onsdag den 24. august 2016

Kan man undgå, at agurkeplanterne visner før tid?

Sidste år havde jeg åben have en aften midt i august. Her konstaterede een af mine gæster, at mine gulnede og trist-udseende agurkeplanter var hårdt angrebet af spindemider. Det har gjort mig opmærksom på fænomenet - og her er hvad jeg har lært.

I bunden af bedene, blomstrer tagetes så fint.


Det var faktisk først sidste år, at jeg lærte spindemiderne at kende. Jeg var ikke klar over, at når agurkeplanternes blade gulner og herefter visner - fra bunden og op - så var det spindemidernes værk. Jeg troede, at agurkeplanterne bare var færdige for sæsonen. Men for en bedre og længerevarende agurkehøst, er det en god idé at holde spindemiderne på afstand så lang tid som muligt.

Hvad er spindemider?
Spindemiderne er små dyr på ca. 0,5 mm, der lever på undersiden af bladene ved at suge væske ud af cellerne. Et angreb er ofte synligt ved, at de udtørrede celler ses som hvide/lyse pletter på bladene. Gerne i kanten af bladene. Efterhånden visner flere blade - og herefter hele planten. Spindemider angriber alle drivhusets planter, men hos mig er det altid agurkerne det går værst ud over.

Hvordan holder man dem på afstand?
Jeg har fået flere råd omkring spindemider. Bl.a. at plukke grøftekantsplanten "rejnfan" og hænge den op i drivhuser. Det har jeg forsøgt mig med - men i begrænset omfang - og kun på et tidspunkt, hvor planterne allerede var meget angrebne. Men tilbage til min gæst fra sidste år. Han gav mig et endnu bedre råd:

"Du skal plante nogle tagetes i bunden af bedet"

Det har jeg så gjort i år. I foråret såede jeg tagetes og plantede dem samtidig med tomaterne imellem de øvrige planter. Her har de vokset godt og har blomstret ivrigt hele sommeren. Tagetes dufter sært. Det er der mange mennesker, der synes. Spindemiderne er dog enige om, at de ikke bryder sig om duften, så de holder sig væk.
Nu er det nok for tidligt, baseret på kun een sæson, at konkludere noget endeligt på baggrund af mit forsøg, men der er ingen tvivl om, at spindemiderne ikke har haft samme spillerum som sidste år. Mine agurkeplanter er - her sidst i august - stadig i fuld gang og har kun lette angreb af spindemider.
Er der ulemper forbundet med tagetes? Nej, ikke rigtigt. Blomsterne lyser op med deres klare farver, og de dækker for tomatplanternes høje, "bare ben". Kun hvis man har et snegleproblem i sit drivhus, kan man måske opleve, at de bliver nippet til. Snegle elsker nemlig tagetes.

I løbet af sæsonen bliver tagetesplanterne store og buskede - og er rigt blomstrende. Duften er - tjah - tagetesagtig.

Hvilke tagetes skal det være?
Det er ligegyldigt, hvilken slags tagetes, der plantes i drivhuset. De dufter allesammen meget "tagetes-agtigt". Jeg vil dog nok anbefale en forholdsvis lav sort, da de høje tagetes bliver for dominerende og ikke fungerer godt som bunddækkende plante. Jeg har sået "Yellow boy" og "Red brocade" i år.
Og så lige en sidste ting: Når man får øje på gule blade på agurkeplanten, så kan man ligeså godt fjerne dem. Hvis det er spindemidernes værk. Ud af drivhuset med dem!

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om tagetes - især om brugen af tagetes i køkkenhaven. Læs det her.

onsdag den 17. august 2016

5 gode grunde til at holde åben have

Fra sidste års åbne have, hvor vejret viste sig fra sin allerbedste side.
Sidste år havde jeg åben have en enkelt aften - og i år har jeg åbnet haven to weekender. Senest her i weekenden til Havefestival. Beslutningen om at forsøge mig med åben have var ikke en let beslutning, for bekymringerne var mange: "Hvad nu hvis folk bliver skuffede". "Har min have nok at se på?". "Jeg er jo ikke helt færdig med...." og "Drivhuset trænger til maling". Jeg vovede at prøve alligevel.

Det har været en virkelig god oplevelse alle gange. Der har været gæster hele tiden og de har været de mest positive og interesserede mennesker! En af mine største bekymringer har været min bålplads - som virkelig er en skamplet for mig. Den er vokset helt til og det ser herrens ud. Men selv det, kunne nogle af gæsterne bruge til noget positivt: "Den er så flot, som den er! Alt skal ikke være så poleret!", var kommentaren. Nogle af gæsterne har nok ikke kunnet se naturens skønhed i min bålplads, men i så fald har de holdt det for sig selv:-)

Mange har rost haven for de gode sider og set igennem fingre med de dårlige. Tak for det!


Fem gode grunde til at holde åben have:



  1. Din have inspirerer andre - fordi den ikke er deres. Du har have på netop din måde - og det er unikt. Selv små ting kan være inspirerende for andre.
  2. Du er med til at sprede haveglæde. Entusiasme fremfor perfektion!
  3. Når du tør åbne din have - så tør andre også. Flere åbne haver er til glæde for os alle!
  4. Du møder mange mennesker at dele din interesse med. 
  5. Du får besøg af mange "eksperter". Udnyt det og få gode råd og konstruktive forslag til din have.

Fem spørgsmål til min have:

Jeg fik mange gode og interessante spørgsmål til min have. Her er de fem hyppigste:

  1. Døjer du ikke med snegle? (Sv: Jeg har snegle, men naboen har også ænder. Det opvejer hinanden)
  2. Hvordan har du lavet stålkanterne i din køkkenhave? (Sv: Jeg har bestilt stål i hele plader og fået dem skåret op i "strimler". Herefter er de svejset sammen på stedet)
  3. Hvad er det for en plante? (Sv: Hjørtetrøst)
  4. Hvilke tomatsorter har du i drivhuset? (Sv: Karos, Andes, Fuglebjergårds blommetomat, Moneymaker)
  5. Skal du ikke have slyngplanter op af din pergola? (Sv: Jo, det bliver nok klatrehortensia. Men pergolaen er helt ny, så jeg har ikke fået det gjort endnu)

Havemennesker er interesserede og positive og dermed dejlige gæster.




onsdag den 10. august 2016

Endelig kom der nye beboere i hønsehuset

Hønsehuset har været lang tid undervejs. Et helt år faktisk. Som mange andre af mine projekter, har også dette været længerevarende. Men nu står det her.

Nogle dage af sommerferien gik med at bygge hønsegård, (afbrudt af RIGTIG mange regnbyger....)og hønsene har nu både et fint hus og en fin gård at færdes i. Der mangler stadig et par detaljer, men huset er stort set blevet som oprindeligt planlagt.

Sådan forestillede jeg mig hønsehuset. Det er blevet nogenlunde som planlagt.



Hønsehuset er placeret i et hjørne af haven under mirabelletræerne. Her får hønsene et fint liv.


Hønsegården

Hegnet er 180 cm. højt. Nederst er der volierenet - og øverst hønsenet. Volierenet for at holde smådyr/gnavere ude - og evt. kyllinger inde. Hønsegården rummer flere mirabelletræer, som samtidig er et naturligt tag over hønsegården, som forhåbentligt gør det svært for rovfuglene at snappe høns og kyllinger.

Jeg har gravet en rende hele vejen rundt om gården, så nettet kan komme et lille stykke ned i jorden. Dels for at holde nettet godt fast langs jorden, dels for at gøre livet besværligt for en gravende ræv.

Hønsehuset er placeret sådan, at "æggebakken" er tilgængelig fra ydersiden af hønsegården. Idéen er, at man kan hente æg uden at gå ind i hønsegården.

En hjemmeflikket låge er sat i ved siden af huset, så man kan gå ind med foder osv.

Sussex og skovhøns

I weekenden flyttede et lille hønsehold så ind: En hane og tre høns. Hanen og to af hønsene er af racen New Sussex, og den sidste høne er en Norsk Skovhøne. De har det godt og er faldet godt til i hønsehuset. Den første aften var det nødvendigt at sætte lys ind i huset, for at lokke dem ind, men siden da har de fundet ind i huset af sig selv i løbet af aftenen.

Hvad skal jeg med høns?

Hønsene er et naturligt indslag i haven. De er nyttige, fordi de giver mig gødning og æg. Derudover er de hyggelige at se på. Jeg er egentlig indstillet på, at de kan gå frit omkring på et tidspunkt, men med så stor en hønsegård, er der ikke rigtig nogen grund til det. Vi får se, hvordan det udvikler sig.

Vil du læse mere om hønsehusets tilblivelse? Så læs mit tidligere blogindlæg:
http://tornvig.blogspot.dk/2015/11/sa-blev-hnsehuset-frdigt.html



Tre høns og en hane ankommer og er klar til at flytte ind.