onsdag den 30. marts 2016

GENBRUG: Sådan bruger du toiletruller som spirepotter

GENBRUG: Man kan sagtens bruge halve toiletrør til forspiringen. (foto fra 2015)
Det er ikke nødvendigt at investere i tørvepotter og små spirebakker, hvis du vil så dine egne tomater, agurker, chilier og andre planter. Jeg bruger gerne emballagebakker fra tomater, druer osv eller som her: Halve toiletrullerør - og det virker fint.


Sådan gør man:
1. Sav toiletrullerørene over i to. Så har du to små potter uden bund.
2. Sæt rørene i en bakke. F.eks. zinkbakke eller anden vandingsbakke. Fyld rørene med jord.
3. Så 2-3 frø i hver potte.
4. Vand ved at hælde vand i bakken og ikke i potterne. Så kan potterne/planterne selv suge det vand op, de har brug for.

Denne metode virker fint - også selv om der ikke er bund i disse potter. Jeg har set eksempler, hvor man i stedet for at halvere rørene skærer slidser i halvdelen af røret og bukker dem op som bund. Det synes jeg ikke fungerer, da rørene kommer til at stå meget ustabilt.

Jeg bruger de bundløse rør uden problemer. Man skal blot prikle planterne om, inden de vokser fast til underlaget. (men det når de heller ikke)
Eneste ulempe er, at paprørene har en tendens til at mugne. De er derfor ikke velegnede til at have planter i særlig længe.

Selvopløselige potter
En anden mulighed er at bruge selvopløselige potter støbt af restprodukter fra fødevareindustrien. De går dog ikke bare lige umiddelbart i opløsning, men man kan uden videre sætte potten ud i køkkenhaven og så forsvinder den af sig selv med tiden.
Her ses selvopløselige plastpotter, lavet af restprodukt (olie) fra fødevareindustrien. De lugter lidt af fisk...men fungerer udmærket.

søndag den 27. marts 2016

Et glasskår kom i vejen for mine påskeplaner

Påske er pr. tradition startskuddet for havesæsonen. Jeg glæder mig altid til de mange fridage, så der bliver tid til at komme i gang i haven. I år er påsken faldet tidligt, hvilket haveopgaverne også har båret præg af. På min liste stod der, at der skulle ryddes op i drivhuset, ryddes op i bedene, stikkes kanter, luges mm.

Gå aldrig ind i glas!

Jeg nåede også en stor del af dem i det MEGET vidunderlige påskevejr først på ugen. Men så kom der et glasskår i vejen. Min mand og jeg ryddede op i skuret og sorterede til genbrugspladsen. Pap for sig, cykler for sig og glas for sig. På et tidspunkt gik jeg så i rask trav ind i spanden med glasskår, hvoraf et meget spidst stykke ituslået rude fra drivhuset stak op og ud. Det gik direkte ind i mit lår, og det kan ikke anbefales! Mit lår har fået fine sting og heler fint. Lårmusklen blev også ramt, så jeg halter en del og kan ikke udføre havearbejde. Så gik påsken med det!

Roligt tempo giver tid til nydelse

Men en sådan uforudsigelig hændelse minder mig om, at der også skal være plads til bare at sidde i solen eller bage kage til familien. Jeg har en tendens til at planlægge min tid 110% fordi der er så meget, jeg gerne vil. Nu kan jeg halte rundt i MEGET stille tempo og nyde de spirende planter i vindueskarmen og bruge en halv times tid på at krabbe mig ud til drivhuset og vande. Det skal nok blive en fin havesæson alligevel, bare med lidt langsommere starttempo.

God påske til jer alle.

Peberfrugt Yolo Wonder er blevet stor og fin allerede. Tomaterne er spiret fint ligesom chilierne.  Selleri, petunia, tagetes og spidskål er også på vej.

fredag den 18. marts 2016

Årets første byggeri: Pergola

Idéer er der nok af. Her hos mig handler det mere om at tøjle idéerne, så jeg ikke sætter for mange projekter i gang. Det lykkes sjældent ret godt:-)

Jeg har tænkt, tegnet og forberedt mig grundigt. Så nu er der bestilt materialer til at bygge pergola. Eller måske snarere en række skærmvægge med pergola-effekt!


Skitse af min kommende pergola. Pergolaen sammensættes af fire moduler.

Pergolaen er sammensat af flere moduler - i alt fire - (men kan udvides efter behov) og kommer til at blive placeret omkring stien mellem pavillon og køkkenhave. Designet er lavet sådan, at man dels kan gå under pergolaen, hvis man følger stien - eller man kan komme ind fra siden af pergolaen, da man jo ofte finder på at skyde genvej til køkkenhaven.

Et pergolamodul måler 225 x 225 cm.
Jeg er ret glad for designet. Det matcher havens øvrige træværk, og så er jeg glad for den skulpturelle værdi. Haven er endnu ret lav og åben i den del af haven, hvor der er køkkenhave, så jeg er rigtig glad for at kunne skabe lidt højde med denne trækonstruktion.

Pergolaen med fire moduler koster godt 2.000 kr. i materialer.

Modulerne sammensættes af to overliggere.
 Overliggerne giver pergola-oplevelsen og sikrer stabilitet i konstruktionen.

tirsdag den 15. marts 2016

Undgå køkkenhave-stress og så tidlig spidskål

Noget af det sværeste ved at dyrke en køkkenhave er at time afgrøderne til at levere på forskellige tidspunkter. Som køkkenhaveejer ønsker man ikke at få alle afgrøderne klar til høst på een gang. For så ender det med, at man får køkkenhave-stress:-) Det kan man få, når mange grøntsager er klar til høst, men man ikke kan nå at spise dem.

Her er de små kålplanter sået i bakker i drivhuset. Disse er mere end klar til at blive priklet om for at få optimal vækst.

Når man dyrker køkkenhave i Danmark, så kommer man dog ikke uden om, at langt de fleste grøntsager bliver klar til høst i august - september. Det er et grundvilkår, for sådan er klimaet indrettet hos os.

Man kan dog gøre noget for at vride vilkårene lidt. Man kan f.eks.:

  • dyrke sorter, som egner sig til lagring og på den måde have friske grøntsager længere. 
  • dyrke sorter, som har hurtig vækst - og langsom vækst
  • starte sæsonen i drivhus og vindueskarm
En tidlig og supergod spidskål: Eersteling
Kål findes i mange afskygninger og sorter. De fleste af os forbinder nok kål med hovedkål - og som en vinterspise. Men faktisk kan man også dyrke tidlige kål. Det giver den fordel, at man har en afgrøde klar før køkkenhaven normalt peaker - og at man kan høste kålen inden de uundgåelige kållarve-angreb.


Spidskålen Eersteling er en god sommerkål, som er klar til høst langt før de sene hovedkål som rødkål og hvidkål.


Jeg har god erfaring med sorten Eersteling. Det er en tidlig spidskål, som smager ganske fortrinligt. Den vokser hurtigt og danner fine, lyse og tætte hoveder. Eneste ulempe ved Eersteling er, at den ikke kan blive stående uhøstet i køkkenhaven. Når den er klar, skal den høstes. Løsningen på det er enten at så løbende eller lagre kålen i køleskab og spise så mange spidskål, som man kan!
Eersteling er derfor heller ikke den kål, man skal så alt for mange af. I min have sætter jeg et par rækker - og det er nok omkring 15 planter. Så vil der altid være lidt spild, og måske 10-12 kål at høste. Nogle år flere - andre år færre.

Forspiring indendøre i marts
Det er netop nu, at Eersteling skal sås. Jeg sår normalt i en bakke i drivhuset omkring 1. april, for kålplanterne kan godt tåle kølige nætter og vil samtidig gerne have meget lys. Ellers bliver de let lange og ranglede. I år forsøger jeg at speede processen yderligere op ved at forspire i vindueskarmen midt i marts. Men der skal holdes godt øje med spirerne. Kål er meget ivrige og kan blive lange i løbet af et øjeblik. Lige så snart de spæde planter kommer frem, flytter de i drivhuset. Hvis der er udsigt til kølige nætter med frostgrader er det en god idé at beskytte planterne med en fiberdug eller lign. 


I drivhus i april
Når de små planter er klar, prikles de om. Jeg plejer kun at gøre det en enkelt gang - og nogle gange har jeg slet ikke nået det - og der er alligevel kommet fine kål ud af det. Men den bedste og kontinuerlige vækst fås ved at prikle og dermed give den lille plante ny og frisk jord og næring. 

Udplantning sidst i april / begyndelsen af maj
Man kan uden tøven udplante kålplanter på friland i maj. De tager hurtigt fat og trives udmærket i det kølige forår på friland. Hvis man gerne vil have tidlige spidskål, så kan man plante de små kålplanter på friland allerede i april under en plasttunnel. Så får man givet optimale vilkår for en tidlig høst.

Eersteling-spidskålen er klar til høst i juli. Kålen er fin lysegrøn og har en god mild smag.
I juli kan man forvente at høste de første lækre spidskål. Spidskål er en dejlig mild kål - som er god til begynder-kålspisere:-) 
Hvis man bedre kan lide savoykål, så kan man prøve at dyrke sorten "Vorbote", som ligeledes er klar til høst i sommerperioden. 

fredag den 11. marts 2016

Køkkenhave indendøre - kaos i drivhuset

Sneen dækker stadig store dele af min have. Der er ikke meget forår at spore. Kun fuglenes insisterende pippen og længere dage hjælper mig til at tro på, at foråret er nært forestående.

Der er snart ikke mere plads i vindueskarmen. Drivhuset må i brug....



Kalenderen overbeviser mig om, at det er tid til at forberede årets køkkenhave i min vindueskarm. Chilier og peberfrugt er godt på vej. De er allerede priklet om. For nogle dage siden såede jeg også tomater, porrer, forårsløg og knoldselleri.

Her i weekenden føjer jeg bladselleri, kål, aubergine og agurk til listen. Desuden skal kartoflerne lægges frem til forspiring.

Drivhuset: Kaos
I drivhuset er der heller ikke meget liv at spore. Endnu. Men dagstemperaturen er ofte oppe på 15-16 grader. Men der kan stadig være frost om natten. Snart skal der ryddes op derude. Drivhuset byder lige nu mest på kaos med et sammensurium af visne blade og havemøbler og krukker til opbevaring. Dog dryssede jeg for et par uger siden lidt salatfrø i et af bedene. De spirer nu ligeså fint.
Jeg har taget et billede af drivhusets barometer. Ofte kommer dagstemperaturen op over femten grader.

Hver dag skal nydes
Det er så dejligt at se det grønne komme frem igen. Jeg minder mig selv om, at fra nu af, skal jeg nyde hver eneste dag med fuglefløjt, lyse dage, sollyset, den stigende temperatur og glæden ved at se alting spire frem. Der er intet som havearbejde - for mit vedkommende - der kan bringe mig til stede i nuet. Haven er mindfullness. Uhm...sæsonen er i gang.

Forårstegn. Desværre ikke fra min egen have, hvor erantis trives dårligt. Her er det fra Haveselskabets Have på Frederiksberg.

tirsdag den 1. marts 2016

Hvorfor er havens skønhed så vigtig?

Nogle mennesker er virkelig gode til at skabe skønhed. Nogle mennesker har blikket for at sammensætte farver og former til en smuk helhed uanset om det gælder boligindretning, blomsterbuketter eller (have)kunst. Andre mennesker har slet ingen sans for det - og savner det typisk heller ikke. Jeg vil ikke sige, at jeg er rigtig god til at skabe skønhed, men jeg forstår det, når jeg oplever det.

Mennesker har altid følt sig forbundne til naturen. Naturen er f.eks. et yndet motiv i litteraturen. I havearbejdet kan man også være så heldig at føle sig "besjælet".

 Hvad er æstetik?

Vores danske ord “æstetik” kommer fra det græske aisthetikos som betyder at fornemme og føle. Det er desværre ikke en særlig anset kvalitet i vores efterhånden meget rationelle samfund. Fra mine år i erhvervslivet (og som samfundsborger) ved jeg, at “man bør vide og ikke fornemme”. I haven er det omvendt. Her bør man fornemme og føle, men man må også gerne vide.

Stik i mod hvad de fleste tror, så kan man faktisk sætte på formel, hvad der virker æstetisk godt på os. Der er masser af dokumentation, viden og erfaring om, hvad der får os til at opfatte visuelle indtryk som harmoniske og smukke. Så hvis man hører til dem, som har brug for fakta, så er der fakta at hente om, hvordan man skaber harmoni og skønhed.

Æstetik handler om følelse og sansning i bred forstand, men i mere snæver og praktisk forstand forstår vi det ofte som kunstnerisk virksomhed: Musik, teater, kunst og enhver frembringelse af “det skønne”.


Hvorfor er æstetik vigtigt?


For mig er æstetik og især den visuelle æstetik ligeså vigtigt som at spise. (næsten) Jeg kan ikke forestille mig et liv uden æstetik. Samtidig har jeg svært ved at forklare, hvorfor det er sådan. Jeg kan måske bedst forklare det med den æstetiske kunstform musik. For mange mennesker er musik noget, de nødigt vil undvære. Det er en kunstart, som for mange mennesker er en tro følgesvend i deres liv. Mange genkender måske ligefrem det at kunne huske livets betydningsfulde øjeblikke gennem musik. Musikken både påvirker ens humør og anvendes samtidigt til at udtrykke ens humør eller følelser. Musik er en påvirkning, som kan løfte os følelsesmæssigt. Efter en hård dag, hvor man føler sig slidt, kan musik gøre underværker. Vi bygges op igen. Musik står i stærk forbindelse til vores sanser, følelser og oplevelse af verden. Det gør verden rigere og varieret. Det samme kan havens skønhed.

Havekunst er visuel musik


På samme måde har jeg det med visuel æstetik og skønhed, bredt forstået. Jeg er ikke en fan af romantiske tableauer i min bolig eller andre steder. Æstetik er ikke kun skønne sansninger, men kan også være uskønt og alligevel stærkt. Havekunst for mig er visuel musik. Det betyder, at visuelle sansninger betyder og vækker noget i mig. Synsindtryk har direkte forbindelse til mine følelser og min oplevelse af verden. Jeg kan mærke, hvordan en tur gennem min smukke sommerhave heler mig og fylder mig med glæde og ny energi. De få øjeblikke er slidet værd - efter min mening. For at jeg kan have det godt, har jeg brug for at se og skabe noget visuelt, og det kan komme til udtryk på mange måder. F.eks. gennem mit havearbejde. Havearbejdet belønner mig med smukke sansemættede oplevelser, som korresponderer direkte med min sjæl.