Jeg har gravet for sidste gang i min have...

Måske holder det statement ikke helt, men min intention er, at det skal være slut med at grave i køkkenhaven fremover.

Haven må rationaliseres

De fleste mennesker er så fornuftige kun at slå det brød op, de selv kan bage. I havekontekst betyder det, at de fleste fornuftige havemennesker ikke anlægger flere bede, end de kan holde.
Sådan er det ikke helt gået for mig.
Jeg bliver grebet af en vision, og så går jeg i gang. Det betyder, at jeg som regel får anlagt det, jeg har drømt om, men måske uden at tænke på, om jeg har kræfterne til at vedligeholde det.

Derfor er det nu uvægerligt gået sådan, at haven er vokset mig lidt over hovedet. Det er ikke godt. Jeg kan bedst lide, når haven er velplejet, men det er svært for mig at holde det niveau, jeg gerne vil.

Derfor må der rationaliseres. Jeg starter i køkkenhaven.

Hvert forår har jeg ryddet for vinterafgrøder, luget det værste, kørt gødning på, fræset, kultiveret og sået. Det er en sveddryppende og til tider næsten uoverkommelig opgave, når man ikke kan mønstre frivillige til at hjælpe med det grove.
Men nu har jeg tænkt mig at skifte metode, så jeg kan spare fræsningen og forhåbentlig også en del lugning henover sommeren.

No-Dig i køkkenhaven

Løsningen hedder No-Dig, og består i al sin enkelhed i at lade naturen gøre arbejdet ved at følge disse få principper:

  • Dyrkningsjorden dækkes af et naturligt jorddække som f.eks. kompost eller naturgødning.
  • Man undlader at gå på dyrkningsjorden.
  • Man undlader at grave dyrkningsjorden.


Det har efter sigende følgende fordele:

  •  Jorden bevarer sin naturlige porøsitet og mikroorganismer kan arbejde uforstyrret
  • Ukrudtsfrø får dårligere spiringsvilkår, da jorddækket lukker for lyset.

Bedene indrettes til no-dig

Jeg har overvejet at skifte min traditionelle dyrkningsmetode ud med no-dig i flere år, men jeg har hele tiden tænkt, at det ikke kunne lade sig gøre for mig. Dels fordi min køkkenhave også er et æstetisk projekt, og dels fordi jeg ikke - før nu - er kommet op med en plan for, hvordan jeg skulle undgå at træde på jorden.
Men løsningen ligger lige for!

Min køkkenhave består af fire lagkagestykkeformede bede. De måler ca. 9 meter på det lange led. De indrettes nu til no-dig-metoden.

Jeg har i alt 4 store indrammede bede, formet som lagkagestykker. Tilsammen udgør de min halvcirkelformede køkkenhave. De fire bede holder styr på sædskiftet. Sådan skal det stadig være.
Før dyrkede jeg i bueformede rækker med ca. 30-40 cm. afstand mellem hver række. Nu bliver det lidt anderledes.

Hvert lagkagestykke kommer til at indeholde 8 bueformede bælter med en bredde på ca. 75-80 cm. (På illustrationen er de angivet med numre - og er grønne) Imellem hvert bælte er der nu en smal trædesti på ca. 30-40 cm.

De otte bælter må fremover ikke betrædes og skal jorddækkes. I hvert bælte sås tæt - og sandsynligvis kun med en afgrøde, f.eks. salat. Men selv om der kun sås salat i hele bæltet, kan man jo stadig lege med sorter og farver, så røde og grønne salater står i et mønster.

Forårets arbejde reduceres

Min opgave lige nu er at etablere bælterne. Jorden er allerede god køkkenhavejord, så egentlig er der ikke tale om et egentligt anlægsarbejde. Opgaven lige nu består i at markere de otte bælter i hver af de fire bede og derefter jorddække bælterne med kompost og/eller naturgødning/plantemateriale.
Fremover vil det være bedst at gøre i efteråret, men halløj - sådan er der så meget:-)

Hvert lagkagestykke inddeles i bælter med en bredde på ca. 75 cm. Disse bælter må ikke længere betrædes og bevares fra år til år. 

Kan frøene spire i al den gødning?

Se, det bliver udfordringen! Små spirer bryder sig ikke om alt for meget næring til at begynde med, så jeg er nødt til at være meget opmærksom. Min plan er at skubbe jorddækket til side, så jeg kan så i riller i bælterne. Når planterne vokser til, skubber jeg jorddækket omkring planterne igen. Vil det gå? Vi får se! Hvis nogen har erfaring med denne problematik, hører jeg gerne fra jer:-)


Hvad med skønheden?

I mit hovede havde jeg en forestilling om, at jorddækket ville blive grimt. Men mon det bliver det? Jeg tror, jorddækket bliver skærmet af et væld af planter, som står tæt og gør, at vi ikke ligger mærke til et evt. uskønt jorddække.
Faktisk tror jeg, at jeg med den nye metode og de brede bælter, får andre muligheder for at lege med farver og former, så skønheden ikke kommer til at lide skade.

Køkkenhaven, som den plejer at se ud. Række efter række, dyrket traditionelt med forårsgravning af haven. 


Læs mere om No-Dig her:


https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jordbehandling/1444.html

http://bo-egelund.dk/

Frø og andet godt til køkkenhaven kan købes hos Økohaven!

Kommentarer

  1. Spændende projekt! Jeg graver heller ikke min køkkenhave - endsige går i bedene. Jeg er ret vild med den meget bløde muld, som udvikler sig! Min køkkenhave er dog mikroskopisk i forhold til din, så min erfaringer er ikke store. Jeg oplevede sidste år, at jorden løb af mine høje, løse bede, da jeg vandede meget i den tørre sommer. Nu har jeg sat kanter på for at holde jorden i bedene. Det er også godt i forhold til at definere bedene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver god mening at afgrænse bedene. Nu får jeg se, hvordan det kommer til at gå her hos mig. Men jeg glæder mig til at se, om jorden bliver porøs - og hvordan no-dig kommer til at påvirke nyttedyr/organismer i det hele taget.

      Slet
  2. fedt.... og ikke mindst gælder det om den sunde fornuft i haven ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg helt enig i. På papiret ser det her fornuftigt ud - nu får vi se, om det også fungerer i virkeligheden. (men det tror jeg)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN