onsdag den 25. maj 2016

Vi skal spare på vores spagnum

Hvert eneste forår bliver der solgt tusindvis af plantesække i de danske butikker. Vi, der elsker have, elsker også sækkene med ren, potent jord, som er let at fylde i vores krukker og plantekasser. Det eneste problem er, at en stor del af det spagnum, som sælges i butikkerne kommer fra enten danske eller udenlandske højmoser, som dermed tager skade.

Vi har brug for god jord i haven, men det er svært at producere nok kompost. Derfor køber vi masser af plantesække, priklejord, spagnum mm - til stor gene for højmoserne. Kan vi gøre det anderledes?

"Hundekødet": Et populært affaldsprodukt

Da man i sin tid gravede tørv fra mosens nedre lag, betragtede man højmosernes øverste trevlede, porøse og "døde" lag som et affaldsprodukt. Man kaldte det for "hundekødet". Det var værdiløst dengang - for det var tørven, der havde værdi. I dag har det vist sig at være omvendt. Det øverste lag er spagnum, som har stor værdi for gartnerier og haveejere. Fordelen ved spagnum er, at det er inaktivt og derfor ikke reagerer med andre stoffer. Man kan med andre ord styre tilsætning af kunstgødningen til jorden, så planteproduktionen bliver bedre og mere kontrolleret. Derudover er det porøst og let at arbejde med.
Problemet er bare, at vores industrielle tilgang til planteproduktionen tømmer højmoserne for spagnum - og dermed er en del af vores natur truet.

Hvad kan man så gøre?
Vi haveejere har brug for ren jord til krukker og drivhuse, men hvordan kan vi gøre det på en bæredygtig måde? Som haveejer elsker man planter og naturen - og de færreste ønsker vel ligefrem at få noget natur til at forsvinde?

Efterår: Tomatplanterne klippes i stykker og lægges på jorden. Herefter tilføres hestegødning og masser af vand.

Forårsbillede. Tomatplanterne er stort set komposteret. 
Jeg prøver at reducere mit forbrug af købt jord. Producenterne skilter ikke med, hvor de får deres jord fra. Hvor meget er mose-spagnum - hvor meget er kompost? Tvivlen lader jeg komme højmoserne til gode - og hvorfor ikke lave jorden selv?


Genbrug af jorden i drivhuset
Jeg har et stort drivhus, hvor jeg vel skal bruge ca. 25-30 plantesække hvert år. I hvert fald hvis jeg skal lytte til anbefalingerne om at skifte jorden hvert år.
Men det vælger jeg så ikke at lytte til.
 Af samme årsag dyrker jeg ikke i plantekasser. Det er praktisk, men jeg vil gerne dyrke mine tomater i bede - og undgå at skifte jorden.

Derfor har jeg i år afprøvet en kendt metode. Når tomatsæsonen er ovre, klippes planterne i små stykker og lægges på jorden i drivhuset. Herefter har jeg tilført et let lag hestegødning og vandet grundigt. I løbet af vinteren er planterne og gødningen stort set komposteret. I det tidlige forår vander jeg igen og vender jorden med en greb. Til sidst tilfører jeg et lag frisk jord fra plantesække - eller fra komposten. Det betyder, at jeg kan reducere mit forbrug af plantesække fra 25 til 5. Jeg er begynder inden for kompostering, og kan ikke producere nok til at klare både bede og drivhus.

Et let lag af kompost/plantesækindhold fordeles oven på det eksisterende jord.


Klar til en ny sæson.

Champost som alternativ!
Der er flere producenter af havejord/sække, og jeg har ikke undersøgt dem alle, men jeg ved dog, at Champost er et godt alternativ. Champost er nemlig ren kompost - og ikke spagnum. Så hvis man har brug for jord i haven til krukker, drivhuse mm - så kan man roligt købe Champost uden fare for højmoserne.

6 kommentarer:

  1. Hej Janne. Fint indlæg, lige det vi har brug for. Vi kan jo købe os fattige i plantesække, for jo dyrere de er jo bedre er de. Som du skriver kan vi jo lige så godt lave det selv, hestemøg kan man jo få rigtig mange steder for at hente det. Komposteret komøg skulle efter "Rosenpostens" snak være det bedste til roser, men husk det må ikke være frisk, så er det gift.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ulla. Tålmodighed er en dyd, når det handler om kompostering...

      Slet
  2. Tror du, at man kan anvende løv og stængler fra Lathyrus på samme måde, når de er blomstret af? Jeg lod det blive i de store potter, som de voksede i, sidste efterår, fordi jeg tænkte, at lathyrus er vel en slags ærter, som skulle være gode for for jorden?

    Jeg kan godt lide din tilgang til have: Smuk have, men med respekt for naturen. Sådan!

    Glædeligt forår
    Jytte Due

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jytte,
      Selvfølgelig kan du kompostere lathyrus på samme måde. Al plantemateriale forbedrer jorden. Dog skal du selvfølgelig sikre dig, at frøene er væk - ellers får du sået en masse nye lathyrus. Tak for din søde kommentar. Den er værdsat:-)

      Slet
  3. Jeg er blevet meget opmærksom på at undgå sphagnum - i det omfang det er muligt. Jeg har ikke plads til kompost, så når der skal tilføres ny jord må det komme udefra. Men jeg prøver i højere grad at undgå det ved forbedre den eksisterende jord i stedet. Masser af afklip og blade tilbage i bedet og så noget topdressing af komposteret kogødning. Her skla man se sig for: de billige varianter er faktisk sphagnum tilsat ajle - og så er man jo lige vidt!
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
  4. Tak for tippet omkring de billige varianter. Med jord i sække må man studere varedeklarationen nøje:-)

    SvarSlet