Den lange vinter, der blev til varm sommer

Lupinerne blomstrer og sætter sommeren i gang efter en lang og kold vinter. 

I begyndelsen af april stod jeg og betragtede min have gennem stuevinduet. Sneen og isen havde netop trukket sig tilbage og efterladt den stadig frosne jord helt bar. I bedene kunne jeg se, hvordan efterårets blade hobede sig op i bunker sammen med visne stauder. Mange muldvarpeskud havde perforeret plænen utallige steder. Hvordan skulle alt det nogensinde kunne blive til en have igen?

Det har ikke været et normalt forløb i år. Normalt bruger jeg nogle tidlige forårsdage på at rydde op i bedene, så de spirende stauder kan få lys og varme fra forårssolen. I løbet af april begynder arbejdet med køkkenhaven. Men i år gik hele marts med at vente på, at vinteren fortrak. Midt i april gik jeg direkte i køkkenhaven. Da foråret endelig kom, var det på høje tid at gøre klar til denne sæsons afgrøder. Så bedene måtte vente - og min frustration voksede. Hvordan skulle jeg nå at blive klar til en ny sæson? Ville min have kunne blive smuk i år?

I maj har jeg endelig fået tid til at rydde op. Det vanvittigt varme sommervejr i maj har givet mig masser af timer udenfor, og jeg har knoklet med at gøre bedene klar til en ny sæson - og en ny sæson med åben have. Det viser sig - som altid - at haven er blevet have igen. Naturen klarer det altid. Den arbejder bare lidt hurtigere, når solen endelig kommer. Også i år kommer det til at blomstre og blive grønt, og haven mønstrer så meget skønhed og nydelse, at det er en ren fornøjelse. Det er bare min forestillingsevne, som ikke altid slår til.