkenhaven

Koriander i forgrunden. Knoldselleri i rækken bag ved.

Jeg vil ikke bilde nogen ind, at det er nemt at have køkkenhave. For det er det ikke nødvendigvis. Der er arbejde med det. Men jeg er glad for det arbejde. Det kræver min opmærksomhed hver dag, men belønningen er ganske stor. Når man høster de første radiser, purløg og salat, så er der grund til at smile - og det er jo bare en forsmag på alt det, som kommer senere: Gulerødder, rødbeder, selleri, kartofler, porrer, kål osv. Det er virkelig fantastisk og hver eneste arbejdstime værd. Efter min mening.


Krudt...og ukrudt

Der er krudt - og ukrudt i køkkenhaven nu. Jeg bruger tid på at luge hver dag. Når først alle rækkerne er identificeret - med næsen helt nede i jordhøjde - så er det tid til forsigtigt at få fat i ukrudtsspirerne inde imellem grøntsagsspirerne. Og det kræver tålmodighed og er et stort præcisionsarbejde.

Jeg har en stor køkkenhave på ca. 80 m2, og der er vel ca. 80 rækker at luge. Jeg prøver at komme igennem en 3-4 stykker hver dag. Mindst. Så kommer jeg igennem alle rækker hver tredje uge, og det er en OK kadence. Lige nu er der meget småukrudt, der skal fjernes og jorden mellem rækkerne kultiveres. Når afgrøderne vokser til, bliver der mindre ukrudt mellem rækkerne. Til gengæld vokser ukrudtet sindssygt hurtigt, når varmen kommer.

Liv i køkkenhaven trods fugtigt og koldt forår

Salaten er på vej. Hvidløg bag.
Det fugtige og meget kolde forår har både været godt og skidt. Det går langsomt i år - det er ikke godt - men omvendt er der flere af afgrøderne, som bedre kan tåle den slags vejr: F.eks. spinat og knoldselleri. De kan godt lide vand - og det har de fået helt naturligt. Men kulden og den evindelige blæst er ikke godt for noget i køkkenhaven. Alligevel begynder der at ske lidt derude. Det er den tid på sæsonen, hvor alle rækker er identificeret og befriet for det første spæde ukrudt. De små spirer af gulerødder, koriander, pastinakker, dild osv. er synlige nu. Kålen begynder at vokse til, og salaten er godt på vej. Snart kan vi høste de første kartofler.


Kartoflerne vokser til - og ærtestativerne står klar til, at ærterne bliver lange nok til at behøve støtte.