Invasion fra Rusland?

I weekenden havde jeg den dejligt fornøjelse at holde åben have for omkring 100 gæster. Og tak for jeres søde, venlige og dejlige kommentarer. Jeg tror, 100 af Danmarks mest positive havemennesker var at finde i min have i weekenden:-)

Kålbedet er invaderet

Gæsterne bemærkede naturligvis, at mit kålbed så herrens ud! Jeg havde ellers satset på spidskål i år, men dem bliver der ikke mange af, for allerede fra udplantningstidspunktet har de haft det hårdt. For første gang i 15 år har de været angrebet af horder af kålmøl. Jeg har aldrig set det før. Hvide møl har flagret rundt, muligvis pga. de meget varme og tørre forhold i maj/juni?

Det sjove - eller meget triste - er så, at mange af mine gæster kunne berette om det samme: I år har været et møl-år - og det er usædvanligt.

Siden har jeg så set, at der advares om kålmøl på gartnertidende: http://www.gartnertidende.dk/gronsager/nyheder/2016/kaempe-problemer-med-kaalmoel#.V3zWv_mLSUk

Så triste ser spidskålene ud netop nu. Hovederne er ellers dannet og kålen er klar til høst. Men
der er vist ikke så mange, der har lyst til at spise denne kål.

Invasion fra Rusland

Gartnertidende fortæller, at der er tale om en "stor invasion fra Rusland". (hvordan finder man ud af det?) Der står desværre også, at vi kan forvente en anden generation af kålmøl.

Hvad kan man gøre ved det?

Desværre er der for mig ikke meget at gøre ved det. Larverne er så mange - og så små - at jeg har givet op. Jeg opdagede det også for sent, fordi de meget små larver var svære at få øje på. Måske man kunne have reddet nogle kål ved at spule med insektsæbe - det vil jeg tro.

Så kålene  - i hvert fald spidskålene - som ellers er klar til høst nu, må nok lade livet. Jeg giver rødkålene chancen for at leve videre, da de først danner hoveder til efteråret.
Vi må på den igen næste år og håbe, at de russiske møl bliver hjemme.


Kommentarer

  1. Øv og atter øv. Jeg så dem godt - sværme omkring mine røde grønkålsplanter for nogle uger siden og sidenhen alle de ædte kålplanter, de måtte også lade livet, det kunne ellers have været så dekorativt på terrassen;(
    Dejligt at du alligevel er klar til at stå på hesten igen næste år..... næste år er gartnerens valgsprog:-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN