tirsdag den 12. juli 2016

Hvornår lærer jeg at have havetøj?

I princippet kan man have hvad som helst på i haven. En af goderne ved at være i haven er selvforglemmelsen. Hvordan man selv ser ud, er noget af det sidste, man tænker på. Alligevel burde jeg nok få mig noget dedikeret have-arbejdstøj.

Jeg har altid brugt mit ældre, men almindelige tøj til havearbejdet. Med det resultat, at jeg nu har utallige bukser med jordpletter på knæene, og trøjer og jakker med malerpletter. I min naivitet tænker jeg altid, at jeg sagtens kan undgå at sidde på hug, og sagtens kan undgå maling på mit tøj. Jeg skal jo bare lige fikse en lille bitte ting....men som regel griber entusiasmen mig, og jeg kommer ind til virkeligheden med endnu et par ødelagte bukser. Og en helt anden ting er, at meget af mit "almindelige" tøj er ret upraktisk til havearbejde.

Jeg har utallige bukser som disse med jord- og malerpletter, fordi de er blevet brugt i haven. Hvornår lærer jeg at have arbejdstøj til haven? I øvrigt er disse bukser ikke særligt gode til opgaven. Mobiltelefonen falder ud af lommen, og bukserne glider ned, når man sætter sig på hug.

Jeg har utallige bukser som disse med jord- og malerpletter, fordi de er blevet brugt i haven. Hvornår lærer jeg at have arbejdstøj til haven? I øvrigt er disse bukser ikke særligt gode til opgaven. Mobiltelefonen falder ud af lommen, og bukserne glider ned, når man sætter sig på hug.



Hvad er det vigtigste i påklædningen?

Bukserne skal ikke være for stramme, for man skal bøje, bukke, strække og kunne bevæge sig i dem. Og så skal de passe i formen, så man ikke skal hive op i dem konstant. De skal heller ikke glide ned over bagdelen hver gang, man sætter sig på hug.
Derudover skal de have en lomme til mobiltelefonen, som jeg altid har med i haven til at tage billeder med, og til evt at høre radio på, og til selvfølgelig at kunne blive kontaktet med. Lommer skal også bruges til frøposer, søm, skruer, handsker osv.

Jakker: Uld – eller fleece - er godt i Danmark. Jeg har næsten altid uld på i ydersæsoner, eller en fleece. Men en vigtig ting ved jakker: Der skal ikke være snore, der dingler. Man må gerne kunne ånde, for man får varmen, når man arbejder. Trøjer skal sidde forholdsvist tæt, men ikke for tæt. Det dur ikke med åbne jakker eller skjorter, der slasker omkring en. Tøjet skal passe til både kroppen og temperaturen.

Fodtøj: Fodtøj klares ikke med et enkelt sæt. Som regel bruger jeg gummistøvler, for de har den fordel, at de er tætte. De har den ulempe, at de om sommeren kan være varme, alt for varme. Sko er skønne, men har den stærke ulempe, at de bliver totalt støvede, og fødder og strømper det samme. Jeg vil gerne komme ind fra havearbejdet uden at skulle gennemgå en større fodvask hver gang. På meget varme sommerdage er der kun sandaler, der dur, selvom det giver meget støvede tæer.

Hat: Man ser ikke ret mange hatte i hverdagen, men i haven er en hat meget vigtig. Med meget havearbejde bør man faktisk have hat på det meste af året for at undgå solens UV-stråler. Jeg forsøger at gøre det til en vane at tage en kasket eller en bøllehat på, for at passe på min hud.

Handskerne er en hel videnskab i sig selv – og den allervigtigste beklædning. De skal være stærke – især i fingerspidserne – og gerne meget tætsiddende. De løse, strikkede ”duphandsker” kan bruges, men meget tætsiddende handsker med stræk – og med støbt gu
mmi på fingre og i håndfladen er meget bedre.

Hvor skal man købe sit havetøj?

Havebladene bugner med annoncer for noget blomstret, lyserødt havetøj til kvinder. Jeg kan ikke se mig selv gå med den slags. I stedet foretrækker jeg mere praktisk, neutralt og stærkt arbejdstøj, der holder til det hele. Et godt sted at kigge er hos Engelbert-Strauss arbejdstøj, som sælger tøj til både erhverv- og private. Her har de tøj til kvinder – der fungerer.



onsdag den 6. juli 2016

Invasion fra Rusland?

I weekenden havde jeg den dejligt fornøjelse at holde åben have for omkring 100 gæster. Og tak for jeres søde, venlige og dejlige kommentarer. Jeg tror, 100 af Danmarks mest positive havemennesker var at finde i min have i weekenden:-)

Kålbedet er invaderet

Gæsterne bemærkede naturligvis, at mit kålbed så herrens ud! Jeg havde ellers satset på spidskål i år, men dem bliver der ikke mange af, for allerede fra udplantningstidspunktet har de haft det hårdt. For første gang i 15 år har de været angrebet af horder af kålmøl. Jeg har aldrig set det før. Hvide møl har flagret rundt, muligvis pga. de meget varme og tørre forhold i maj/juni?

Det sjove - eller meget triste - er så, at mange af mine gæster kunne berette om det samme: I år har været et møl-år - og det er usædvanligt.

Siden har jeg så set, at der advares om kålmøl på gartnertidende: http://www.gartnertidende.dk/gronsager/nyheder/2016/kaempe-problemer-med-kaalmoel#.V3zWv_mLSUk

Så triste ser spidskålene ud netop nu. Hovederne er ellers dannet og kålen er klar til høst. Men
der er vist ikke så mange, der har lyst til at spise denne kål.

Invasion fra Rusland

Gartnertidende fortæller, at der er tale om en "stor invasion fra Rusland". (hvordan finder man ud af det?) Der står desværre også, at vi kan forvente en anden generation af kålmøl.

Hvad kan man gøre ved det?

Desværre er der for mig ikke meget at gøre ved det. Larverne er så mange - og så små - at jeg har givet op. Jeg opdagede det også for sent, fordi de meget små larver var svære at få øje på. Måske man kunne have reddet nogle kål ved at spule med insektsæbe - det vil jeg tro.

Så kålene  - i hvert fald spidskålene - som ellers er klar til høst nu, må nok lade livet. Jeg giver rødkålene chancen for at leve videre, da de først danner hoveder til efteråret.
Vi må på den igen næste år og håbe, at de russiske møl bliver hjemme.