tirsdag den 27. september 2016

Stadig agurketid - bogstaveligt talt

Måske har jeg været heldig, måske er det vejret, måske er det sorten, måske er det tagetes...
Faktum er, at der stadig dyrkes agurker i mit drivhus, selv om vi er meget tæt på 1. oktober. Det har afgjort været den bedste sæson for agurker - og squash - i min have nogensinde. 


Snart 1. oktober - og agurkeplanterne er stadig i gang.


De første agurker var klar til høst midt i juli - og det var nok lidt sent i forhold til tidligere, men til gengæld er planterne slet ikke til at slå ud af kurs. Men hvad skyldes det?

Skyldes det virkelig tagetes?

Som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen, så har jeg plantet tagetes i mit drivhus i år. I bunden af bedene er der plantet et bunddække af tagetes som et forsøg på at holde spindemiderne væk. Om det virkelig er denne ændring, der har gjort en forskel, vil jeg ikke kunne dokumentere - men jeg vil i hvert fald prøve igen næste år. I år har der ikke været spindemider, hvilket er den altafgørende faktor for, at agurkeplanterne fortsat kan producere.

Eller er det gødningen?

For det andet, har jeg været langt mere opmærksom på kontinuerlig gødning i drivhuset. Ca. en gang om ugen har jeg tilsat flydende gødning til vandet. Og det kommer nok ikke som nogen overraskelse for nogen, at det faktisk gør en forskel. Planterne ser grønne, sunde og raske ud, hvilket er en forudsætning for, at de vil sætte frugt overhovedet.


Eller noget helt tredje?

Den tredje forklaring på agurkernes trivsel er en kombination af ovenstående eller alt det, som ligger uden for min påvirkning: Temperaturen henover døgnet og sæsonen, solmængden osv. Og sådan er det generelt med havedyrkning. Vi kan læse os kloge - og gøre alt det "rigtige", men uanset om det er med succes eller ej, så er det svært at drage dokumenteret erfaring. Vi må bare sige: "Jeg prøver lige igen..."

I bunden af bedene i drivhuset er der plantet tagetes. Virker de rent faktisk mod spindemider?

fredag den 2. september 2016

Vend aldrig ryggen til kålplanterne...

Jeg har ofte før skrevet og fortalt om, hvor dejligt og nemt det er at dyrke kål. Det er det bestemt også, men man skal bare ikke vende ryggen til kålplanterne i august. 

Jeg kunne have valgt et MEGET værre billede end dette. Her ses kun en enkelt af de meget grådige larver.
Havetræthed lønner sig ikke
Her i de sidste 14 dage har jeg været lidt havetræt. Det kan man blive efter en travl sommer i haven med åben have og rigtig meget regn. Så jeg har tilladt mig at nyde solstrålerne på min altan og i det hele taget brugt min tid på andre ting end have. Men det er faktisk ikke en god idé, når man dyrker kål.

Grådige larver
I går kunne jeg ikke undgå at se - selv fra meget lang afstand - at rosenkålene havde forvandlet sig til nærmest skulpturelle planter - med tynde ribbe stikkende ud i luften. Så jeg måtte gå den tunge gang og inspicere kålene, som selvfølgelig var stærkt inficeret af de stribede - og meget sultne - kållarver.

Rosenkålene var værst. Men også palmekålene, savoykålene, grøntkålene og rødkålene var underlagt alletiders festmåltid for larver. Jeg fjernede larver i hundredevis. Nogle af planterne bliver formodentlig ikke til kål igen, men de fleste klarer sig. Jeg skulle bare have gjort det her for en uge siden. I de næste par dage tager

jeg turen igen. Iført handsker og en potte tager jeg plante for plante og samler sammen. Denne opgave hører bestemt ikke til blandt mine favoritopgaver i haven. Uf!

Uf...

"Det bliver nok bedre næste år"
Kålplanter har en særlig plads i mit havehjerte. Dels for skønheden - og dels for anvendelsen. Men det har været et rigtig dårligt år for kålene. Først kom en sværm af kålmøl og lagde æg, der blev til små larver, som spiste af de unge planter. Imod forventning var mange af planterne faktisk i stand til at rejse sig og vokse sig til store og fine planter igennem juli og august.
Sidst i august blev den så gal igen med det nuværende meget slemme angreb af store kålsommerfuglelarver af de meget grådige slags.
I den slags situationer må jeg gribe til mange haveejeres valgsprog: "Det bliver nok bedre næste år".

Kålplanter kan være så fantastisk smukke, når de stadig står med uberørte blade. Sådan bliver det ikke i år.