Åben Have i Kr. Himmelfartsdagene

Også i år er der mulighed for at komme og se min have. Jeg starter sæsonens åbne haver allerede på torsdag og fredag:

Torsdag d. 25/5-2017 kl. 10-15
Fredag d. 26/5-2017 kl. 10-15

I år kan man se Oasen - som er nyeste tilføjelse til Jannes Have. Herover kan man se spejlbassinet under anlæggelse. På torsdag og fredag kan man se, hvor langt jeg er kommet...


Hvad kan man se?


Oasen:
Havens nyeste anlæg er NÆSTEN færdigt. Det består af et rundt spejlbassin omgivet af et stenmelsbelagt område samt stauder og buske.

Staudebede:
Det er stadig tidligt på havesæsonen, så de allertidligste stauder begynder at blomstre i det spiralformede bed, samtidig med at tulipanerne takker af og hostaerne folder sig ud. I det engelske bed er der lidt tulipaner tilbage, mens stauderne vokser til.

Køkkenhaven: 
Her spirer afgrøderne så småt og kartoflerne er godt på vej.

Drivhuset: 
Tomatplanter, agurker, peberfrugt og chilier er på plads. Figentræet bugner med grønne figner.

Som sædvanligt byder jeg på kaffe i drivhuset.

Kommentarer

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN