Chili - har du overvintret dine planter?



Chilisæsonen starter før vi overhovedet begynder at tænke på forår. Allerede i januar sår jeg mine chilifrø. Med mindre du har overvintret dine chiliplanter fra sidste år? Så kan du roligt læne dig tilbage og vente på foråret. 

Chili er ikke verdens nemmeste at få til at spire. Nogle er mere vanskelige end andre. Hovedreglen er, at jo stærkere chili - desto mere langsomvoksende er de, og jo tidligere skal man så dem. Heldigvis er chili en flerårig plante, så hvis man lykkes med at lade planterne overvintre indendøre, så kan man spare en lang spireperiode og høste endnu flere chilier i anden sæson.

Overvintring af planter

Chili er flerårig. Det giver derfor god mening at overvintre planterne. Fordi chili kan være langsomtvoksende, så kan planten ikke altid nå at sætte mange frugter. Den danske sæson er for kort. Hvis man overvintrer sine chiliplanter, vil man opleve, at planten ofte giver langt flere frugter andet år. Her kan planten bruge sin energi på at sætte frugter frem for at spire og vokse. Jeg lader ikke alle mine planter overvintre, for det er også sjovt at så nye sorter. Som regel vælger jeg at overvintre de planter, som ikke har haft tid til at give mange frugter, og som måske fortjener et år mere for virkelig at vokse til.
Alle mine chili vokser i drivhuset. Både i potter og i bedene. Potterne er lette at flytte indendøre. Jeg klipper dem ned og lader dem stå i stuen. Hvis de er plantet i bede, graver jeg dem op og sætter dem i potte og tager også dem med ind i stuen. Omkring maj/juni kommer de tilbage i drivhuset.

Spiring i mørke på badeværelsesgulvet

Hvis man ikke har overvintret chilier, kan man nå at så dem endnu i februar. Modsat mange andre frø, så spirer chili bedst mørkt og varmt. Jeg sår dem i små potter eller bakker, dækker dem med plastik for at holde på fugtigheden, og  sætter dem derefter på badeværelsesgulvet. Man skal sørge for at kigge til dem hver dag, for ligeså snart jeg kan se en spire, kommer potten ud i lyset og placeres lidt køligere. Dvs. i vindueskarmen ved almindelig stuetemperatur. Her er det smart at så dem i potter, for nogle frø spirer efter en uge - og andre efter 6 uger. Så det er smart at så i noget småt og enkeltvist.
Man kan også prøve at så frøene i fugtige vatrondeller. Igen skal de have varme på badeværelsesgulvet. Ligeså snart spirerne viser sig, sætter man dem i potter med jord.

Chili er populært

Chili har høj underholdningsværdi. Det er altså sjovt at smage på chilier, der er lidt for stærke. Og især at udfordre andre, selvfølgelig! Men bortset fra det, så er chili fantastisk til madlavningen. Chili kan bruges i alverdens mad og tilføjer sammen med andre krydderier rigtig meget smag. I år prøver jeg at så nogle meget stærke chili:




  • Naga Viper - en af verdens stærkeste chili
  • Carolina Reeper
  • Habanero Mustard
  • Chocoloate Bhutlah

Kommentarer

  1. interessant artikel, jeg burde også prøve at overvintre mine chilier ;) ;) Men jeg har allerede sået mine chilier i december måned, 18 stk og kun 9 af dem spirede og de er nu blevet til pæne små planter ;) deriblandt er det Carolina Reaper ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god idé at så allerede i december. Især når du (som jeg) kan lide meget stærke chilier. Held og lykke med chilisæsonen.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN