fredag den 26. februar 2016

Jordforbedring skal redde bøgehækken

For to år siden plantede jeg en ny bøgehæk for at skabe rum og læ i min have. Resultatet er indtil videre ikke overvældende. Vilkårene er hårde hos mig: Der er vind, tør sandjord, kvikgræs, nord-vest vendt fald i terrænet samt mosegrise. Nyanlagte bede, hække osv kræver to ting: Vilje og udholdenhed. Ofte gælder det i min have, at jeg går to skridt frem - og mindst et tilbage.

Jeg plantede hækken i vinteren for to år siden. I alt 200 planter. (To skridt frem) Sidste forår skiftede jeg 75 af dem, fordi de enten var døde eller i sidste terminale fase. (Et skridt tilbage) Status lige nu er, at der er enkelte skrantende planter, men der er ikke umiddelbart noget behov for yderligere udskiftning. Hækken ser lidt tyndbenet og ranglet ud og har brug for lidt vitaminpiller.

Sådan så min bøgehæk ud inden lugning og jordforbedring.
Fattig sandjord og ukrudt giver hårde betingelser for hækken. 


Jordforbedring og mindre ukrudt

Når man planter ny hæk skal man helst sørge for, at holde jorden ren omkring hækken, så den kan få godt fat. Senere vil hækken forhåbentlig blive så tæt for neden, at lugearbejdet minimeres. Jeg har mange meter at holde fri - og det er eet af de jobs i haven, som ikke tænder mig vildt meget...
Derfor forsøgte jeg mig sidste år med at dække jorden med halm. Det fungerer egentlig fint, men ser knap så pænt ud. Derfor har jeg besluttet mig for at tage skridtet videre.

Spagnumfri jordforbedring - og hestemøg i pose.

Jeg vil bruge Champost for at dække og forbedre jorden i een arbejdsgang. Det løser nogle af mine problemer: Konsekvensen af den tørre sandjord minimeres, kvikgræs og andet ukrudt begrænses - men mosegrisene, vinden og terrænet kan jeg ikke løse:-)

Sådan gør jeg:

Allerførst skærer jeg kanterne og luger. Herefter fylder jeg et godt lag Champost på, ca. 5-10 cm. Jeg bruger ca. 1 sæk (50L) for hver 2-3 meter. Champosten er grov i strukturen, desuden dejlig nem og
løs at arbejde med.
Strukturen er grov, men lugter ikke. 

Hvad er Champost? 

Jeg bruger Champost Jordforbedring, som i al sin enkelthed er komposteret hestemøg og ikke andet. Se mere på Champost hjemmeside. Det allerbedste er, at det IKKE er spagnum. De stakkels danske spagnum-moser er snart væk, og vi har brug for at finde på andre løsninger i vores haver. Jeg bruger masser af hestegødning i min have, og jeg kunne i princippet også lægge hestemøg ud under min bøgehæk, men den komposterede slags er pænere at se på - og lugter ikke.

Jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at virke. Hvor meget ukrudt vil der komme? Vil jeg kunne se en positiv effekt på bøgeplanterne? Hvornår bliver det nødvendigt med en re-fill?

Efter lugning og jordforbedring ser haven pænere ud. Jeg håber, hækken vokser godt i år.

mandag den 22. februar 2016

Min barndoms køkkenhave

Da jeg var barn, dyrkede min mor aldrig kål. Der var ikke tid til at gå og fjerne larver.
I dag dyrker min mor de største hvidkål, der findes.
Hvor kommer haveinteressen egentlig fra? Som barn var jeg absolut ikke interesseret i haven og dens afgrøder. Først som voksen fik jeg lyst til at engagere mig i havearbejde. Min haveinteresse startede med køkkenhaven, og da jeg tog fat på det, vidste jeg intet andet, end det jeg havde set min mor gøre i min barndoms køkkenhave.

Min mor har altid dyrket egen køkkenhave, så længe jeg kan huske. Mine forældre havde landbrug, så køkkenhaven bestod i en plet på marken, som min far undlod at så korn i. Det ene år kunne køkkenhaven ligge på den ene mark – og næste år et andet sted. Men resultatet blev altid fremragende. God, gennemarbejdet, gødet og potent landbrugsjord; det kunne ses og smages.


Altid i rækker

Jeg eksperimenterer gerne med at så i kvadrater, buer osv, men min mor har altid sået i rækker. Hun var ikke særlig nøje med, at de skulle være lige, men rækker var praktiske, for der kunne hakkes imellem dem. Der var ikke noget sædskifte, for køkkenhaven var aldrig det samme sted to år i træk. I min barndoms køkkenhave blev der dyrket de mest basale grøntsager: Gulerødder, ærter, bønner, rødbeder, grøn salat, grønkål og måske lidt radiser. I drivhuset voksede tomater og agurker. Kartofler blev dyrket på en lille mark for sig selv. Der var ikke stor variation og der blev ikke skelnet mellem de forskellige sorter. Vi såede de frø, vi kunne finde i den lokale brugsforening. Så enkelt var det. Min mor dyrkede ikke hverken kål (ud over grønkålen), løg, flere slags salat, pastinakker, bladbeder, urter, majs eller eksotiske skorzoner (som jeg husker det).

En god gedigen køkkenhave

Med min mors køkkenhave lærte jeg, hvad en god gedigen køkkenhave var. Her var de mest basale grøntsager, som kunne dække det meste af husholdningens behov. Der blev ikke eksperimenteret med forskellige sorter og farver, og æstetik var slet ikke i spil. Der var ikke tid til at pusle om tingene. Man sad jo ikke ligefrem og drak kaffe derude. Køkkenhaven var det sted, hvor vi blev sendt ud for at trække gulerødder op, der skulle bruges til aftensmaden. Køkkenhaven var tydeligvis en nyttehave, som sikrede os god og sund kost. Mine vilkår for at dyrke køkkenhave er væsentligt anderledes. For mig er nytteværdien vigtig, men sandelig også den æstetiske værdi.

Hvad har jeg fået med mig?

Som barn tog jeg køkkenhavedyrkning og den gode mad for givet.  For mig var det jo ikke noget særligt. I dag tænker jeg, at det er beundringsværdigt, hvordan min mor fik overskud til at passe en køkkenhave samtidig med at hun opdrog fire børn, hjalp til i stalden morgen og aften, passede et hus, serverede mad OG friskbagt brød og kage hver eneste dag. Jeg kan ikke mindes at have set hende ligge og slappe af på sofaen eller bare holde weekend, som man gør i dag. Min mor har lært mig glæden ved hårdt arbejde og ikke mindst inspireret mig til at dyrke have på min egen måde.

I dag dyrker min mor stadig køkkenhave.  Dog er der blevet mere tid til at eksperimentere, og så har hun fået tid til at dyrke andre havediscipliner også. I dag har min mor skabt en skøn og smuk have med sø, drivhus, havehus, stedsegrønne planter og et væld af stauder og rododendron. Jeg nyder, at vi nu deler en fælles passion.

onsdag den 17. februar 2016

Fødslen kom før jeg ventede den...

Allerede ankommet: De nye og alt for lange chilispirer rækker ud efter lyset.
Årets første nye små er allerede ankommet! Jeg tog på forlænget weekend og havde slet ikke ventet nedkomsten så hurtigt. Det er naturligvis chiliplanter, jeg taler om..Da jeg kom hjem fra min weekend, var spirerne allerede alt for lange. Nu er de kommet ud i lyset og bliver forhåbentlig bremset lidt. Det tog kun en uge for de små frø at spire - undtagen min store, gule Habanero, som endnu ikke viser tegn på liv. Jeg har givet den mere tid i mørket.

Jeg har sået:
Chili Royal, lille rød og mellemstærk, spirer fint. Det er en ret lille plante, hvilket allerede kan ses. Spirerne er blevet knap så ranglede som på Aji Habanero.

Aji Habanero - gul, mellemstærk chili. Spirer rigtig fint, men vil meget gerne blive ranglet. Planten er ca. 75-100 cm som fuldvoksen.

Gul Habanero - den krøllede, meget stærke chili. Spirer endnu ikke....

Peberfrugt Yolo Wonder - giver fine, store røde peberfrugter.


Egne frø

Alle frø er af egen produktion. Når jeg sår, bliver jeg altid ramt af tvivl: Vil der virkelig komme noget levende ud af disse tørre frø? Mon jeg har ødelagt dem? Har de ligget for varmt, for koldt, for tørt, for vådt? Derfor er det også HVER GANG et lille mirakel, når de spirer. Selv om jeg burde have rutinen i det her, så kan jeg ikke lade være med at blive fascineret af processen fra frø til spire. Det er så livsbekræftende og forunderligt!

søndag den 14. februar 2016

Kan vi dyrke haver uden at tænke over livet?

I dag har den åndelige dimension af havedyrkning en meget lille plads i vores bevidsthed - og i havelitteraturen! Vi betragter i høj grad havedyrkning som en videnskab eller noget, vi skal blive dygtige til vha. viden og erfaring.

Hvis man fokuserer på den åndelige dimension i stedet, så er havens faglige vurdering som have ligegyldig. Hvis man oplever en sjælelig værdi og større livskvalitet ved at dyrke tulipaner i to krukker, så er der sådan set ingen grund til at gøre mere ud af det. Hvorfor så dyrke mere have?

Vand i haven giver ro og indbyder til dybe tanker.


Munkene dyrkede også for sjælen

"Klosterhaven" bliver i dag hovedsageligt forstået som et havedesign, som oprindeligt bestod af rektangulære eller kvadratiske bede til urter og grøntsager. I midten af anlægget så man ofte en fontæne som udtryk for “livets kilde”. Vandet var jo også bogstavelig talt livets kilde for det, som blev dyrket i haverne, men det var nu nok ikke kun det, der blev refereret til.


Det var ikke fremmed for munkene at have en åndelig dimension med i havedyrkningen. Klosterhaverne havde nytteværdi, fordi der blev dyrket urter, men var også samtidig et sted til åndelig fordybelse. Klosterhavernes indretning var ikke alene æstetisk fuldendte, men havde også en stærk symbolværdi. Stierne mellem de fire bede udgjorde et kors, som samtidig var symbol for de fire paradisfloder.

Klassisk symbolik: Broen. Overgangen mellem livet og døden.

De japanske haver

Symbolværdien og en optagethed af, hvad man kan kalde åndelighed kender vi også fra de japanske haver. De japanske haver er æstetiske og havefaglige oplevelser og præstationer ud over det sædvanlige, men det er ikke “tom skønhed”, for hver eneste genstand i haven er knyttet til en bagvedliggende betydning. Skønt der findes forskellige japanske havetraditioner, så er de japanske haver kendetegnet ved at have en mening og en dybde knyttet til den synlige sanselige skønhed. I bogen “A Japanese Garden Handbook” forklares det således:

 “Like much of the art and culture of Japan, the garden can be both simple and complicated at once – a paradox represented in the Japanese word Yūgen (幽玄). (…) Yūgen describes “… an elegant beauty concealing profound depth, a beauty which lies within rather than without…”  In other words, what appears to be a simple beauty on the surface may contain great depth in the making. This may partially explain how a Japanese garden can move us emotionally.” 

De japanske haver er opstået i en religiøs tradition, enten på Shinto-religionen eller buddhismen, og fælles for dem er, at havedyrkningen er en æstetisk holdning til naturen, livet og døden. Man fortolker så at sige livet igennem havekunsten.

Er havedyrkning kunst?

Havedyrkning kan ophøjes til havekunst, når det bliver udtryk for en fortolkning af livet og det at være menneske. På linje med hvad musikken eller litteraturen også gør. Vi forsøger at forstå livet og det at være menneske igennem et kunstnerisk og æstetisk udtryk - hvad enten det er musik, litteratur eller havekunst. Man kan jo så diskutere, om havedyrkning kan UNDGÅ at være havekunst. Kan vi dyrke have uden at være i forbindelse med, hvad man kan kalde sjælelivet eller en æstetisk fortolkning af livet?

mandag den 8. februar 2016

Chili sætter sæsonen i gang.


Chilisåningen er i gang: Frø, handsker, jord, potter, bakker.

I går morges lagde jeg mærke til, at fuglene gav lyd fra sig. Selv om vi lige er kommet ind i februar, så er vi ved at nærme os en ny havesæson. Som altid så vækker fuglefløjtene og de første forårsdufte haveglæden i mig. Jeg glæder mig til igen at skulle nyde forårets dufte, farver og gøremål i haven.

Det, som sætter min havesæson i gang, er at så chili. Sidste år havde jeg utrolig ringe held med det. Jeg fik sået i noget forkert jord - er min teori. I år forsøger jeg at gøre tingene efter bogen uden for meget freestyle...

Bakken med potter sætter jeg godt ind under mit ophængte skab i badeværelset. Lunt og mørkt.
Nu skal jeg bare huske, hvor de er....

3 slags chili

I år bliver der tre slags chili (om alt går vel): Gul aji habanero (lille aflang - mellemstærk), rød royal (lille mellemstærk) og gul habanero (stærk, krøllet). Alle frøene er hjemmetørret, så jeg er spændt på, om de kommer! De er alle blevet sået i priklejord, vandet og dækket til med plastic og herefter placeret på badeværelsesgulvet i mørke. Jeg sætter dem under mit ophængte skab - så er der naturligt mørkt og lunt.

 Fire fastelavnsboller OG et drivhus, kun 20 kr.

Et lille genbrugsdrivhus

Nu er det jo fastelavnstid, så jeg tænkte, at jeg kunne genbruge emballagen, som jeg havde købt fastelavnsbollerne i. Det er jo et perfekt lille drivhus. Nu holder jeg øje med spirer - og håber på bedre succes end sidste år.