Et glasskår kom i vejen for mine påskeplaner

Påske er pr. tradition startskuddet for havesæsonen. Jeg glæder mig altid til de mange fridage, så der bliver tid til at komme i gang i haven. I år er påsken faldet tidligt, hvilket haveopgaverne også har båret præg af. På min liste stod der, at der skulle ryddes op i drivhuset, ryddes op i bedene, stikkes kanter, luges mm.

Gå aldrig ind i glas!

Jeg nåede også en stor del af dem i det MEGET vidunderlige påskevejr først på ugen. Men så kom der et glasskår i vejen. Min mand og jeg ryddede op i skuret og sorterede til genbrugspladsen. Pap for sig, cykler for sig og glas for sig. På et tidspunkt gik jeg så i rask trav ind i spanden med glasskår, hvoraf et meget spidst stykke ituslået rude fra drivhuset stak op og ud. Det gik direkte ind i mit lår, og det kan ikke anbefales! Mit lår har fået fine sting og heler fint. Lårmusklen blev også ramt, så jeg halter en del og kan ikke udføre havearbejde. Så gik påsken med det!

Roligt tempo giver tid til nydelse

Men en sådan uforudsigelig hændelse minder mig om, at der også skal være plads til bare at sidde i solen eller bage kage til familien. Jeg har en tendens til at planlægge min tid 110% fordi der er så meget, jeg gerne vil. Nu kan jeg halte rundt i MEGET stille tempo og nyde de spirende planter i vindueskarmen og bruge en halv times tid på at krabbe mig ud til drivhuset og vande. Det skal nok blive en fin havesæson alligevel, bare med lidt langsommere starttempo.

God påske til jer alle.

Peberfrugt Yolo Wonder er blevet stor og fin allerede. Tomaterne er spiret fint ligesom chilierne.  Selleri, petunia, tagetes og spidskål er også på vej.

Kommentarer

  1. Huffda, det var godt det ikke gikk værre!jeg pleier også å planlegge mye mer enn jeg har mulighet for å gjennomføre, så jeg ligger hele tiden litt etter skjema.. Denne helgen blåser det så kraftig at det ikke går å gjøre noe utendørs. Har priklet noen tomatplanter, ellers ikke mye. Det mest kjedelige er at det er vanskelig å ta bilder, for blomstene beveger seg så mye i vinden at jeg ikke får fokusert kamera. Ha en fin påskeavslutning, og god bedring med låret! Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
  2. Øv og uha. Jeg kan næsten mærke det i mit eget lår, er ikke god til at tackle den slags. God bedring.

    SvarSlet
  3. Fy for søren, det var ikke rart.
    God bedring

    SvarSlet
  4. Galt afsted kan man altid komme, men godt det ikke gik være, håber du snart er på fulde omdrejninger igen. I dag har det også været indehygge vejr. God bedring til dig.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg