lørdag den 28. maj 2016

Fire faktorer, som giver gode tomater

Sidste år var ikke verdens bedste tomatdyrkningsår i Jannes drivhus. Så jeg har læst op på lektien og lært af mine fejl. Kun ved at kende årsagen til fejlen, kan man rette den.
Tomatplanter giver altid noget - og er på den ene side nemme at dyrke. På den anden side skal man helst sammensætte faktorerne rigtigt, for at dyrke mange og velsmagende tomater. Der er fire elementer, som skal spille sammen for at dyrke gode tomater:

Drivhusets glæder: Peberfrugt, chilier, auberginer og tomater.

 1. VANDING: 

Camilla Plum ved meget om tomater, og hun fortæller om vanding af tomater: Tomater skal ikke vandes mere end højst nødvendigt - ellers kommer frugterne til at smage af vand. Vand mere sjældent, og når man endelig vander - vander man "til det sejler".

Jeg har vandingsanlæg i mit drivhus, som drypper lidt hele tiden. Det er ikke sagen for tomater. Alligevel kan automatisk vanding godt lade sig gøre. Jeg slukker for vandingen og lader den være slukket indtil jorden er ved at være tør. Så tænder jeg igen og lader det dryppe indtil jorden igen er gennemvædet. Peberfrugt og chili har det på samme måde som tomaterne: De bryder sig ikke om konstant at blive vandet - de dør faktisk af at stå i fugtig våd jord i nogle dage. Mens tomatplanterne er små skal man være særlig opmærksom på vanding. De har ikke brug for så meget.

Så længe tomatplanterne er små, skal man være forsigtig med at overvande. De har ikke brug for så meget. Her er planterne lige plantet ud i drivhuset. 

Hvordan ser en overvandet tomatplante ud? 
 Der er ikke et unikt tegn på overvanding hos en tomatplante. Men overvanding fører til mistrivsel, som viser sig ved krøllede, hængende, visnende, gule blade. Plantens rødder må ikke stå i vand - så kan de ikke optage ilt. Så iltmangel fører til mistrivsel.

Hvordan ser en undervandet tomatplante ud? 
En undervandet tomatplante giver sig til at hænge og bliver slatten - som alle andre planter, der mangler vand. Vander man kan planten nemt reddes. Ofte reagerer en udtørret plante ved bagefter at tabe et par blade. Det er en overlevelsesmekanisme, men fortvivl ikke - planten overlever og kommer sig, når blot den får vand.

 2. GØDNING: 

Tomater skal gødes, men ikke konstant og ikke mere end højst nødvendigt. Hvad der så er "nødvendigt", kan være svært at ramme. En tommelfingerregel siger gødning en gang om ugen. Hos mig blander jeg gødning i vandingsautomaten. En overgødet plante giver flere blade end frugter, og vi vil jo gerne have frugter.

Hvordan ser en overgødet plante ud? 
Bladene kan krølle og blive meget mørkegrøn.

Hvordan ser en undergødet plante ud? 
Planten standser tilvæksten i toppen og bliver gulgrøn.

 3. TEMPERATUR :

Temperaturen er den tredje faktor, som påvirker tomatplanterne kraftigt. For meget kulde - hvilket kan være et problem i starten af vækstsæsonen - betyder, at planten holder igen med væksten. Hvis planten får for meget kulde, kan den også smide blomsterne, hvilket betyder mindre frugter. (det skete for mine planter sidste år). De kan tilmed skifte farve til det blålige.

Derfor gælder det naturligvis om ikke at plante for tidligt ud i drivhuset. Reglen siger "minimum 8 grader om natten". Som regel betyder det begyndelsen / midt i maj. Men tomatplanterne må heller ikke få for meget varme. I mit drivhus kan der blive langt over 30 grader i sommervarmen - trods åbne vinduer og døre. Så her har jeg en udfordring. For høje temperaturer får plantens blade til at krølle sammen - og de kan igen finde på at smide blomsterne. Temperaturer mellem 20- 30 grader er fint for tomater.

 4. LYS:

Den fjerde faktor giver sig selv. Tomater er glade for sol og lys, men faktisk behøver de ikke stå i solsiden af drivhuset. Når blot de står lyst, klarer de sig fint. For lidt lys gør planten lang og ranglet - og for meget direkte sol får planten til at svede og blive gullig.

Men som sagt allerførst: Tomater skal der nok komme, men jo mere omhyggelig man er med ovennævnte, desto mere udbytte får man.

Høst i august.




onsdag den 25. maj 2016

Vi skal spare på vores spagnum

Hvert eneste forår bliver der solgt tusindvis af plantesække i de danske butikker. Vi, der elsker have, elsker også sækkene med ren, potent jord, som er let at fylde i vores krukker og plantekasser. Det eneste problem er, at en stor del af det spagnum, som sælges i butikkerne kommer fra enten danske eller udenlandske højmoser, som dermed tager skade.

Vi har brug for god jord i haven, men det er svært at producere nok kompost. Derfor køber vi masser af plantesække, priklejord, spagnum mm - til stor gene for højmoserne. Kan vi gøre det anderledes?

"Hundekødet": Et populært affaldsprodukt

Da man i sin tid gravede tørv fra mosens nedre lag, betragtede man højmosernes øverste trevlede, porøse og "døde" lag som et affaldsprodukt. Man kaldte det for "hundekødet". Det var værdiløst dengang - for det var tørven, der havde værdi. I dag har det vist sig at være omvendt. Det øverste lag er spagnum, som har stor værdi for gartnerier og haveejere. Fordelen ved spagnum er, at det er inaktivt og derfor ikke reagerer med andre stoffer. Man kan med andre ord styre tilsætning af kunstgødningen til jorden, så planteproduktionen bliver bedre og mere kontrolleret. Derudover er det porøst og let at arbejde med.
Problemet er bare, at vores industrielle tilgang til planteproduktionen tømmer højmoserne for spagnum - og dermed er en del af vores natur truet.

Hvad kan man så gøre?
Vi haveejere har brug for ren jord til krukker og drivhuse, men hvordan kan vi gøre det på en bæredygtig måde? Som haveejer elsker man planter og naturen - og de færreste ønsker vel ligefrem at få noget natur til at forsvinde?

Efterår: Tomatplanterne klippes i stykker og lægges på jorden. Herefter tilføres hestegødning og masser af vand.

Forårsbillede. Tomatplanterne er stort set komposteret. 
Jeg prøver at reducere mit forbrug af købt jord. Producenterne skilter ikke med, hvor de får deres jord fra. Hvor meget er mose-spagnum - hvor meget er kompost? Tvivlen lader jeg komme højmoserne til gode - og hvorfor ikke lave jorden selv?


Genbrug af jorden i drivhuset
Jeg har et stort drivhus, hvor jeg vel skal bruge ca. 25-30 plantesække hvert år. I hvert fald hvis jeg skal lytte til anbefalingerne om at skifte jorden hvert år.
Men det vælger jeg så ikke at lytte til.
 Af samme årsag dyrker jeg ikke i plantekasser. Det er praktisk, men jeg vil gerne dyrke mine tomater i bede - og undgå at skifte jorden.

Derfor har jeg i år afprøvet en kendt metode. Når tomatsæsonen er ovre, klippes planterne i små stykker og lægges på jorden i drivhuset. Herefter har jeg tilført et let lag hestegødning og vandet grundigt. I løbet af vinteren er planterne og gødningen stort set komposteret. I det tidlige forår vander jeg igen og vender jorden med en greb. Til sidst tilfører jeg et lag frisk jord fra plantesække - eller fra komposten. Det betyder, at jeg kan reducere mit forbrug af plantesække fra 25 til 5. Jeg er begynder inden for kompostering, og kan ikke producere nok til at klare både bede og drivhus.

Et let lag af kompost/plantesækindhold fordeles oven på det eksisterende jord.


Klar til en ny sæson.

Champost som alternativ!
Der er flere producenter af havejord/sække, og jeg har ikke undersøgt dem alle, men jeg ved dog, at Champost er et godt alternativ. Champost er nemlig ren kompost - og ikke spagnum. Så hvis man har brug for jord i haven til krukker, drivhuse mm - så kan man roligt købe Champost uden fare for højmoserne.

lørdag den 14. maj 2016

Naturen som med- og modspiller

For nogle år siden tog jeg beslutningen om at skabe en skøn have. Dengang havde jeg haft held med at etablere en mindre køkkenhave på en naturgrund. Opildnet af successen, blev jeg forelsket i havelivet: Skønheden, nytteværdien, arbejdet, naturen.

Billedet er fra omkring 2010-2011,  hvor jeg byggede pavillonen. Dengang havde jeg endnu ikke anlagt den store køkkenhave. Men dyreliv var der i rigelig mængde - også dengang.

Ambitionerne blev (væsentligt) større, og jeg besluttede at lave hele naturgrunden (og lidt af marken) om til en smuk have. Så smuk som jeg nu kunne. Så fulgte en lang historie med store maskiner, skvalderkål, byggerier, flere maskiner, hestemøg, tegninger - og nye tegninger, planter, hæk, tørt sandjord og dådyr og mosegrise. Og sådan fortsætter historien...

I de år, der er gået, har jeg lært, at naturen er en stærk med- og modspiller i forhold til at nå min drøm om en smuk have. Forholdene hos mig er svære: Den tørre sandjord på den Jyske Ås, vinden, mosegrise, muldvarpe, snegle og ikke mindst dådyr. Men netop naturen er også styrken: Dyrelivet, landskabet, jorden. Blot gælder det om at udnytte styrkerne og gå uden om svaghederne. Det dur ikke at plante næringskrævende stauder på den golde sandjord.

Mit haveliv er ikke Dalbysk idyl

At skabe en smuk have er en proces, som ikke lader sig koge ned til en tegning, en kort anlægsproces, og herefter nydelse. I stedet er det en livslang proces og læring, som hele tiden skal have opmærksomhed. Jeg læser mig til meget viden - og prøver derefter af, hvordan det virker hos mig. I bøgerne står der, hvordan man anlægger et espalier med æbletræer på fire år. Derimod er det ikke angivet, hvad man skal gøre, når dådyrene spiser skuddene på træet efter 1 år. Haveblogs og havebøger omtaler sjældent alt det, der ikke lykkes - og det er selvfølgelig også drømmen om successen og det smukke resultat, som driver os.
Skønhed er der masser af i køkkenhaven - også selv om ikke alt lykkes.

To skridt frem...

Men havelivet rummer også "to skridt frem og et tilbage" - ligesom livet jo også ofte er uden for haven. Derfor prøver jeg at fokusere på processen - mens jeg bevarer drømmen om en have af Dalbyske dimensioner for mit indre blik - uden at stirre blindt på den. Måske når jeg til det engang? Indtil da må jeg fokusere på glæden ved selve arbejdet og de små ting, der lykkes.

Når man fokuserer på processen øver man sig i stedet i at være i nuet - og glæde sig over de erfaringer, man gør sig - gode som dårlige. Det lyder let - men selvfølgelig er det ikke altid det. Jeg ville ind imellem gerne skyde genvej til den smukke have, hvis jeg kunne. Men haver kan man ikke skynde på.

Havearbejde=ukrudt i lange baner.





onsdag den 11. maj 2016

Et match i rødt - spiralbedets første forår

Tulipanen Red Riding Hood lyser op i det spiralformede bed. 
De røde tulipaner Red Riding Hood matcher springvandet perfekt! Jeg troede dog ikke, at det skulle lykkes at nyde det syn i år. Naturen er en hård modstander...

Sidste år anlagde jeg et spiralformet bed rundt om et knaldrødt springvand. Ideen var  - med tiden - at skabe et rum, hvor man kan nyde lyden af klukkende vand - omringet af planter. Der går bestemt nogle år inden rumfornemmelsen opnås. Planterne skal vokse til, og det tager tid. Men indtil da har bedet i sig selv også værdi.
Der går nogle år inden træer, buske og stauder vokser til. Indtil da glæder jeg mig over farverne - lige nu fra tulipanerne.

Tulipaner har det hårdt hos mig
I efteråret lagde jeg en del tulipanløg i spiralbedet. (og i de andre bede) Men tulipaner har det svært hos mig. Naturen er en hård modstander i form af både mosegrise og dådyr, som begge elsker tulipaner. Jeg troede, at dådyrene var sat ud af spil, da jeg sidste år opsatte vildthegn, men desværre har der været mange besøg i det tidlige forår. De kommer igennem det levende læhegn - hvor jeg endnu ikke har hegn. (men det skal jeg have...) Dådyrene har spist af samtlige tulipaner i haven - men det glædelige er, at sorten Red Riding Hood i spiralbedet alligevel står og strutter netop nu. Og smukt er det!
Forklaringen på, at netop disse tulipaner har overlevet er, at hovederne sidder meget dybt i planten meget længe. Kun i de allersidste dage inden blomstring, udvikler stænglen sig og hæver blomsten op i fuld højde. Dådyrene har spist af tulipanen tidligt i processen og ikke fået blomsterhovedet med.

Narcisser og tulipaner i krukker er sagen
Jeg vil meget gerne have mere farve i haven om foråret. Men før dådyrene er totalt ude af haven, giver det ikke mening at lægge flere tulipanløg. De er dyre og blomstrer ofte kun den ene gang. Så fremover bliver det i højere grad tulipaner i krukker.
Jeg satser derfor mere på narcisser i haven, selv om farveudvalget er noget begrænset. I år er der kommet en del narcisser til af sorten Thalia. Den er spinkel og kridhvid og lyser fint op i alt det grønne. De har for mig den store fordel at hverken dådyr eller mosegrise bryder sig om dem.