Kan vi dyrke haver uden at tænke over livet?

I dag har den åndelige dimension af havedyrkning en meget lille plads i vores bevidsthed - og i havelitteraturen! Vi betragter i høj grad havedyrkning som en videnskab eller noget, vi skal blive dygtige til vha. viden og erfaring.

Hvis man fokuserer på den åndelige dimension i stedet, så er havens faglige vurdering som have ligegyldig. Hvis man oplever en sjælelig værdi og større livskvalitet ved at dyrke tulipaner i to krukker, så er der sådan set ingen grund til at gøre mere ud af det. Hvorfor så dyrke mere have?

Vand i haven giver ro og indbyder til dybe tanker.


Munkene dyrkede også for sjælen

"Klosterhaven" bliver i dag hovedsageligt forstået som et havedesign, som oprindeligt bestod af rektangulære eller kvadratiske bede til urter og grøntsager. I midten af anlægget så man ofte en fontæne som udtryk for “livets kilde”. Vandet var jo også bogstavelig talt livets kilde for det, som blev dyrket i haverne, men det var nu nok ikke kun det, der blev refereret til.


Det var ikke fremmed for munkene at have en åndelig dimension med i havedyrkningen. Klosterhaverne havde nytteværdi, fordi der blev dyrket urter, men var også samtidig et sted til åndelig fordybelse. Klosterhavernes indretning var ikke alene æstetisk fuldendte, men havde også en stærk symbolværdi. Stierne mellem de fire bede udgjorde et kors, som samtidig var symbol for de fire paradisfloder.

Klassisk symbolik: Broen. Overgangen mellem livet og døden.

De japanske haver

Symbolværdien og en optagethed af, hvad man kan kalde åndelighed kender vi også fra de japanske haver. De japanske haver er æstetiske og havefaglige oplevelser og præstationer ud over det sædvanlige, men det er ikke “tom skønhed”, for hver eneste genstand i haven er knyttet til en bagvedliggende betydning. Skønt der findes forskellige japanske havetraditioner, så er de japanske haver kendetegnet ved at have en mening og en dybde knyttet til den synlige sanselige skønhed. I bogen “A Japanese Garden Handbook” forklares det således:

 “Like much of the art and culture of Japan, the garden can be both simple and complicated at once – a paradox represented in the Japanese word Yūgen (幽玄). (…) Yūgen describes “… an elegant beauty concealing profound depth, a beauty which lies within rather than without…”  In other words, what appears to be a simple beauty on the surface may contain great depth in the making. This may partially explain how a Japanese garden can move us emotionally.” 

De japanske haver er opstået i en religiøs tradition, enten på Shinto-religionen eller buddhismen, og fælles for dem er, at havedyrkningen er en æstetisk holdning til naturen, livet og døden. Man fortolker så at sige livet igennem havekunsten.

Er havedyrkning kunst?

Havedyrkning kan ophøjes til havekunst, når det bliver udtryk for en fortolkning af livet og det at være menneske. På linje med hvad musikken eller litteraturen også gør. Vi forsøger at forstå livet og det at være menneske igennem et kunstnerisk og æstetisk udtryk - hvad enten det er musik, litteratur eller havekunst. Man kan jo så diskutere, om havedyrkning kan UNDGÅ at være havekunst. Kan vi dyrke have uden at være i forbindelse med, hvad man kan kalde sjælelivet eller en æstetisk fortolkning af livet?

Kommentarer

  1. Kære Janne.
    Dejlig læsning og her rammer du vel nok plet.personligt tror jeg at vores haver genspejler vores sjæl.
    Her hos mig kan jeg ikke andet have min skaber for øje i alt hvad jeg tager mig for.
    Vi skal jo øve os i at en dag skal vi vandre i Livets Have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Grethe. Jeg tror i hvert fald på, at vi med vores skabertrang har behov for at udtrykke og afspejle os selv, vores sjæl om man vil.

      Slet
    2. Hej Janne.
      Dejligt indlæg med dybde - tak for det.

      Slet
    3. Hej Jørn,
      Selv tak. Du er jo selv en af mine læremestre. Jeg har bemærket dine meget fine indlæg, som ofte har et dybere perspektiv. Jeg håber meget på at besøge jeres have i år, så jeg kan opleve jeres værk.

      Slet
  2. Ja det er et dejligt indlæg, tak for det!
    Tror ikke jeg selv kan dyrke eller anlægge min have uden at være i kontakt med mig selv, og selvfølgelig tænke over livet. Jeg planter gladeligt træer, vel vidnede om, at jeg aldrig får dem at se, som det jeg står og forestiller mig når jeg planter dem(store og gamle). Men jeg får se dem udvikle sig og vokse, og det er kilde til beundring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det nikker jeg også genkendende til. Man siger jo også, at man skal plante træer til næste generation. Vores haveplaner bliver nok sjældent udført nøjagtigt, som vi have forestillet os dem. Men det er så dejligt, når noget lykkes og ligner lidt:-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg