tag:blogger.com,1999:blog-31990081096635558912024-03-14T08:17:24.508+01:00Jannes Have Haveglæde og erfaringer, nytte og nydelse. En blog om min have. Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.comBlogger277125tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-87641147685918731932020-08-12T15:39:00.002+02:002020-08-12T15:41:10.837+02:00Sol over Skandinavien!<p style="text-align: left;"><b></b></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-sr-jPJWHd0s/XzPv-TLE7XI/AAAAAAAAEcA/UeAvjfK-CUABOMfLiRakumeKo10jCM0pQCPcBGAYYCw/s2048/IMG_6747.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" height="426" src="https://1.bp.blogspot.com/-sr-jPJWHd0s/XzPv-TLE7XI/AAAAAAAAEcA/UeAvjfK-CUABOMfLiRakumeKo10jCM0pQCPcBGAYYCw/w640-h426/IMG_6747.JPG" title="Californiske valmuer elsker solen. Det gør vi mennesker også - men kan vi tåle den?" width="640" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">Californiske valmuer elsker solen. Det gør vi mennesker også - men kan vi tåle den?</div><p style="text-align: left;"><b><b><br /></b></b></p><b>Endelig kom varmen. Vejrudsigten er prangende for den kommende tid. Sol og varme så længe tabellen på min vejr-app rækker. Det er tiltrængt. Nøj, hvor har vi savnet solen, men selv om haven lige nu er grøn og frodig, så går der ikke mange dage, før haven begynder at bære præg af udtørring. <br /></b><b>Som haveelsker tænker man selvfølgelig straks på planterne. De er så store og flotte lige nu. Mon de kan klare den megen varme og sol? Vi må skaffe skygge! Vi må vande! Drivhuset skal have mere vand end sædvanligt og måske er det også en idé at vande køkkenhaven? Men måske skal vi også passe på havens mennesker?</b><p></p><div><div><br /></div><div>Planterne skal nok klare sig. Det lærte vi i sommeren 2018. Naturen har en løsning på det meste, når det kommer til planteriget. Men én ting, vi skal huske er os selv og vores egen skandinaviske hud. </div><div>Hver eftermiddag henter jeg grøntsager i køkkenhaven til vores aftensmad. Jeg har egentlig bare tænkt mig at bruge fem minutter på at hente lidt grøntsager i køkkenhaven, men pludselig har grøntsagshentningen taget en time, fordi jeg liiiige skal hive lidt ukrudt op og måske også liiiige skal se om der er larver i kålplanterne. Når man fordyber sig, glemmer man tiden - og solen har stegt på min skandinaviske blege hud, lige når UV-indekset står på sit højeste. </div><div><br /></div><h3 style="text-align: left;">Man skal da blive rød først!</h3><div>Jeg er barn af halvfjerdserne og har ikke sådan rigtig fået solcreme ind i min habitus. I halvfjerdsernes gode vejr kørte vi til stranden. Så løb vi børn glade ud i bølgerne, legede i strandkanten, byggede sandslotte og spiste de medbragte æggemadder, så sandet knasede mellem tænderne. Så badede vi igen mens mor og far drak kaffe af den medbragte termokande. Vi blev selvfølgelig røde overalt, men dogmet syntes at være, at man skulle blive rød, inden man kunne blive brun. </div><div><br /></div><h3 style="text-align: left;">Sol på klippekort</h3><div>I firserne og halvfemserne dominerede solariet. Man måtte lige tage nogle "klip" inden, man eventuelt skulle på charterferie. Bare lige for at "vænne" huden til den megen sol. Derefter fulgte en uges solbadning, rødme og afskalling. Det var helt normalt. Man skulle være særdeles brun - og gerne lyshåret også!</div><div><br /></div><div>Men så kom solcremen ind i mit liv. Jeg flyttede til USA i sluthalvfemserne og boede der i et par år mens børnene var små. Derovre var de helt hysteriske med den creme. Børnene skulle smøres ind uafladeligt (ifølge de andre forældre), og jeg tænkte mit. Var det nu også nødvendigt? Heldigvis gjorde jeg, som det blev forventet af en god mor: Jeg smurte mine egne børn ind i solcreme, hver gang de skulle udendørs. Det var nemt at huske, for solens stråler var varmere og stærkere end her i Danmark, så en eventuel forglemmelse af solcreme blev hurtigt straffet med rød, brændende hud.</div><h3 style="text-align: left;">En kvote af sol</h3><div>Men herhjemme i Danmark er det sværere at huske at bruge solcreme. Vi ved jo godt, at solens stråler er skadelige. Så kloge er vi blevet. Men jeg har selv svært ved at huske solcremen, selv om jeg ved, at flere og flere får hudkræft som følge af manglende solbeskyttelse. Huden har en kvote af sol, som den kan klare - og vi skandinaver bruger hurtigere den kvote end andre steder i verden. </div><div><br /></div><h3 style="text-align: left;">Nudg dig selv!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div></h3><div>Tuberne med solcreme kommer let til at ligge i skuffen og bliver gamle. Derfor prøver jeg at hjælpe mig selv lidt på vej med lidt "nudging" som det hedder nu om dage. Jeg skal hjælpe mig selv med at skifte adfærd. Jeg sætter tuben direkte ved døren, så jeg ser den, hver gang jeg skal i haven - eller på golfbanen. Jeg skal nærmest falde over den, hver gang jeg skal ud af døren. Min hud er endda ikke særlig lys og sart. Tværtimod. Den kan klare meget sol og jeg bliver sjældent forbrændt, men den har sandelig fået sin kvote af sol. Jeg har brugt adskillige timer i min have. Jeg spiller golf og er i det hele taget ude meget af tiden. Så selvfølgelig er der alligevel kommet solskader: Små fregner og mørke pletter på kinderne og på armene, som altid er eksponerede for solen. </div><div><br /></div><div>Jeg må passe på - og håber du vil gøre det samme. Solcremen må frem - eller hatten!</div><div><br /></div><p style="text-align: left;">Mangler du solcreme? Så er det nemt at købe online her: <a href="https://www.med24.dk/personlig-pleje/solcreme" id="LPNoLPOWALinkPreview_0" style="font-family: calibri, arial, helvetica, sans-serif; font-size: 16px; text-size-adjust: auto;">https://www.med24.dk/personlig-pleje/solcreme</a></p><div><br /></div></div>Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-81793889449832222662020-05-27T08:13:00.002+02:002020-05-27T08:16:54.714+02:00Natur versus kultur - kan vi ændre den kamp?Der sker noget lige nu i de danske haver. Der sker det, at græsplæner rundt omkring ikke altid bliver klippet "til tiden". Der sker det, at vilde blomster finder vej ind på parcellerne, børn og voksne bygger insekthoteller og Round-up'en bliver kørt på genbrugspladsen. Signe Wenneberg er en af de kendte skikkelser, der opfordrer haveejerne til mere naturlighed og vildskab. <div>Der sker i det hele taget en bevægelse hen mod større naturlighed i vores haver. Men er vi rent faktisk klar til det? Eller er det bare en ny måde at kontrollere naturen på?<div><br /></div><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-_ly5iO05pIA/Xs4CVfIDtUI/AAAAAAAAEXQ/6o1HpldjsNoAlnykDGLrL0Zl_0kKngc0wCK4BGAsYHg/IMG_0578.JPG" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="2448" data-original-width="3264" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-_ly5iO05pIA/Xs4CVfIDtUI/AAAAAAAAEXQ/6o1HpldjsNoAlnykDGLrL0Zl_0kKngc0wCK4BGAsYHg/w640-h480/IMG_0578.JPG" title="Sommerfugl på sommerfuglebusk" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Det er ikke uden grund, at busken hedder "Sommerfuglebusk". Kultur og natur i skøn forening.<br /></td></tr></tbody></table><div><h2 style="text-align: left;">Havedyrkning er natur og kultur</h2><div>Det at dyrke have har altid været en sammensætning af natur og kultur. I haven arbejder vi med natur: Planter, jord, næringsstoffer og i det hele taget er viden om natur betingelsen for, at vi kan dyrke noget som helst. Men det er kultur, når vi beslutter at udvælge og dyrke planterne et bestemt sted eller i en bestemt farvekombination eller design. Havedyrkningsdisciplinen har til alle tider været en balance mellem natur og kultur, men i forskellige vægtninger af de to. <div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-P3RBCq-9oRA/Xs4D1duHZmI/AAAAAAAAEYA/pgaEqKiXgaEcWLmrElRyVtzdvDwHp1vEQCK4BGAsYHg/IMG_0734.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2592" data-original-width="1936" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-P3RBCq-9oRA/Xs4D1duHZmI/AAAAAAAAEYA/pgaEqKiXgaEcWLmrElRyVtzdvDwHp1vEQCK4BGAsYHg/w478-h640/IMG_0734.JPG" width="478" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Naturen i stærkt styret form. Levens Hall, England.<br /></td></tr></tbody></table><div><br /></div><div>I det engelske landskabsdesign dominerer naturen, men stadig er der ingen tvivl om, at det er en styret natur, som mennesket kontrollerer. I den italienske renæssance- og barokhave er der skruet ned for naturen og kulturen styrer med stramme linjer, formklippede planter og ikke et strå må vende forkert. </div><div><br /><div><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-xoAhrobxOSk/Xs4DPwtIw9I/AAAAAAAAEXk/0Ebrq2H6WyAPJ3Q970LrUszy4lt8WYAfQCK4BGAsYHg/IMG_0725.JPG" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2592" data-original-width="1936" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-xoAhrobxOSk/Xs4DPwtIw9I/AAAAAAAAEXk/0Ebrq2H6WyAPJ3Q970LrUszy4lt8WYAfQCK4BGAsYHg/w478-h640/IMG_0725.JPG" title="Vilde blomster i haven" width="478" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Vilde blomster i græsset. <br /><br /></td></tr></tbody></table><div><br /></div><h2 style="text-align: left;">Hvordan er balancen i den nutidige danske have?</h2><div>Jeg havde for mange år siden en bekendt, som boede "der hvor der er græs i fortovet". I hans familie fulgte man ikke de uskrevne regler om, at tingene skal se ordentlige ud. I hans familie lå man ikke på knæene og krattede græs op mellem fliserne med en kniv. Man klippede græsset et par gange om året og hækken var vildtvoksen og uregerlig. Det var med andre ord godt brændstof til naboernes forundring: "Hvorfor fik de da ikke gjort noget ved det? Det ser jo tosset ud!" Familien var ikke nogen stakler. De tjente godt, klarede sig godt, men gad ikke havearbejdet og var i øvrigt ligeglade med parcelhus-Danmarks uskrevne ordentligheds-regler. </div><div><br /></div><div>Dengang blev det betragtet som uordentligt og sjusket. Det var måske ligefrem dårligt naboskab at skænde gadens omdømme som en pæn gade. Ville det være anderledes i dag? Har vi flyttet os mentalt? I dag ved man, at netop haver, der får lov at vokse vildt, tiltrækker flere insekter og fugle og er med til at bevare en lille smule mere natur. Det tænkte man ikke på dengang. </div><div><br /></div><h2 style="text-align: left;">Hvor mange har modet til at gøre det samme?</h2><div>Jeg tror, der er bred enighed om at give mere plads til vores trængte natur. Og vi kan jo ligeså godt starte i haven. Nogle skal være de første. Men er vi virkelig klar til at turde lade græsset gro, selv om naboerne vil kigge skævt til os? Er vi klar til at tænke naturen IND i vores havedesign? Er vi klar til at lave stier i haven, hvor der MÅ vokse planter? Er vi klar til at lade græsset vokse til knæhøjde i nogle hjørner af haven til trods for gæsternes misbilligende blikke? Er vi villige til at lade græssets grønne, ensartede flade brydes af vilde blomster, som bierne kan få glæde af? Og kan vi æstetisk vænne os til at noget kan være smukt, når det er vildt? </div><div><br /></div><div>Selve vores opfattelse af, hvad der er en smuk have er en kulturel betragtning, som vi også langsomt skal ændre. Det er ikke bare lige noget, der ændrer sig af at installere et insekthotel eller lave en kvadratmeter med vilde blomster.<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div> Det bliver spændende at se, hvordan havedesigns langsomt vil ændre sig i de kommende år. Jeg tror, vi har et stykke vej til vi kan lukke naturen mere ind, men med nysgerrighed og interesse kan vi måske tage et lillebitte skridt fremad mod mere natur. For dyrene og planternes skyld.</div><div><br /></div></div></div></div></div></div><div><b>Læs også:</b></div><div><a href="https://tornvig.blogspot.com/2013/07/fyldt-op-med-inspiration-fra-england.html">Fyldt op med inspiration fra England - her kan du læse mere om Levens Hall</a></div><div><br /></div>Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-75195224831697631842020-05-18T08:16:00.002+02:002020-05-18T08:16:27.516+02:00Figen får fine figner I mit drivhus plantede jeg for nogle år siden et fint lille figentræ. Det lille træ blev placeret i et øbed i mit drivhus med det formål at skabe en frodig stemning og selvfølgelig producere figner. <div>Man kan roligt sige, at træet har tjent sit formål. Det er faktisk næsten for meget af det gode.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-1-8KXTYMUvg/XsIjPnatRNI/AAAAAAAAEUQ/nIhC33UyUS4JeVp7FD7GrdwuvG-PxKzgACK4BGAsYHg/IMG_0193.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2448" data-original-width="3264" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-1-8KXTYMUvg/XsIjPnatRNI/AAAAAAAAEUQ/nIhC33UyUS4JeVp7FD7GrdwuvG-PxKzgACK4BGAsYHg/w640-h480/IMG_0193.JPG" title="Figentræet ficus carica bornholm" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">FØR: Det lille figentræ som nyplantet i midten af øbedet. Dengang var det omgivet af store aubergine-planter. <br /><br /></td></tr></tbody></table><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-svW1LOwIJyA/XsInbFb75HI/AAAAAAAAEVM/8ers6JZVKxoFpHJkSPJ5_5SaM6NIMffKgCK4BGAsYHg/IMG_1885.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="3024" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-svW1LOwIJyA/XsInbFb75HI/AAAAAAAAEVM/8ers6JZVKxoFpHJkSPJ5_5SaM6NIMffKgCK4BGAsYHg/w480-h640/IMG_1885.JPG" title="Ficus carica 'bornholm'" width="480" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">NU: I dag er der ikke plads til auberginer i figentræets skygge. <br />Figentræet i det tidlige forår. Om sommeren er det tæt og frodigt.</td></tr></tbody></table><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><h2 style="text-align: left;">Figner fra Bornholm</h2><div>Figentræet er en bornholmsk figen, ficus carica 'Bornholm' - som er noget så eksotisk som en dansk figensort. Eller det vil sige: Helt dansk er det nu ikke, for figentræet er formodentlig kommet til Bornholm som en stikling i lommen på en bornholmsk sømand med grønne fingre i sin tid. Måske har han været en tur i et tropisk område og så tænkt, at det flotte træ ville gøre sig godt i den bornholmske have. </div><div><br /></div><div>Figentræet har siden udviklet sig og tilpasset sig det bornholmske - og danske - klima. På øen i Østersøen vokser træerne gerne udenfor, når blot de står i læ og sol. Det er ellers usædvanligt, at en tropisk plante kan klare sig på vores breddegrader, men figentræet har tilpasset sig det danske klima, og så spiller det omgivende hav også en rolle. Om vinteren er havet med til at sikre en højere temperatur på Bornholm (og i hele Danmark) sammenlignet med et rent fastlandsklima.</div><div><br /></div><div>Siden er det gået slag i slag for den bornholmske figen. Danskerne har taget træet til sig. Dels pga. frugterne, men også for de smukke, grønne blade. Det er et virkelig dejligt træ. Og så er det ivrigt efter at blive til noget. Det vokser og vokser. </div><div>Hos mig er det lille træ blevet kæmpestort. Hvis jeg ikke klippede i det, ville det for længst være vokset ud af taget på drivhuset. Drivhuset er 3,5 meter højt. </div><div><br /></div><h2 style="text-align: left;">Beskæring så mælken flyder</h2><div>Hvert år må jeg beskære figentræet hårdt. Jeg går til den med saksen og klipper træet, så man igen kan gå rundt om ø-bedet i drivhuset. Det breder sig hvert år så meget, at jeg næsten ikke kan komme rundt og tilse tomaterne. Et figentræ vokser både i højden og bredden og skyder grene ud til højre og venstre. </div><div>Egentlig skal figentræer beskæres i efteråret, men det er min erfaring, at man kan beskære et figentræ når som helst. Det vokser - og danner hurtigt nye figner. </div><div><br /></div><div>De første gange, jeg skulle beskære træet var jeg meget forsigtig, og blev helt forskrækket, da "mælken" løb ud af træet ved beskæring. Figentræets saft er hvidt og ligner mælk. Det er noget klistret stads, som står og drypper i et stykke tid efter, man klipper i det. Det gør lidt ondt at se på. Men træet tager ingen skade. Det vokser glad og gerne videre. </div><div><br /></div><div>Faktisk har træet godt af at blive beskåret. I hvert fald hvis man gerne vil have frugt. Figentræet sætter nye frugter på ny tilvækst. Det vil sige, at fignerne kommer der, hvor du har beskåret. Hvis du ikke skærer, kommer der selvfølgelig også frugt - men kun på det yderste af de eksisterende grene. Med beskæring fremmer man frugtdannelsen. Hvis man vil være sikker på at få frugt til sommer, beskæres træet i løbet af efteråret og vinteren. Jeg har beskåret mit så sent som marts - og alligevel fået frugt.</div><div><br /></div><h2 style="text-align: left;">Frugterne</h2><div>Figentræet sætter frugt to gange i løbet af sæsonen. De tidligste begynder at vokse allerede i det tidlige forår og modner i løbet af sommeren. Derefter sætter træet frugt igen, men det kniber lidt at nå at modne igen. Det må være en rest fra dengang, figentræet var tropisk. Det er optimistisk, men desværre håbløst at forsøge at nå to runder frugt i Danmark. Men det er heller ikke vigtigt for mig - for faktisk kan jeg slet ikke lide figner:-) </div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-CwubNoiTzy8/XsIim7SnMXI/AAAAAAAAET0/j9KdmNAbnGAnQPVCiHzo_JaKeX-xLI_BwCK4BGAsYHg/IMG_3462.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="2448" data-original-width="2448" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-CwubNoiTzy8/XsIim7SnMXI/AAAAAAAAET0/j9KdmNAbnGAnQPVCiHzo_JaKeX-xLI_BwCK4BGAsYHg/w640-h640/IMG_3462.JPG" title="Frugterne på figentræet afsættes i bladhjørnerne på ny vækst." width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Figentræet sætter frugt i bladhjørnerne på årets tilvækst.<br /></td></tr></tbody></table><div><br /></div><h2 style="text-align: left;">Stiklinger</h2><div>Figentræet er let at tage stiklinger af, fordi det vokser så villigt. Jeg har lige gjort det, for jeg vil gerne prøve at sætte et figentræ udenfor drivhuset også. Jeg beskærer typisk mit figentræ i marts i forbindelse med klargøring af drivhuset. De yderste dele grenene sætter jeg i en potte med jord og vander. Så sætter jeg potten i skyggen under træet og husker at vande fra tid til anden. Snart skyder de små kviste, og rødderne begynder at dannes. </div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-qNk154YsmhQ/XsInb4BdaQI/AAAAAAAAEVQ/6uiEW0CHVNgS65hzubyKt4apBATlkpyGQCK4BGAsYHg/IMG_1886.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="3024" data-original-width="4032" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-qNk154YsmhQ/XsInb4BdaQI/AAAAAAAAEVQ/6uiEW0CHVNgS65hzubyKt4apBATlkpyGQCK4BGAsYHg/w640-h480/IMG_1886.JPG" title="Stiklinger af figentræet" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Små knopper er synlige på stiklingerne. Om et par måneder er de klar til at plante om.<br /></td></tr></tbody></table><div><br /></div><div>Jeg tvivler på, at et figentræ vil kunne klare sig udendørs her hos mig, men det skal forsøges alligevel. Det blæser meget i min have, men lad os nu se, hvilket stof en bornholmer er gjort af.</div>Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-78995128295424026432020-05-15T09:23:00.002+02:002020-05-15T09:23:51.307+02:00Gammel vin på ny.....placeringDa jeg byggede drivhus for nogle år siden, blev jeg foræret en aflægger af en rigtig dejlig vinplante: Vanessa. <div>Jeg sagde selvfølgelig pænt tak - og plantede den fluks i et hjørne af drivhuset. Jeg havde jo hørt det der med, at man skal sørge for at grave rødderne ned udenfor drivhuset - og lade selve planten vokse indenfor. Men jeg havde travlt - og jeg tænkte, at jeg kunne begrænse rødderne, hvis det blev nødvendigt.</div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-fYtqOrP8JNE/Xr4_8kh_Q3I/AAAAAAAAESM/z1XAT95bwJQy3BRo-6XrLTY2eAimhwUdgCK4BGAsYHg/IMG_4959.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="3024" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-fYtqOrP8JNE/Xr4_8kh_Q3I/AAAAAAAAESM/z1XAT95bwJQy3BRo-6XrLTY2eAimhwUdgCK4BGAsYHg/w480-h640/IMG_4959.JPG" title="Druen "vanessa"" width="480" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Vanessa er en rød og sød drue, som i de sidste år har fyldt godt i drivhuset. <br /><br /></td></tr></tbody></table><div>Det blev selvfølgelig nødvendigt. Hvad jeg ikke vidste dengang var, at vinplanter har meget langt trevlerødder. I løbet af et par år var der lange, tynde (og tykke) trevlerødder overalt i drivhusets bede. Jeg gjorde et forsøg på at begrænse rødderne ved at hakke dem over og indhegne dem i et område omkring vinplanten, så det mindede om en stor krukke. Her måtte vinen bo. Men det holdt ikke. I løbet af sæsonen var der igen trævlerødder overalt, som nu efterhånden også tog kraften fra tomatplanterne.</div><div><br /></div><h2 style="text-align: left;">Vanessa må ud</h2><div>Så i marts tog jeg en beslutning om, at jeg måtte gøre et forsøg på at flytte vinen ud af drivhuset. Det måtte briste eller bære. Jeg var ængstelig, fordi jeg jo efterhånden havde fået en stor, flot vinplante, der bar mange druer. Jeg risikerede, at planten døde - og jeg måtte starte helt forfra.</div><div><br /></div><div>Jeg skar hovedstammen på planten over i ca. 30-40 cms højde, hakkede alle trevlerødder over og fik planten gravet op fra sit hjørne. Så plantede jeg den udenfor drivhuset. På skyggesiden mod nord, som vender ud mod skoven. Det er et ret vildt sted. Det er bagsiden af drivhuset - og haven for den sags skyld. Her vokser skvalderkål, brændenælder og hyben, græs og hvad der ellers findes naturligt. Jeg vandede og lod den passe sig selv.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div>Jeg har holdt lidt øje - og NU er der sket noget. Planten har givet sig til at skyde. Der er knopper, som snart folder sig ud. Så kommer den spændende opgave med at føre Vanessas lange ben ind gennem et hul i drivhuset, så den kan lade druerne modne under glas. Forhåbentlig fører det til, at tomaterne kan få næring nok - og jeg kan få druer nok.</div><div><br /></div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-QjmYQZl3xp8/Xr5At-Gx6CI/AAAAAAAAESs/6V33h3m25c8QS5wHSyOW-YkC5y8SXuH5wCK4BGAsYHg/IMG_1877.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="3024" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-QjmYQZl3xp8/Xr5At-Gx6CI/AAAAAAAAESs/6V33h3m25c8QS5wHSyOW-YkC5y8SXuH5wCK4BGAsYHg/w480-h640/IMG_1877.JPG" title="Vinen har fået knopper" width="480" /></a></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">Vinen skyder og snart kan de nye skud føres tilbage til drivhuset.</div><div><br /></div><h2 style="text-align: left;">Lidt om Vanessa: </h2><div>En dejlig rød, kernefri drue, som er sød og god. Selv de mennesker, hvis ansigt snørrer sig sammen ved den mindste smule syresmag, vil kunne lide denne drue. Den ER sød. Den modner over en lang periode fra september til november, og man får virkelig noget ud af denne sort. Der er masser af druer i 2-3 måneder. </div><div>Vanessa (og andre vinsorter) kan købes hos Plantetorvet. <a href="https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=16253&htmlurl=https://www.plantetorvet.dk/p/82624/frugttraeer-frugtbuske-vin-vanessa-vitis-hybrid-vanessa">Se planten her.</a></div>Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-46357874407795249732020-05-12T09:13:00.004+02:002020-05-12T09:15:33.233+02:00Haven som ydelse eller nydelse?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><table align="center" cellpadding="2" cellspacing="2" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="3024" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-OY_OTyD5cOw/XrpLcK7e7qI/AAAAAAAAERM/LM1lonG7rq0etuN4i0voKSdEYzlE75w9gCK4BGAsYHg/w480-h640/IMG_1859.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="480" /></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Frem med kaffen og sanserne. Der er ikke andet at gøre end blot at nyde!<br /></td></tr></tbody></table><br /><a href="https://1.bp.blogspot.com/-OY_OTyD5cOw/XrpLcK7e7qI/AAAAAAAAERM/LM1lonG7rq0etuN4i0voKSdEYzlE75w9gCK4BGAsYHg/IMG_1859.JPG" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a></div>De sidste par dage har jeg desværre ligget havebrak. Jeg har pludselig fået ondt i ryggen, og når man begynder at lægge strategier for, hvordan man skal klare at få strømper på, så er det ikke tid til havearbejde. Det er enhver haveejers skræk: Hvad kan der ikke nå at ske i haven af ulykker, mens ejeren ligger der og blomstrer?<div><br /></div><h2 style="text-align: left;">Den travleste tid</h2><div>Det huer mig slet ikke, for foråret er den travleste tid på året, og der er så mange ting, jeg faktisk lige står og skal i gang med. Pavillonbedet skal graves op, fordi skvalderkålene er blevet for overvældende. Chaussésten skal lægges, kålen skal ud, køkkenhaven skal hakkes og luges, bedene skal have en gang gødning og jorddække og bærbuskene kunne godt bruge en gang møg. Den plan er udsat. Det er svært at acceptere, og jeg frygter, at ryglidelsen skal vare lang tid. Hvad skal der så ske med min have?</div><h2 style="text-align: left;">Yde eller nyde?</h2><div>Men denne ufrivillige situation får mig også til at indse noget: At jeg er en yder. Jeg har en del siddepladser i min have, som inviterer til at sætte sig og bruge sanserne og tage skønheden ind. Men de bliver aldrig brugt. I hvert fald ikke af mig. For når jeg er i haven er det for at gøre noget og for at udrette noget. Af en eller anden grund er haveglæden for mig lig med virkelyst og skabertrang. Det er sådan set godt nok - for at dyrke have kræver arbejde. Hvis man ikke kan lide fysisk arbejde er havedyrkning nok ikke det, man skal kaste sig over. Men det kan også blive for meget med virketrangen. Burde man ikke tage sig tid til at nyde og tage al skønheden ind? Bare sidde der og sanse? Skønheden og sansningen er vel i sig selv én af havedyrkningens fremmeste mål?</div><div><br /></div><div>Jeg må erkende, at jeg ikke er god til det. Jeg går som regel en morgentur og en aftentur i min have, hvor jeg prøver ikke at gøre noget. Men selvfølgelig kommer jeg alligevel ind med støv i skoene og jord på knæ og fingre, fordi jeg lige skulle hapse et stykke ukrudt i et bed...</div><div><br /></div><div>Men lige nu må jeg øve mig i at bruge mine øjne og bare nyde skønheden og nuet. Det er faktisk en god øvelse i mindfullness. Jeg kan sagtens se og nyde skønheden, men kan jeg gøre det uden også at tænke: "Jeg skal altså også have flyttet hortensiaen!" </div><div>I de næste dage vil jeg gå mine ture i haven og øve mig i bare at nyde og tænke: "Ih, hvor er det en helt utrolig smuk, blank bladvækst!" Uden opgaver. Uden ydelse. Bare nydelse.</div><div><br /></div><div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-8H9xsBf4VFg/XrpLbU2WqAI/AAAAAAAAERI/4qeXUWgox2AicYRE6knSjU0c9sRPXcxPACK4BGAsYHg/IMG_1855.JPG" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="4032" data-original-width="3024" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-8H9xsBf4VFg/XrpLbU2WqAI/AAAAAAAAERI/4qeXUWgox2AicYRE6knSjU0c9sRPXcxPACK4BGAsYHg/w480-h640/IMG_1855.JPG" title="Nydelse: Friske grøntsager i den tidlige forårskøkkenhave." width="480" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Nydelse: Friske grøntsager fra køkkenhaven<br /><br /></td></tr></tbody></table></div>Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-58973660576146350312020-05-01T08:00:00.000+02:002020-05-01T10:36:03.209+02:008 sandheder om at dyrke køkkenhave<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-uK0XuVJ7_vk/UtbpSvfRxeI/AAAAAAAAB_o/P98cO9pJPJYVdl7Px2Ltw6B-neBRHZtOwCPcB/s1600/IMG_6744.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="426" src="https://3.bp.blogspot.com/-uK0XuVJ7_vk/UtbpSvfRxeI/AAAAAAAAB_o/P98cO9pJPJYVdl7Px2Ltw6B-neBRHZtOwCPcB/s640/IMG_6744.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Køkkenhaven, når den er smukkest.</td></tr>
</tbody></table>
(Dette blogindlæg er en redigeret udgave af et blogindlæg fra 2016)<br />
<br />
<b>Min debut som selvforsyner var entusiastisk, men ikke optimal. Min første køkkenhave var på nogle få kvadratmeter af vendte græstørv midt i græsplænen. Der var på ingen måde tale om afbalancerede mængder kvælstof, kalk eller perfekt porøsitet i jorden. </b><b>Alligevel lykkedes det mig at få gulerødder, salat, ærter og radiser ud af det. Og jeg blev åbenbart så grebet af projektet, at jeg har gentaget det hvert eneste år siden. I dag er min køkkenhave på ca. 100 m2.</b><br />
<br />
Nu har jeg dyrket køkkenhave i 15 år og elsker det stadig! Her er, hvad jeg har lært om at dyrke køkkenhave:<br />
<br />
<h3>
8 sandheder om at dyrke køkkenhave</h3>
<b>1. En køkkenhave er hårdt arbejde</b><br />
Vil du have en nem have, der ikke kræver arbejde? Så er køkkenhave ikke noget for dig. Jorden skal forberedes, frøene skal sås og ukrudtet skal luges. Det er lidt ligesom at have hund. Hvis du skal på ferie må du finde én, der kan passe køkkenhaven, mens du er væk. Køkkenhaven kræver arbejde. Lugning, lugning og lugning. Det gode er, at det er gratis fitness. Køkkenhaven opkræver ikke 249 pr. måned. Heldigvis kan det at have køkkenhave skaleres. Start med et lille område eller et par højbede. Hvis du bliver grebet af det (og det er der god chance for) så kan du udvide.<br />
<br />
<b>2. Du lykkes helt sikkert med noget</b><br />
Når du dyrker køkkenhave, må du acceptere naturens luner. Ikke alt vil lykkes, og du møder modstand. Det er SÅ irriterende. F.eks. i form af tørke, kulde, sygdom, kållarver, mosegrise, møl, gulerodsfluer og en lang række af dyreliv, du aldrig har hørt om. Men 80 % er også godt! Fokuser på dem. Du vil helt sikkert lykkes med noget. Det er nemmere at bestille en måltidskasse - men at dyrke køkkenhave - selv om noget kikser - er meget mere tilfredsstillende.<br />
<br />
<b>3. Der er altid noget at lære</b><br />
Du kommer til at begå mange "fejl" i din køkkenhave. men der skal nok komme grøntsager alligevel. Du behøver ikke vide alt om gødningsforhold, optimale priklingstider, jordens kalkindhold osv. Betragt viden om plantefamilier, gødning, dyrkning, skadedyr og plantesygdomme som læring og studér det med interesse og prøv dig frem.<br />
<br />
<b>4. Dine måltiders kvalitet stiger mange procent</b><br />
Dine grøntsager fortjener god madlavning, og det giver sig selv. Gode råvarer giver lyst til at lave god mad. Med grøntsager fra egen køkkenhave vil kvaliteten af dine måltider både blive sundere, flottere og bedre. Nyd det!<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-ei-5NgIduxQ/UgfThYHootI/AAAAAAAAB6o/TZcmJoBMeOYJND-bIU_VZa9b3qEOeoOlgCPcBGAYYCw/s1600/IMG_0002.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1196" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-ei-5NgIduxQ/UgfThYHootI/AAAAAAAAB6o/TZcmJoBMeOYJND-bIU_VZa9b3qEOeoOlgCPcBGAYYCw/s400/IMG_0002.jpg" width="298" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">En trillebørfuld fra køkkenhaven. <br />
Samlet transporttid: 5 minutter</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
<b>5. Du undgår industrialiserede varer og støtter klimaet</b><br />
Grøntsager, der er hjemmedyrkede ser anderledes ud end i supermarkedet. De har diverse pletter og skavanker og skal faktisk vaskes rene for jord. Det positive ord for det kaldes diversitet og er et tegn på, at du ikke spiser industrialiseret føde. Samtidig kan du glæde dig over, at du sparer klimaet for CO2, når dine grøntsagers samlede transport udgør de få skridt fra din køkkenhave og ind på køkkenbordet.<br />
<b><br /></b>
<b>6. Du vil opleve skønhed - men måske kommer din køkkenhave ikke til at ligne Instagram</b><br />
Din have kommer måske ikke til at ligne alle de inspirationsbilleder, du har samlet på Pinterest, Instagram eller andre sociale medier - med mindre du arbejder meget hårdt, siger dit fuldtidsjob op og sælger dine børn. Sorry! MEN du vil se stor skønhed - selv i en lille have. Du vil blive rørt over skønheden i, hvordan morgenlyset reflekteres i en kålplantes opsamlede dråbe af dug.<br />
<br />
<b>7. Du bliver begejstret over små ting</b><br />
Køkkenhaven minder os om livets mirakel: Et lillebitte frø bliver til en gulerod eller en kålplante. Det er næsten ikke til at fatte. Du vil selv mærke det. Du bliver begejstret eller sentimental hver gang en lille spire har udviklet sig en smule og vundet kampen over den hårde jordskorpe.<br />
<b><br /></b>
<b>8. Det smager bare bedre</b><br />
Du vil opleve en helt ny verden af grøntsager. En gulerod er ikke bare en gulerod. Der findes adskillige sorter og de smager allesammen forskelligt. Det bliver svært at gå tilbage til supermarkedets smagsløse gulerødder efter du har dyrket dine egne.<br />
<br />
<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-aP0NkBJ2ieQ/VCq9-b7bXZI/AAAAAAAACYI/VPvHfojF3gYyDMK1vNgTwa54FvuUxDNiQCPcB/s1600/IMG_1419.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="640" src="https://4.bp.blogspot.com/-aP0NkBJ2ieQ/VCq9-b7bXZI/AAAAAAAACYI/VPvHfojF3gYyDMK1vNgTwa54FvuUxDNiQCPcB/s640/IMG_1419.JPG" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Det går ikke altid efter planen. Mosegrisen er blevet mæt efter et stort måltid gul rødbede.<br />
<br /></td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-GjlD4I16NpA/U7Wzv05EEvI/AAAAAAAACRQ/-Osw9LhWygwb-atuIyxOr1WvQ4LS6Ci-QCPcB/s1600/IMG_1015.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" height="640" src="https://2.bp.blogspot.com/-GjlD4I16NpA/U7Wzv05EEvI/AAAAAAAACRQ/-Osw9LhWygwb-atuIyxOr1WvQ4LS6Ci-QCPcB/s640/IMG_1015.jpg" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Belønningen for det hårde arbejde. Lækker mad af hjemmedyrkede bladbeder, tomater, løg, salat, gulerødder mm.</td></tr>
</tbody></table>
Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com15tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-13025911124703279542020-04-27T08:33:00.001+02:002020-05-01T07:25:29.256+02:00Renovering af mit hjemmebyggede trædrivhusFor seks år siden kom mit hjemmebyggede trædrivhus i drift. Det blev bygget af almindeligt fyrretræ og genbrugsglas. Det var billigt i materialer - og den eneste mulighed for mig for at få så stort et drivhus. Det er på 33 m2 og et tilsvarende i aluminium fra en af drivhusproducenterne havde kostet mig det samme som en bil! Den hjemmebyggede løsning kostede en brøkdel. Så må man tage ulemperne med.<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-2aIxMtJwVuE/XqZ9Lk8IRQI/AAAAAAAAEQY/UlbiC3FlJwIJ7TFxQR-BBEIFd12GQXLNgCLcBGAsYHQ/s1600/IMG_1806.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-2aIxMtJwVuE/XqZ9Lk8IRQI/AAAAAAAAEQY/UlbiC3FlJwIJ7TFxQR-BBEIFd12GQXLNgCLcBGAsYHQ/s640/IMG_1806.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Drivhuset skal males. Endelig har jeg fundet en metode, der virker!</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Den største ulempe er, at træ rådner. Allerede nu - seks år efter - er der rådskader i drivhuset. Typisk de steder, hvor vandet af den ene eller anden grund trænger ind. F.eks. hvis en rude er revnet - og vandet løber ind. Eller en samling i et hjørne, der ikke er tæt. Jeg prøver at skifte træet, hvor det er muligt eller at reparere med træfiller + maling + reparation af det sted, hvor vandet trænger ind.<br />
<br />
Drivhuset har tjent mig godt i seks sæsoner. Det er perfekt til dyrkning - og størrelsen er skøn! Men det gode hus har nogle udfordringer og holder næppe mere end 4-5 år mere. Jeg bereder mig på, at vi om et par år må igang med et nyt byggeri. Jeg samler erfaring omkring konstruktionen, så jeg er parat til at bygge et nyt drivhus. Hvad skal vi bevare i Drivhus Version 2.0? Og hvad skal laves om?<br />
<h3>
<br />Hvordan males tagkonstruktionen?</h3>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-Q9Mb7Xh55eE/XqKRf3xl6AI/AAAAAAAAEP8/g8ce7YWPfhA5-y5wfxDFIzK3rmqfIYKhQCLcBGAsYHQ/s1600/IMG_1829.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-Q9Mb7Xh55eE/XqKRf3xl6AI/AAAAAAAAEP8/g8ce7YWPfhA5-y5wfxDFIzK3rmqfIYKhQCLcBGAsYHQ/s400/IMG_1829.JPG" width="300" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">En lille malerrulle er savet over - så den passer nogenlunde<br />
med de lister, der skal males. </td></tr>
</tbody></table>
Et drivhus af træ skal males for at holde. Det har voldt mig store kvaler. For hvordan maler man tagkonstruktionen på et tre et halvt meter højt drivhus? Jeg har haft mange overvejelser: Er det virkelig nødvendigt at tage alle ruderne ud for at male tagryggen? Kan man lægge en stige på taget uden at knuse ruderne? Kan man klatre derop på en eller anden måde? Skal man anskaffe sig en lift?<br />
<br />
En nat kom svaret til mig, mens jeg halvsov. (Det er ofte om natten, jeg sover mig til løsningerne...)<br />
Svaret var: Slå et bræt på siden af drivhuset, som stigen kan hvile på. Sæt en kantrulle på en teleskopstang og mal! Løsningen er så simpel, at jeg ikke fatter, at jeg ikke har tænkt på det før!<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-yEZEIhAr414/XqKRgIgTrhI/AAAAAAAAEQA/snO5UdpvpRc6sMbZ06NDerYkQfEre8fyACLcBGAsYHQ/s1600/IMG_1831.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-yEZEIhAr414/XqKRgIgTrhI/AAAAAAAAEQA/snO5UdpvpRc6sMbZ06NDerYkQfEre8fyACLcBGAsYHQ/s400/IMG_1831.JPG" width="300" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Dovenskaben længe leve! Jeg kan nå malerbakken fra stigen:-)</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
Nu er drivhusets tagkonstruktion malet og klarer forhåbentlig et par sæsoner mere, inden jeg må til det igen.<br />
<br />
<h3>
Materialer:</h3>
Kantrulle, teleskopstang og maling (jeg har brugt heldækkende fra GORI) kan købes i alle byggemarkeder, f.eks online hos <a href="https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=23764">Byggemarked 10-4</a><br />
<h3>
Du kan læse om byggeriet af mit drivhus her:</h3>
<br />
Byggeriet af drivhuset:<br />
<a href="https://tornvig.blogspot.com/2014/02/det-hjemmelavede-drivhus-er-pa-vej.html">https://tornvig.blogspot.com/2014/02/det-hjemmelavede-drivhus-er-pa-vej.html</a><br />
<br />
Når drivhuset er af træ:<br />
<a href="https://tornvig.blogspot.com/2015/04/nar-drivhuset-er-af-tr.html">https://tornvig.blogspot.com/2015/04/nar-drivhuset-er-af-tr.html</a><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-18852409378892932342020-03-30T11:37:00.003+02:002020-03-30T11:38:53.048+02:00En fredet gravhøj i min haveVi har noget helt særligt i vores have: En fredet gravhøj. En af Danmarks 22.000 fredede gravhøje er placeret cirka fem meter fra huset og er det første vi kan se hver morgen fra vores soveværelsesvindue.<br />
Selv om der mange rundhøje i Danmark, så er det alligevel usædvanligt at have en fredet gravhøj lige uden for sit vindue. De fleste er placeret på markerne og er ofte placeret højt og synligt i landskabet.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-jPkYwZ1fFcw/XoG7mOOQScI/AAAAAAAAEOY/CE7irwQFVz0qTq_R1xMNPPhtMHwX6f2aACLcBGAsYHQ/s1600/gravhoej.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="976" data-original-width="1600" height="388" src="https://1.bp.blogspot.com/-jPkYwZ1fFcw/XoG7mOOQScI/AAAAAAAAEOY/CE7irwQFVz0qTq_R1xMNPPhtMHwX6f2aACLcBGAsYHQ/s640/gravhoej.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">I min have ligger der en fredet gravhøj. Den er formodentlig fra bondestenalderen og vidner om, at dette sted ikke kun har været mit - men også været rammen for helt andre liv.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h3>
Fredningszonen er 100 meter i radius</h3>
Med en fredet gravhøj følger en fredningszone på 100 meter i radius. Det er ret meget. Hele min have - og også naboens hus og grund - er placeret indenfor denne zone. Zonen er ikke uden betydning, for vi må ikke bygge nyt. Vi har heldigvis nok i de 275 kvadratmenter, som man byggede dengang. Byggeriet af både drivhus og pavillon har krævet dispensation - og det var ikke nemt at få! Den slags fredninger bliver taget meget alvorligt.<br />
<br />
<h3>
Skole, campingplads, lejrskole - og bondestenalder.</h3>
Vi bor på en gammel skole, som blev bygget i 1940. Dengang tog man åbenbart ikke hensyn til fredningszoner, når man skulle bygge nyt. Alligevel har man trods alt bevaret højen og ikke jævnet den med jorden.<br />
<br />
Jeg kan godt lide at bo et sted, som forbinder sig med fortiden og historien. Jeg er typen, der falder for gamle huse og historien i dem. Det giver mig bevidsthed om, at jeg bare har et sted til låns. Selv om jeg ejer huset og haven lige nu og kalder det Jannes Have - så er stedet jo ikke kun mit. Tænk på alt det, som dette sted også har været. Her har været skole og campingplads og sågar lejrskole. Jeg kan sagtens forestille mig, at netop gravhøjen har været alletiders sted at lege. Skolebørnene har sikkert løbet op og ned af gravhøjen hver dag, mens de har leget at de var røvere eller indianere, eller hvad de nu har kunnet finde på.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-SVQY4SwKjPM/XoG9rkeTT3I/AAAAAAAAEOk/0cjet60Db0Qfh25sFUmuM8cYfZ4AGU_mQCLcBGAsYHQ/s1600/bjornlund.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1037" data-original-width="1600" height="414" src="https://1.bp.blogspot.com/-SVQY4SwKjPM/XoG9rkeTT3I/AAAAAAAAEOk/0cjet60Db0Qfh25sFUmuM8cYfZ4AGU_mQCLcBGAsYHQ/s640/bjornlund.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Et billede fra 1960. Her er skolen netop nedlagt og bliver derefter campingplads, familieherberg og lejrskole.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h3>
Gravhøjen forbinder os med fortiden</h3>
Men gravhøjen minder mig også om fjernere tider. Om dengang der her på denne plet - som jeg nu kækt kalder Jannes Have - levede mennesker, der i bondestenalderen havde hele deres liv her. De har måske dyrket den magre sandjord her og beskyttet deres dyr. Måske var der ingen skov dengang. Måske var det netop skoven, der gjorde landskabet attraktivt. Jeg ved det ikke, men gravhøjen - og de mange andre høje heromkring - vidner om, at der har boet mennesker her omkring. Sandsynligvis i perioden før vikingetiden i århundrederne efter Kristi fødsel.<br />
<br />
Her har de dyrket jorden, slagtet dyrene, født børn og haft hele deres liv. I modsætning til mig, har de ikke haft mulighed for at rejse særlig langt væk. De har sandsynligvis boet her i generationer - og ikke kendt til andet end dette bakkede landskab, skubbet sammen af isen ved den seneste istid.<br />
Ikke alene gravhøjen, men også landskabet heromkring på den Jyske Ås sætter mit sted i forbindelse med den store historie. Den minder mig om, at naturens kræfter er enorme - og at jeg kun er en lillebitte brik i det helt store spil. Det gør mig ydmyg - men også meget taknemlig og yderst bevidst om, at jeg skal passe på dette sted. Det er ikke kun mit.<br />
<br />
<h3>
Kun en tom høj er tilbage</h3>
Der er ikke noget tilbage i højen af den døde. Intet spor af graven. Den er blevet udgravet for mange år siden. Selv om den kun er en tom skal, så er den alligevel fredet og fundet bevaringsværdig og har værdi, fordi den i sig selv minder os om de mennesker, der var her engang. Den høj vil overleve både mig og Jannes Have og være her i mange generationer fremover og vil til evig tid være kilde til mystik, ubesvarede spørgsmål og store tanker om, hvordan tidligere tiders mennesker har levet deres liv netop her.<br />
<br />Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-5714431854302006762020-03-25T09:13:00.000+01:002020-03-26T08:18:29.687+01:00Sådan dyrker du tomater - en guide for begyndere #3<i>Dette indlæg er tredje del af serien: Sådan dyrker du tomater - en guide for begyndere.</i><br />
<br />
Har du læst de tidligere indlæg?<br />
<a href="https://tornvig.blogspot.com/2020/03/sadan-dyrker-du-tomater-volume-1.html">Læs del 1 her.</a><br />
<a href="https://tornvig.blogspot.com/2020/03/sadan-dyrker-du-tomater-en-guide-til.html">Læs del 2 her.</a><br />
<br />
<h3>
Tomaterne dannes</h3>
Tomatplanterne begynder ret hurtigt at sætte blomster efter udplantning, og ret hurtigt derefter vil du kunne se små grønne tomatfrugter dannes i blomstens kerne. Jo flere blomster, desto flere tomater kommer der. Ikke alle blomster bliver til frugt.<br />
Tomaterne vil dannes i tætte klaser, hvis planten ellers får lys og næring nok. Efterhånden vokser de grønne tomater sig store og i juli måned (afhængig af sorten) vil du kunne høste dine første modne tomater fra eget drivhus.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-g11NO8ftVe8/Xnm3hseMjMI/AAAAAAAAENw/HwG_YF2uoqE4AZ2Cjz-xK3vQ-4cIo6kEACLcBGAsYHQ/s1600/IMG_3825.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-g11NO8ftVe8/Xnm3hseMjMI/AAAAAAAAENw/HwG_YF2uoqE4AZ2Cjz-xK3vQ-4cIo6kEACLcBGAsYHQ/s640/IMG_3825.JPG" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Tomaterne hænger i klaser og er klar til at plukke. Bladene krøller - hvilket kan skyldes for store temperaturforskelle.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h3>
Høst i drivhuset </h3>
August er den store tomathøst-måned. Glæd dig, for de dufter og smager så meget bedre end supermarkedernes duftforladte udgaver. Måske får du flere tomater, end du kan spise. Så er det heldigvis ret nemt at gemme tomaterne til senere brug. Du kan f.eks. lave dine egne hakkede/flåede tomater og fryse dem ned - eller sætte dem på glas. Det vil du virkelig blive glad for til vinter!<br />
<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-HX6LbM2ej9A/Xnm3h7GRrKI/AAAAAAAAEN0/SxcAGd5e5Zoe92k0bpjPfVsj77rsbZyXwCLcBGAsYHQ/s1600/IMG_3837.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-HX6LbM2ej9A/Xnm3h7GRrKI/AAAAAAAAEN0/SxcAGd5e5Zoe92k0bpjPfVsj77rsbZyXwCLcBGAsYHQ/s640/IMG_3837.JPG" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">En trillebørfuld med dejlige grøntsager fra både min køkkenhave og drivhus.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h3>
Sygdomme og problemer</h3>
Du vil helt sikkert komme til at høste tomater - men udbyttet kan desværre påvirkes af diverse sygdomme og problemer. Jeg har haft drivhus i mange år og er aldrig nogensinde kommet igennem en sæson uden nogen af de nedenstående problemer. Jeg har heller aldrig oplevet, at jeg ikke har høstet tomater. Så fortvivl ikke, hvis du oplever sygdomme eller andre trivselsproblemer. De er svære at undgå. Her er nogle af de mest almindelige:<br />
<h3>
<br />Revnede tomater</h3>
Hvis tomaterne revner skyldes det som regel, at enten temperaturforskellene er for store - eller forskellen i luftfugtigheden er for stor. I begge tilfælde skal du forsøge at skabe mere stabile forhold. F.eks. ved at åbne alle døre og vinduer i drivhuset om dagen, så der ikke bliver alt for varmt - og måske lukke om natten, så der ikke bliver alt for koldt. Men spis blot tomaterne, selv om de revner. Revnerne er ikke tegn på sygdom; det er højst lidt irriterende.<br />
<br />
<h3>
Bladene krøller</h3>
Jeg ser næsten altid krøllede blade på mine tomatplanter, hvilket er et tegn på, at planten er anstrengt. Men der er ikke tale om sygdom; det er snarere et tegn på manglende trivsel. Hos mig skyldes det for store temperaturudsving. Jeg har problemer med at lufte tilstrækkeligt ud, hvilket skyldes at mit drivhus ikke har vinduer nok. Hvis planternes blade krøller og samtidig er mørkegrønne, er det fordi du gøder for meget.<br />
<h3>
<br />Tomaterne er sorte i bunden (Griffelråd)</h3>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-YNdTHLCkAhI/XnxXAIhrJ-I/AAAAAAAAEOM/h7PYZXAz2roOLZOzkS92sn0F4fpfARUIwCLcBGAsYHQ/s1600/tomat_griffel.png" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img alt="" border="0" data-original-height="387" data-original-width="352" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-YNdTHLCkAhI/XnxXAIhrJ-I/AAAAAAAAEOM/h7PYZXAz2roOLZOzkS92sn0F4fpfARUIwCLcBGAsYHQ/s320/tomat_griffel.png" title="Griffelråd" width="290" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Griffelråd ses i bunden af tomaterne, som en mørk plamage.</td></tr>
</tbody></table>
Ind imellem kan der ske det, at frugterne udvikler en sort/brun ring i bunden. Dette fænomen kaldes griffelråd og i mange år har man ment, at det skyldtes calciummangel. I de senere år har forskningen dog peget på, at griffelråd skabes af ubalancer i det hele taget - eller sagt med andre ord: Stress. Der er ikke nogen behandling af griffelråd. Dog smitter det ikke, så du må bare plukke de skadede frugter af - måske endda fjerne planten - og sætte din lid til, at de andre planter giver tomater nok.<br />
Du skal undgå griffelråd ved at plante og gøde stabilt - og undgå store temperaturudsving - og undgå at plante dine tomater i drivhuset for tidligt.<br />
Griffelråd ses mest ved store bøftomater. Du kan ikke spise tomater med griffelråd. Ud med dem.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<h3>
<br />Skimmel</h3>
Tomatplanten hører til natskyggefamilien, som bla. også dækker over kartoffelplanten. Denne plantefamilie kan let få skimmel - som er en bred betegnelse for en række af svampesygdomme. Det vi normalt kalder kartoffelskimmel - og som altså også kan ramme tomater - skyldes svampen <i>Phytophora infestans. </i>Hvis det sker, må du hurtigst muligt fjerne det angrebne område. Denne type skimmel smitter lynhurtigt og kan kendes på gule, visne planter i løbet af ingen tid.<br />
Sidst på sæsonen er det højst sandsynligt, at du vil opleve <i>gråskimmel</i> på dine planter. Det er næsten uundgåeligt og viser sig også i form af visne, gule blade og måske grålige plamager og rådne områder. Fjern det efterhånden, som det dukker op og prøv at hold det nede. Men i september vil du se det mere og mere. Pluk evt. de sidste tomater - også de grønne - og tag dem med ind i vindueskarmen og sæt dem til tvangsmodning.<br />
<br />
Fjern de skimlede planter og gør drivhuset rent, så du ikke efterlader svampesporer i drivhuset.Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-73824130366467081962020-03-23T12:33:00.002+01:002020-03-24T09:14:44.392+01:00Sådan dyrker du tomater - En guide til begynderen #2<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Dette indlæg er anden del af "Sådan dyrker du tomater -- en guide til begyndere".<br />
<a href="https://tornvig.blogspot.com/2020/03/sadan-dyrker-du-tomater-volume-1.html">Se #1 her</a><br />
<b><br /></b>
Når tomatplanterne er priklet om to gange og er ca. 30-40 cm. høje er de store nok til at komme i drivhuset.<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td><a href="https://1.bp.blogspot.com/-RZGtBeYYvD8/V0f5K76b3OI/AAAAAAAADhs/MQAcGVruVv818bRD1Rc20EXi4W_rlxV7gCPcBGAYYCw/s1600/IMG_3468.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1600" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-RZGtBeYYvD8/V0f5K76b3OI/AAAAAAAADhs/MQAcGVruVv818bRD1Rc20EXi4W_rlxV7gCPcBGAYYCw/s640/IMG_3468.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 12.8px;">Tomatplanterne kan sættes i drivhuset, når nattemperaturen er over 8 grader.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h3>
<b>Udplantning i drivhuset:</b></h3>
Fra begyndelsen/ midt i maj, kan du plante dine tomatplanter i drivhuset.<br />
I mit drivhus har jeg plads til 12-15 tomatplanter, hvis jeg planter dem med ca. 50 cm. mellem hver plante. Jeg har ALTID for mange planter og kan ikke lide at slå nogen af dem ihjel. Derfor prøver jeg altid at afsætte alle de planter til naboer, venner og bekendte, jeg kan. Man kan også lave en bytteaftale. Jeg bytter altid med min bror og min mor, som også sår tomater. På den måde får vi flere sorter allesammen.<br />
<br />
Du kan sætte planterne i drivhuset omkring begyndelsen/midt i maj. Der skal helst være en temperatur på ca. 8 grader om natten.<br />
<br />
Hvis du vil være rigtig god ved dine planter vænner du dem til deres nye bolig først <i>inden</i> du planter. Dvs. at du i nogle dage bærer dine planter ud i drivhuset, lader dem stå på gulvet i drivhuset om dagen - og bærer dem ind igen til natten.<br />
<br />
Jeg gør det så aldrig:-) Det skyldes den simple grund, at jeg har langt mellem huset og drivhuset - og derfor ender med at ødelægge planterne ved at vandre gennem vinden og bakse så meget med dem.<br />
I stedet lader jeg dem stå i potterne på flisegulvet et par dage, så de i det mindste ikke skal forholde sig til både omplantning og temperaturskift på en gang. Det går fint, selv om de måske er lidt længere om at komme igang end normalt.<br />
<br />
<h3>
Bede eller plantesække?</h3>
I mit drivhus dyrker jeg i faste bede. Det gør jeg, fordi det er mest fleksibelt og fordi det er det mest klimavenlige. Vi skal (efter min mening) væk fra nemme brug-smid-væk-løsninger og i stedet satse på bæredygtige løsninger. Hvis du dyrker i plantesække, så vær opmærksom på at vælge nogle bæredygtige produkter uden spagnum, så du ikke er med til at ødelægge vores dyrebare tørvemoser.<br />
<br />
Du kan bl.a. vælge <a href="https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=16253&htmlurl=https://www.plantetorvet.dk/t/54/spagnum-og-muld/1092/plantesaekke">produkter fra Champost</a>, som er uden spagnum.<br />
<br />
Hvis du - som jeg - vælger at dyrke i faste bede, gælder det også, at du skal undgå spagnum eller i det mindste spare på det. Jeg startede i sin tid med et antal plantesække, som jeg siden har genbrugt og suppleret op med dyregødning og organisk materiale. Det betyder, at jeg i dag kun køber få plantesække som øverste lag. Du kan sagtens udrydde brugen af plantesække fuldstændigt og i stedet bruge god havejord og kompost.<br />
En anden god grund til at dyrke i bede med almindelig havejord (eller en blanding af havejord og plantesække-jord) er, at der findes langt flere næringsstoffer i jorden, som giver en bedre tomatsmag!<br />
<br />
Du kan læse et af mine tidligere blogindlæg her:<br />
<a href="https://tornvig.blogspot.com/2016/05/vi-skal-spare-pa-vores-spagnum.html">Vi skal spare på vores spagnum</a><br />
<br />
<br />
<h3>
Bind op, vand og gød.</h3>
Når planterne begynder at falde til i drivhuset, vil de blive friskgrønne og begynde at vokse.<br />
I løbet af kort tid vil de få brug for at blive bundet op til en form for støtte. Jeg har efterhånden fået et system med at binde en snor som en løs løkke under det nederste bladsæt og derefter binde snoren fast i loftet. Efterhånden som planten vokser, snor jeg planten rundt om snoren. Planten tager ikke skade, så længe du laver en løs løkke forneden.<br />
Et tip er at vælge snor af et bestandigt materiale, som ikke rådner i løbet af sæsonen. F.eks. nylon.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-AzVba4hcygI/XniLjbaMr3I/AAAAAAAAENI/zol0GnlxZAM377HFgO4nSHmWHqbOjzxMQCLcBGAsYHQ/s1600/opbinding.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-AzVba4hcygI/XniLjbaMr3I/AAAAAAAAENI/zol0GnlxZAM377HFgO4nSHmWHqbOjzxMQCLcBGAsYHQ/s640/opbinding.png" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Illustration af simpel opbinding af tomatplante. Bind en løs løkke rundt om det nederste bladsæt på planten og bind snoren fast i loftet. Sno derefter planten rundt om snoren i takt med, planten vokser.</td></tr>
</tbody></table>
<h3>
Knib sideskud</h3>
De fleste tomatsorter er designet til at fortsætte væksten opad i det uendelige. De vil derfor konstant forsøge at skabe nye stængler ved at sætte nye sideskud. Men det vil vi gerne undgå - for ellers bruger planten kræfter på konstant at sætte nye frugter - og kun få af dem kan nå at modnes på vores breddegrader. Tomatplanten skal derfor optimalt set kun have én hovedstamme.<br />
Ligeså snart planten er i vækst vil du kunne finde sideskud/hjørneskud. Tag en daglig inspektion og knib dem af, når du finder dem.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-kMKatRMdYA0/XniZwOMLqMI/AAAAAAAAENg/HpUWmmTOdqQpNPwFAqiAoAzsZhUSkbruQCLcBGAsYHQ/s1600/sideskud.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1446" data-original-width="1600" height="578" src="https://1.bp.blogspot.com/-kMKatRMdYA0/XniZwOMLqMI/AAAAAAAAENg/HpUWmmTOdqQpNPwFAqiAoAzsZhUSkbruQCLcBGAsYHQ/s640/sideskud.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">De fleste tomatsorter, vi dyrker, kaldes indeterminante planter. Det betyder, at de er designet til at vokse i længden i det uendelige. Derfor sætter planten konstant sideskud. For at tvinge planten til at bruge sin energi på frugterne - kniber vi sideskuddene af.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h3>
Vanding</h3>
Tomater er ret tørstige, og når de først er godt i vækst skal du vande godt. De må ikke tørre ud, men må heller ikke overvandes. Så kommer de til at miste smagen. Den store klimesynder i forbindelse med at dyrke tomater er netop vandmængden. Derfor skal du overveje, om du kan samle regnvand til at vande med. Helt lavpraktisk kan man bare have nogle store baljer og kar til at stå og så vande i drivhuset med det, som samler sig. Resten må man tage fra vandhanen.<br />
<br />
Et vandingsanlæg kan også være en god mulighed. Det har den ulempe, at du ikke kan bruge regnvand. Bortset fra det, er et vandingsanlæg en god idé til at sikre stabil vanding - som reguleres efter temperaturen - og så er det fantastisk til ferieperioder, hvor du ikke kan vande dine tomater.<br />
Du kan finde vandingsanlæg til meget billige penge i byggemarkeder og havecentre.<br />
<br />
Læs et tidligere indlæg om mit vandingsanlæg: <a href="https://tornvig.blogspot.com/2017/08/smart-vanding-i-mit-drivhus.html">Smart vanding i drivhuset</a><br />
<br />
<h3>
Gødskning</h3>
Hvis du dyrker i plantesække, skal du være varsom med gødning. Plantesækken er allerede tilsat gødning, og du skal først gøde sidst på sæsonen.<br />
Hvis du dyrker i bede, skal du forberede jorden godt og evt. lægge komposteret dyregødning ud i bedene efter hver dyrkningssæson. Så ligger jorden og gør sig klar af sig selv i løbet af vinteren.<br />
<br />
Uanset hvordan du dyrker tomaterne, kan du holde øje med deres næringsbehov ved at kigge på bladfarven.<br />
Lysegrønne blade er tegn på, at planten har brug for næring.<br />
Mørkebrønne - nærmest blå - blade er tegn på, at du skal holde lidt igen med gødningen.<br />
Tomatplanten skal have en klar grøn farve.<br />
Hvis dine planter mangler næring kan du købe drivhusgødning i ethvert supermarked eller havecenter. Gød med det ca. en gang om ugen eller efter behov.<br />
<br />
<h3>
Hvis planterne bliver for lange</h3>
Tomatplanter vokser og vokser. Og med tiden vokser de sig højere end, der er plads til i dit drivhus. Hvis de begynder at vokse op under taget kan du - hvis du har brugt min opbindingsmetode - let gøre noget ved det. Du løsninger opbindingen og sænker forsigtigt planten længere ned, så det nederste af planten snøres rundt som en spiral. De nederste tomater modner før de øverste, så formodentlig har du allerede plukket de nederste tomater og planten ser lidt ranglet ud forneden, når du har brug for at gøre dette. Nu er der plads til toppen af tomatplanten igen. Du kan ovenikøbet lade den snoede stængel dække af jord, hvorved planten forynges og sætter nye rødder.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-5LryEDVOEX4/V705sm4EDsI/AAAAAAAADmo/qZIJ6Mjf1poydU4xjVPHVK0pIFQms7CFgCPcBGAYYCw/s1600/IMG_0594.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-5LryEDVOEX4/V705sm4EDsI/AAAAAAAADmo/qZIJ6Mjf1poydU4xjVPHVK0pIFQms7CFgCPcBGAYYCw/s640/IMG_0594.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Store klaser med modne tomater er snart klar til høst. I bunden af bedet er der tagetes. Dels som pynt. Dels for at minimere skadedyr.</td></tr>
</tbody></table>
Følg med i næste afsnit af Sådan dyrker du tomater - en guide til begynderen #3. Her kan du lære om de typiske udfordringer med at dyrke tomater: Sygdomme og tegn på dårlig vækst.<br />
<div>
<br /></div>
<br />Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-263412992836578002020-03-22T10:21:00.003+01:002020-03-24T09:15:01.319+01:00Sådan dyrker du tomater! En guide til begyndere #1Drivhus er lig med tomater. Tomaterne har royal status i drivhuset og er den primære afgrøde hos mig og mange andre danske drivhusejere. Her får du mine bedste tip til tomatdyrkning. Indlægget er især relevant for dig, der er ny drivhusejer og gerne vil i gang med at dyrke egne tomater.<br />
<br />
Tomater er både nemme - og svære. De er nemme, fordi du næsten ikke kan undgå at få tomater - og svære, fordi der kan komme meget på tværs som gør, at du ikke får et fuldt udbytte.<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-bI3LEoKQlQg/V0f5OskGnpI/AAAAAAAADhs/LXVD1HtSyushiI7dRJgXF2MDf1C0jrdtQCPcBGAYYCw/s1600/IMG_0254.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-bI3LEoKQlQg/V0f5OskGnpI/AAAAAAAADhs/LXVD1HtSyushiI7dRJgXF2MDf1C0jrdtQCPcBGAYYCw/s640/IMG_0254.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Friske grøntsager fra drivhuset. Smagen er i top. Klimabelastningen i bund.</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<h3>
</h3>
<h3>
Spir tomaterne selv - og få sjovere tomater</h3>
Tomater sås i marts indendøre. Hvis man ikke når det - kan planterne selvfølgelig købes - men det sjoveste er at så dem selv. Især fordi man så får indflydelse på, hvilke sorter man skal have. I butikkerne er der slet ikke samme udvalg. Hvis du køber tomatfrø, får du et væld af sorter og dermed farver, størrelse og smage at vælge imellem. Vælg sjove farver, størrelse - men tænk også på at få nogle gode, driftsikre røde madtomater, så det hele ikke bliver kulørt tag-selv-tomat-slik.<br />
<br />
Du kan finde tomatfrø i supermarkedernes frøposestandere, men jeg vil anbefale dig at købe online, hvor udvalget er helt fantastisk.<br />
Tjek f.eks. sortimentet af tomatfrø hos <a href="https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=16253&htmlurl=https://www.plantetorvet.dk/t/123/groentsagsfroe?hf.tree-menu=Gr%C3%B8ntsagsfr%C3%B8%20%3E%20Tomater">Plantetorvet</a> eller hos det tyske biodynamiske frøfirma <a href="https://www.bingenheimersaatgut.de/en/">Bingenheimer.</a><br />
<h3>
Sådan gør du:</h3>
Du skal bruge potter (eller såbakker), en vandingsbakke og noget så- og priklejord. Udstyrsmæssigt behøver du ikke noget særligt. Der findes alle mulige fancy minidrivhus og tørvepotter. Alt det behøver du ikke investere i. Du kan nøjes med en bakke fra grøntsager du har købt i supermarkedet eller en aflagt plastpotte. Der skal bare være hul i bunden.<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/--fzB50nTIU8/XncsA8LkXeI/AAAAAAAAEMg/FLfrborvRi8pwBvBNQ249XfYrmZH_T3uwCLcBGAsYHQ/s1600/IMG_1599.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/--fzB50nTIU8/XncsA8LkXeI/AAAAAAAAEMg/FLfrborvRi8pwBvBNQ249XfYrmZH_T3uwCLcBGAsYHQ/s640/IMG_1599.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Når du sår tomater behøver du ikke noget særligt udstyr. Du kan genbruge gamle potter eller så i grøntsagsbakker fra supermarkedet, blot der er hul i bunden.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Fyld potterne eller såbakken med f.eks <a href="https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=16253&htmlurl=https://www.plantetorvet.dk/p/71973/spagnum-og-muld-saajord-fra-champost-priklejord-fra-champost?cbp=%2Fplant-type%2F54%2Ffamily%2F1101">så- og priklemuld</a> fra Champost. Det er ret vigtigt, at det er jord egnet til formålet. Du kan godt bruge andre jordtyper eller blande din egen - men det skal være næringsfattigt. Hvis du bruger mere næringsrigt jord, er der risiko for, at dine små spirer dør af de overvældende mængder næring. De kan ikke tåle det.<br />
<br />
<a href="https://tornvig.blogspot.com/2017/04/sadan-laver-man-sine-egne-jordblandinger.html">Se mit tip til at blande jord her</a>.<br />
<br />
Så 4-5 frø i hver potte og dæk let med jord. De skal sås med tilpas afstand, så du senere kan skille planterne ad uden at beskadige dem. Vand. Denne ene gang må du godt "vande fra oven" - dvs. hælde vand over jorden. Men derefter må du kun "vande fra neden", dvs. hælde vand ud i en bakke, hvori potterne er placeret. Så suger jorden selv det vand op, den skal bruge. Dette gør du for at undgå, at der dannes mug og fugt på jordoverfladen. Det kan tage livet af de små planter.<br />
<br />
<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-XI87MPHOOrs/Xnc2q0bjL4I/AAAAAAAAEM0/C1XJbEnDVHIHVdHdmsqFa9xjSleNf-MKQCLcBGAsYHQ/s1600/vanding.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-XI87MPHOOrs/Xnc2q0bjL4I/AAAAAAAAEM0/C1XJbEnDVHIHVdHdmsqFa9xjSleNf-MKQCLcBGAsYHQ/s640/vanding.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Vand altid planterne nedefra. Lad potten stå i en vandingsbakke, så planten selv kan suge vand op.</td></tr>
</tbody></table>
Jeg er selv stor fan af zinkbakker som vandingsbakker. De holder i årevis og er fuldstændig tætte. De kan bruges ude og inde til alle mulige formål.<br />
<a href="https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=57680&htmlurl=https://www.zinkbakken.dk/zinkbakker.html">Se zinkbakker her</a><br />
<h3>
<br />Husk små skilte</h3>
Og så det allervigtigste: Sæt et lille skilt i hver potte med sortsnavnet. Du tror, du kan huske det. Men det kan du ikke!<br />
<br />
<h3>
<b>Når de spirer</b></h3>
Tomatfrø spirer efter ca. en uge. De skal starte indendøre på et køligt (16-18 grader) og meget lyst sted. Det optimale er en lidt kølig (men opvarmet) udestue. Desværre er det bedste sted hos mig under et skråvindue på mit kontor. Der er lidt for varmt, så mine tomatspirer bliver hurtigt lyse og ranglede. Men der skal nok komme tomater alligevel. Nogle gange spirer tomaterne, men kan ikke finde ud af at kaste frøet af bladene. Så må du være fødselshjælper og duppe frøet med lidt vand og derefter lirke frøet forsigtigt af.<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-UrsMpgBehgs/XnXZ5h7CAAI/AAAAAAAAEMU/_P7InuXpSsYnFD61Kzeo0n_5_N0gtPHmQCLcBGAsYHQ/s1600/IMG_1578.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-UrsMpgBehgs/XnXZ5h7CAAI/AAAAAAAAEMU/_P7InuXpSsYnFD61Kzeo0n_5_N0gtPHmQCLcBGAsYHQ/s640/IMG_1578.JPG" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Tomatfrøene spirer efter ca. en uge. Her er spirerne få dage gamle og strækker sig efter lyset. Selv om de bliver lidt ranglede, skal der nok blive gode tomater alligevel.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h3 style="clear: both; text-align: left;">
1. prikling</h3>
Når de små tomatplanter har sat sit første sæt af blivende blade (blad nr. 3 og 4), er det tid til at prikle om første gang. Det gør man for at sikre, at tomaterne hele tiden er i god vækst. Hvis man undlader at prikle, går planterne i stå, fordi de mangler næring. Det betyder, at dine planter vokser langsommere og dårligere - og i sidste ende får du en dårligere plante med dårligere udbytte. DERFOR: Slå dovenskaben til side og brug fem minutter på at prikle dine tomatplanter om.<br />
<br />
Hvis dine tomatplanter allerede nu er blevet meget lange og ranglede, kan du roligt plante den lidt dybere, når du prikler om.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-r2UC4V_7juI/Xnc2q3GwlvI/AAAAAAAAEM4/Rkhkh1x2piYHfzP65EJPwXMWbVzfmEIGgCLcBGAsYHQ/s1600/tomatplante.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-r2UC4V_7juI/Xnc2q3GwlvI/AAAAAAAAEM4/Rkhkh1x2piYHfzP65EJPwXMWbVzfmEIGgCLcBGAsYHQ/s640/tomatplante.png" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Den spæde tomatplante er klar til at prikle om, når den har et sæt blivende blade. Du kan kende de blivende blade på, at de er mere takkede end kimbladene, som er helt glatte og aflange.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Du skiller de små planter af ved at dele jorden. Sæt nu en tomatplante i hver sin lille potte med jord og stop let til omkring planten. Du skal stadig bruge så- og priklejord. Vand fra bunden.<br />
<br />
<h3>
2. prikling</h3>
Når planten er blevet pænt stor (det er en vurderingssag) - men ca. 15 cm. høj - prikler du om anden gang til en endnu større potte. Du bruger stadig så- og priklejord.<br />
<br />
Når planterne er store nok - og temperaturen er rigtig i dit drivhus, kan du plante dem ud.<br />
<br />
Det kan du læse mere om i: <a href="https://tornvig.blogspot.com/2020/03/sadan-dyrker-du-tomater-en-guide-til.html">Sådan dyrker du tomater - en guide til begyndere #2</a><br />
Her kan du også læse om udplantning, vanding, gødning og opbinding.Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-83732565505277457732020-03-16T09:12:00.001+01:002020-03-16T09:17:17.508+01:00Et års erfaringer med no-dig køkkenhavenSidste år tog jeg en stor beslutning vedr. min køkkenhave. Jeg ville gerne slippe en smule billigere mht. lugning og se, om no-dig-metoden ville være en bedre måde for mig at dyrke køkkenhave på.<br />
Så i stedet for at køre møg på haven, fræse og derefter så i rækker, definerede jeg nogle no-dig-bede, som:<br />
<br />
1. Ikke må betrædes<br />
2. er dækket med jorddække/kompost/planteafklip<br />
<br />
Min køkkenhave er formet som en vifte: Fire store "lagkagestykker" er indrammet af cortenstål-rammer og mine no-dig-bede er bueformede bede, som ca. er en 0,75 m. brede.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-XRUAUxC4XR0/XHaj-TPYdEI/AAAAAAAAEBc/T1D8iqnYyxotY-hUYnb_5O8_mte6VOf5gCPcBGAYYCw/s1600/f21DCfbZQMKmdoNipkxlkA.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-XRUAUxC4XR0/XHaj-TPYdEI/AAAAAAAAEBc/T1D8iqnYyxotY-hUYnb_5O8_mte6VOf5gCPcBGAYYCw/s640/f21DCfbZQMKmdoNipkxlkA.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Hvert "lagkagestykke" rummer 8 brede no-dig bælter.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Sidste år fik jeg de første erfaringer med no-dig-køkkenhaven:<br />
<br />
<b>1. Bedene skal være lidt bredere.</b><br />
Hvis mine bede var højbede med faste rammer, så ville 0,75 meter nok være perfekt. Men mine bede er blot definerede områder uden kanter, så de har tendens til at flyde lidt ud. Derfor skal bedene fra starten være lidt bredere - ca. 1 meter. Den anden årsag er, at stierne imellem bedene nu er blevet det besværlige område, som rummer meget ukrudt.<br />
<b></b><br />
<b></b>
<b>2. Stierne skal være smallere. </b><br />
Jeg havde oprindeligt planer om at lave stier på 40 cm. Men af en eller anden grund endte de med at blive bredere. Det var ikke smart. Der kommer meget ukrudt. Så jeg vil lave stierne smallere, så afgrøderne i højere grad skygger for trædeområderne. Alternativt skal jeg smide halm eller andet på stierne for at friholde dem for ukrudt. Tilbage til 30-40 cm!<br />
<br />
<b>3. Jorddækkeprincippet kræver rigtig meget materiale</b><br />
Det er svært for mig at få organisk materiale nok til at dække jorden med. Især først på sæsonen. En gang om året dækker jeg jorden med komposteret gødning. Det skal helst være i efteråret, men selv om intentionerne er gode, så bliver det sjældent gjort. I stedet gør jeg det i løbet af vinteren. Det er et kæmpestort og hårdt arbejde, som jeg ikke har kræfter til at gøre på en gang - eller en dag. Det kræver ca. 32 trillebørfulde kompost!<br />
Jeg får leveret en vognfuld dyregødning hvert år, men det skal altså ligge rigtig længe - gerne 2-3 år før det er tilstrækkeligt komposteret.<br />
Jeg supplerer også med hjemmelavet kompost, men det er svært for mig at producere mere end 2 trillebørfulde om året.<br />
I sæsonen dækker jeg jorden med planteafklip. F.eks. gulerodstoppe osv.<br />
<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-zbUUF1sGsyw/Xm8xL8FO_cI/AAAAAAAAELo/BrquOnr_jFIFQL3JUTDxn06-E4BoyFmcgCLcBGAsYHQ/s1600/4610NTXSRZSn62tHWgQFcg.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-zbUUF1sGsyw/Xm8xL8FO_cI/AAAAAAAAELo/BrquOnr_jFIFQL3JUTDxn06-E4BoyFmcgCLcBGAsYHQ/s640/4610NTXSRZSn62tHWgQFcg.jpg" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">På billedet kan man ane de forhøjede områder, som udgør de 1 meter brede dyrkningsbælter. Her er det salat og løg i samme bed. Næste år kan jeg godt så tættere endnu. I overfladen fornemmer man komposten med små grene.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<h3>
Gevinsterne:</h3>
<u><br /></u>
<b><u>Bedre gulerødder</u></b><br />
Jeg fik ikke et bedre udbytte i sidste sæson end jeg plejer. Men gulerødder og pastinakker bliver allerede nu længere. De kan vokse mere ubesværet i bedene, fordi jorden klart er mere porøs, når du undgår at blive betrådt.<br />
<br />
<b><u>Porøs jord= lettere lugning</u></b><br />
Jeg kan ikke entydigt sige, at der er mindre ukrudt i bedene, men det som kommer er klart lettere at slippe af med. Dog er der klart mindre ukrudt i bedene end på stierne, hvor jeg havde et hyr med at hakke ukrudt væk.<br />
<br />
I den kommende sæson glæder jeg mig til at se, om jeg med mine justeringer kan få skabt den no-dig have jeg drømmer om.<br />
<br />
Læs et tidligere blog-indlæg om no-dig i min have:<br />
<a href="https://tornvig.blogspot.com/2019/02/jeg-har-gravet-for-sidste-gang-i-min.html">Jeg har gravet for sidste gang i min have</a><br />
<br />
Mangler du frø til køkkenhaven, kan du tage et smut forbi <a href="https://www.blogger.com/%3Ca%20href=%22https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=70362%22%20target=%22_blank%22%20rel=%22nofollow%20noopener%22%3E%C3%98kologiske%20gr%C3%B8ntsagsfr%C3%B8%20-%20stort%20udvalg,%20hurtig%20levering!%3C/a%3E">Økohaven</a> og se, hvad de har.<br />
<br />
<br />
<br />Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-9109976712847635802020-03-10T10:22:00.000+01:002020-03-11T08:29:59.904+01:00Se, hvordan det er gået med min magre bøgehæk!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; text-align: center;"><tbody>
<tr><td><a href="https://1.bp.blogspot.com/-Oi_ydJGvQKs/Xmdbs3o6MEI/AAAAAAAAEKM/Sun8SDQdi-YwpHlZeEkvTEHc3K3RLwVAgCLcBGAsYHQ/s1600/boegeh%25C3%25A6k.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="857" data-original-width="1600" height="342" src="https://1.bp.blogspot.com/-Oi_ydJGvQKs/Xmdbs3o6MEI/AAAAAAAAEKM/Sun8SDQdi-YwpHlZeEkvTEHc3K3RLwVAgCLcBGAsYHQ/s640/boegeh%25C3%25A6k.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 12.8px;">Den rustrøde farve er smuk vinteren igennem og skaber en smuk kontrast til alt det grønne - også mossen i plænen:-)</td></tr>
</tbody></table>
For seks år siden plantede jeg en bøgehæk i den magre sandjord. Hækken skulle afgrænse min have, men jeg vidste godt, at oddsene var hårde. Det er nærmest kun tidsler, mos og mosegrise, der trives i det yderst næringsfattige jordlag, som istiden dannede her på kanten af Jyske Ås, hvor jeg har valgt at etablere en have:-(<br />
<br />
Så det skulle jo ikke afholde mig fra at plante 200 bøgehæksplanter. Et gammelt læhegn blev væltet og jeg fræsede en bræmme til min nye hæk. Min have var så bar og åben dengang! Jeg havde helt glemt, hvordan der så ud. Det kan se og læse om her:<br />
<a href="https://tornvig.blogspot.com/2014/03/bgehk-pa-vej.html">https://tornvig.blogspot.com/2014/03/bgehk-pa-vej.html</a><br />
<br />
Det gik ikke alt for godt i starten. Selvfølgelig ikke! Allerede året efter måtte jeg konstatere, at 75 ud af 200 planter var døde. De havde fundet forholdene lidt for golde. Så jeg måtte på den igen. Denne gang supplerede jeg udplantningen med et godt lag af Champost som jorddække. Det kan du læse om her:<br />
<a href="https://tornvig.blogspot.com/2016/02/jordforbedring-skal-redde-bgehkken.html">https://tornvig.blogspot.com/2016/02/jordforbedring-skal-redde-bgehkken.html</a><br />
<br />
Derefter har jeg ikke skiftet en eneste plante. Hækken er år for år vokset sig højere og bredere. Der er enkelte huller tilbage, men jeg er sikker på, de lukker sig efterhånden. Nu har hækken helt sikkert bestemt sig for at leve. Og ikke nok med det. Den er blevet til en 1,75 meter høj, tæt ramme om min have, som jeg glæder mig over sommer og vinter.<br />
<br />
<h3>
Bøgeplanter er nøjsomme og smukke</h3>
Bøgeplanter er meget nøjsomme - og det vidste jeg godt - og derfor valgte jeg den. Det er jeg ekstremt tilfreds med i dag og glæder mig over. Især om vinteren. Den rustne farve er smuk hele vinteren igennem og skaber en smuk kontrast til det stedsegrønne, som jeg har en del af i haven. Om sommeren er hækken blød og tæt grøn og skaber en smuk ramme om farverne i mine bede.<br />
<br />
Hækken er blevet høj. Ca. 1,75 meter. Den sender trofast skud op over de to meter, og hvis jeg ikke er over hækken med klipperen, så har jeg snart en vildvoksende hæk, som jeg ikke længere kan nå op til.<br />
Hækkens højde er nøje overvejet. Det er ca samme højde som mig, så jeg kan lige nøjagtig stå på jorden og klippe hækken ved at holde klipperen op i strakt arm. Det er god træning:-) Derudover giver højden et indtryk af at være solid og massiv, samtidig med, at vi kan se ud over hækken fra vores stue og altan. Bag hækken nyder vi synet af marken og skoven, hvor der ikke så sjældent er vildt på besøg. De vil så også gerne besøge min have, men det er en anden historie:-)<br />
<br />
Jorddækket bør genopfriskes med et nyt lag Champost hvert år for at dække optimalt. Jeg bruger denne type: <a href="https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=16253&htmlurl=https://www.plantetorvet.dk/p/24128/spagnum-og-muld-jordforbedring-fra-champost-jordforbedring-fra-champost">Champost Jordforbedring</a> som egentlig bare er komposteret møg! Fyldt med næringsstoffer til hækken.<br />
<br />
Det holder ikke ukrudt helt væk. Senegræs og andre rodskydende irriterende ukrudstyper har det med at skyde sig ind under alligevel. Men det er nemmere at trække op. Jeg har ikke været flittig til at genopfriske hvert år, men efterhånden som hækken har vokset sig større er lugearbejdet blevet mindre. Hækken skygger for sine egne fødder, så færre ukrudsplanter har lyst til at bo netop der.<br />
<br />
<h3>
Se min hæk før og nu:</h3>
<br />
<b>2014:</b><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-FjFEBsTM-bs/Ux4S6pOTVuI/AAAAAAAACEE/5myDrNZ1dkQ4CsnEU-F-Csn4ZGpzXszKACPcBGAYYCw/s1600/IMG_7787.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://1.bp.blogspot.com/-FjFEBsTM-bs/Ux4S6pOTVuI/AAAAAAAACEE/5myDrNZ1dkQ4CsnEU-F-Csn4ZGpzXszKACPcBGAYYCw/s640/IMG_7787.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Den nyplantede hæk, plantet i en fræset bræmme i marken.<br />
<br />
<br />
<div style="text-align: left;">
<span style="font-size: 12.8px;"><b>2016:</b></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-R6kn3k6nD5U/VzL-oBYfjII/AAAAAAAADgc/v01tLGAC08UrrfDPmT7iW3zlBSqEifk9wCPcBGAYYCw/s1600/IMG_9479.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://1.bp.blogspot.com/-R6kn3k6nD5U/VzL-oBYfjII/AAAAAAAADgc/v01tLGAC08UrrfDPmT7iW3zlBSqEifk9wCPcBGAYYCw/s640/IMG_9479.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Her ses den unge bøgehæk i baggrunden - med udsigt til mark og skov bagved. Den lever, men er meget spinkel. </td></tr>
</tbody></table>
2018:<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-JvavOZgGXZw/XmeSN9qkLpI/AAAAAAAAEKc/Rk55QiuheOQWMFZ5YGDOCYHdPuo36piCACLcBGAsYHQ/s1600/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_3b8.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="768" data-original-width="1024" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-JvavOZgGXZw/XmeSN9qkLpI/AAAAAAAAEKc/Rk55QiuheOQWMFZ5YGDOCYHdPuo36piCACLcBGAsYHQ/s640/UNADJUSTEDNONRAW_thumb_3b8.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Hækken i sommerlys. Nyklippet og nogenlunde tæt.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<b>2020:</b><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-PVDKqq9I6zY/XmdbsskwolI/AAAAAAAAEKI/OPqGSBavo9o5-w00O7CdBZVl3LqCSO_-ACLcBGAsYHQ/s1600/boegehaek2.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="850" data-original-width="1600" height="337" src="https://1.bp.blogspot.com/-PVDKqq9I6zY/XmdbsskwolI/AAAAAAAAEKI/OPqGSBavo9o5-w00O7CdBZVl3LqCSO_-ACLcBGAsYHQ/s640/boegehaek2.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Hækken er nu 1,75 meter høj - og stort set tæt. Der er lidt tynde pletter rundt omkring, men det lukker sig mere og mere for hver sæson.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
<br />Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-57992592403328555162019-05-10T08:58:00.005+02:002019-05-10T09:05:11.345+02:00Det er (stadig) tørkens skyld!Så kom vi ind i maj. Den mest travle måned i haven. I hvert fald hvis man er sådan en som mig, der altid lige er lidt bagefter.<br />
<br />
I år er jeg faktisk vildt bagefter. Lad os sige, at det er tørkens skyld. Den tørke, som i 2018, dræbte enhver frodighed og skønhed i min have. Værst af alt: Den slog også min egen haveglæde bevidstløs.<br />
<br />
Tørken skabte et trist syn i min have. Gul og død græsplæne, hvor støvet slog op for hvert skridt man tog. Blomstringen udeblev stort set hele sommeren, og stauderne lå trætte i bedene. Det var skræmmende, og jeg var i chok. Kunne man miste sin have?<br />
<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-FhC42GBBjBA/XNUgDwZsLHI/AAAAAAAAEDI/fz0m_nBNe8A677xZTI-IF_a837rqtRa9QCLcBGAs/s1600/IMG_6038.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img alt="" border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://4.bp.blogspot.com/-FhC42GBBjBA/XNUgDwZsLHI/AAAAAAAAEDI/fz0m_nBNe8A677xZTI-IF_a837rqtRa9QCLcBGAs/s640/IMG_6038.JPG" title="koreakornellen tørstede i tørken" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Her er et billede fra tørken. Koreakornellen hang med bladene. I år er den frisk igen:-)</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Da regnen endelig kom, blev haven frodig igen i løbet af ingen tid. Naturens evne til at rejse sig er imponerende! Ukrudtet, som ikke havde haft mulighed for at spire hele sommeren, skød op med raketfart. Regnen silede og Janne sad i sin lune stue med ild i brændeovnen og havde ikke lyst til havearbejde. Imens voksede ukrudtet til i bedene. "Jeg tager det til foråret", sagde jeg til mig selv. "Om lidt kommer frosten alligevel og slår det hele ned."<br />
Det var et belejligt argument, som jeg lige nu ville ønske, jeg ikke havde lyttet til.<br />
<br />
<h3>
</h3>
<h3>
</h3>
<h3>
</h3>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-1oVcPCnW3co/XNUgDz8Q-fI/AAAAAAAAEDM/XuroQxx657Y5xZuaUrWs2SJOUxMvlzfaACLcBGAs/s1600/IMG_6042.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: 10;"><img alt="" border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-1oVcPCnW3co/XNUgDz8Q-fI/AAAAAAAAEDM/XuroQxx657Y5xZuaUrWs2SJOUxMvlzfaACLcBGAs/s640/IMG_6042.JPG" title="Køkkenhaven var trist og tyng at se på" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Selv om jeg nødvandede i min køkkenhave var den et meget trist syn:<br />
Gule planter i meget dårlig vækst. </td></tr>
</tbody></table>
<h3>
Bedene skal reddes </h3>
I disse dage ligger jeg på knæ og forsøger at redde mine bede. Køkkenhaven er heldigvis nogenlunde på plads og blev ikke anfægtet af min dovenskab i efteråret. Men alle mine bede er hårdere ramt af ukrudt end nogensinde. Det sjove er, at det er en helt ny type ukrudt. Når man har haft have i mange år, kender man sit ukrudt. Man døjer med de samme planter igen og igen. Hos mig plejer det at være "hønsetarm", græs og et par stykker mere. Efter tørken er det især græs og nogle andre - for mig ukendte - ukrudtstyper.<br />
Det ironiske er, at græsplænen nærmest døde sidste år. Men græsset i bedene har aldrig haft det bedre:-) Til gengæld er græsplænen blevet befængt med tidsler - en tørketålende plante.<br />
<h3>
<br />Sandjord og tørke er ikke verdens bedste kombination</h3>
Sandjord og tørke er ikke en rigtig god kombination. Jeg er virkelig udfordret på selve idéen om at dyrke have på en sandbanke, og tørken gjorde det ikke bedre. Men jeg giver ikke op. Jeg må nok erkende, at jeg aldrig får den mest frodige have på jorden. Der skal rigtig meget jordforbedring og gødning til. Heldigvis er det til fulde lykkedes i min køkkenhave. DEN fungerer.<br />
<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-ue3hNP6o01k/U-jTSysONHI/AAAAAAAACTs/2_thoVUO-iMvaG0floTOElTp-x5ThLmUACPcBGAYYCw/s1600/IMG_8488.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://3.bp.blogspot.com/-ue3hNP6o01k/U-jTSysONHI/AAAAAAAACTs/2_thoVUO-iMvaG0floTOElTp-x5ThLmUACPcBGAYYCw/s640/IMG_8488.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Sådan ser køkkenhaven normalt ud om sommeren. Frodig og farvestrålende.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
<br />Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-70592347891098664432019-02-27T16:00:00.004+01:002020-03-31T07:37:41.902+02:00Jeg har gravet for sidste gang i min have...Måske holder det statement ikke helt, men min intention er, at det skal være slut med at grave i køkkenhaven fremover.<br />
<br />
<h3>
Haven må rationaliseres</h3>
De fleste mennesker er så fornuftige kun at slå det brød op, de selv kan bage. I havekontekst betyder det, at de fleste fornuftige havemennesker ikke anlægger flere bede, end de kan holde.<br />
Sådan er det ikke helt gået for mig.<br />
Jeg bliver grebet af en vision, og så går jeg i gang. Det betyder, at jeg som regel får anlagt det, jeg har drømt om, men måske uden at tænke på, om jeg har kræfterne til at vedligeholde det.<br />
<br />
Derfor er det nu uvægerligt gået sådan, at haven er vokset mig lidt over hovedet. Det er ikke godt. Jeg kan bedst lide, når haven er velplejet, men det er svært for mig at holde det niveau, jeg gerne vil.<br />
<br />
Derfor må der rationaliseres. Jeg starter i køkkenhaven.<br />
<br />
Hvert forår har jeg ryddet for vinterafgrøder, luget det værste, kørt gødning på, fræset, kultiveret og sået. Det er en sveddryppende og til tider næsten uoverkommelig opgave, når man ikke kan mønstre frivillige til at hjælpe med det grove.<br />
Men nu har jeg tænkt mig at skifte metode, så jeg kan spare fræsningen og forhåbentlig også en del lugning henover sommeren.<br />
<br />
<h3>
No-Dig i køkkenhaven</h3>
Løsningen hedder No-Dig, og består i al sin enkelhed i at lade naturen gøre arbejdet ved at følge disse få principper:<br />
<br />
<ul>
<li>Dyrkningsjorden dækkes af et naturligt jorddække som f.eks. kompost eller naturgødning.</li>
<li>Man undlader at gå på dyrkningsjorden.</li>
<li>Man undlader at grave dyrkningsjorden.</li>
</ul>
<br />
<br />
Det har efter sigende følgende fordele:<br />
<br />
<ul>
<li> Jorden bevarer sin naturlige porøsitet og mikroorganismer kan arbejde uforstyrret</li>
<li>Ukrudtsfrø får dårligere spiringsvilkår, da jorddækket lukker for lyset.</li>
</ul>
<br />
<h3>
Bedene indrettes til no-dig</h3>
Jeg har overvejet at skifte min traditionelle dyrkningsmetode ud med no-dig i flere år, men jeg har hele tiden tænkt, at det ikke kunne lade sig gøre for mig. Dels fordi min køkkenhave også er et æstetisk projekt, og dels fordi jeg ikke - før nu - er kommet op med en plan for, hvordan jeg skulle undgå at træde på jorden.<br />
Men løsningen ligger lige for!<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-XRUAUxC4XR0/XHaj-TPYdEI/AAAAAAAAEBY/Ojp6pQhIvH0J0-TvT-YdJCrRSVYb_bL-gCLcBGAs/s1600/f21DCfbZQMKmdoNipkxlkA.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://2.bp.blogspot.com/-XRUAUxC4XR0/XHaj-TPYdEI/AAAAAAAAEBY/Ojp6pQhIvH0J0-TvT-YdJCrRSVYb_bL-gCLcBGAs/s640/f21DCfbZQMKmdoNipkxlkA.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Min køkkenhave består af fire lagkagestykkeformede bede. De måler ca. 9 meter på det lange led. De indrettes nu til no-dig-metoden.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Jeg har i alt 4 store indrammede bede, formet som lagkagestykker. Tilsammen udgør de min halvcirkelformede køkkenhave. De fire bede holder styr på sædskiftet. Sådan skal det stadig være.<br />
Før dyrkede jeg i bueformede rækker med ca. 30-40 cm. afstand mellem hver række. Nu bliver det lidt anderledes.<br />
<br />
Hvert lagkagestykke kommer til at indeholde 8 bueformede bælter med en bredde på ca. 75-80 cm. (På illustrationen er de angivet med numre - og er grønne) Imellem hvert bælte er der nu en smal trædesti på ca. 30-40 cm.<br />
<br />
De otte bælter må fremover ikke betrædes og skal jorddækkes. I hvert bælte sås tæt - og sandsynligvis kun med en afgrøde, f.eks. salat. Men selv om der kun sås salat i hele bæltet, kan man jo stadig lege med sorter og farver, så røde og grønne salater står i et mønster.<br />
<br />
<h3>
Forårets arbejde reduceres</h3>
Min opgave lige nu er at etablere bælterne. Jorden er allerede god køkkenhavejord, så egentlig er der ikke tale om et egentligt anlægsarbejde. Opgaven lige nu består i at markere de otte bælter i hver af de fire bede og derefter jorddække bælterne med kompost og/eller naturgødning/plantemateriale.<br />
Fremover vil det være bedst at gøre i efteråret, men halløj - sådan er der så meget:-)<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-0Dmn4C6tQMI/XHakUG8K0CI/AAAAAAAAEBg/CdmhCnIvKqYsHf6jc_N14PD5sW7hVhAxACLcBGAs/s1600/7RfJeQw5QLyA9PqAV%252B4rOQ.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://2.bp.blogspot.com/-0Dmn4C6tQMI/XHakUG8K0CI/AAAAAAAAEBg/CdmhCnIvKqYsHf6jc_N14PD5sW7hVhAxACLcBGAs/s640/7RfJeQw5QLyA9PqAV%252B4rOQ.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Hvert lagkagestykke inddeles i bælter med en bredde på ca. 75 cm. Disse bælter må ikke længere betrædes og bevares fra år til år. </td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h3>
Kan frøene spire i al den gødning?</h3>
Se, det bliver udfordringen! Små spirer bryder sig ikke om alt for meget næring til at begynde med, så jeg er nødt til at være meget opmærksom. Min plan er at skubbe jorddækket til side, så jeg kan så i riller i bælterne. Når planterne vokser til, skubber jeg jorddækket omkring planterne igen. Vil det gå? Vi får se! Hvis nogen har erfaring med denne problematik, hører jeg gerne fra jer:-)<br />
<h3>
<br />Hvad med skønheden?</h3>
I mit hovede havde jeg en forestilling om, at jorddækket ville blive grimt. Men mon det bliver det? Jeg tror, jorddækket bliver skærmet af et væld af planter, som står tæt og gør, at vi ikke ligger mærke til et evt. uskønt jorddække.<br />
Faktisk tror jeg, at jeg med den nye metode og de brede bælter, får andre muligheder for at lege med farver og former, så skønheden ikke kommer til at lide skade.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-fOdYR4UP-wI/WlSYSX89GjI/AAAAAAAAD3g/a5Wd_gfuSV4eQ1JM2bFZTTodrG3x1RvywCPcBGAYYCw/s1600/IMG_8487.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://2.bp.blogspot.com/-fOdYR4UP-wI/WlSYSX89GjI/AAAAAAAAD3g/a5Wd_gfuSV4eQ1JM2bFZTTodrG3x1RvywCPcBGAYYCw/s640/IMG_8487.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Køkkenhaven, som den plejer at se ud. Række efter række, dyrket traditionelt med forårsgravning af haven. </td></tr>
</tbody></table>
<h3>
<br />Læs mere om No-Dig her:</h3>
<br />
<a href="https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jordbehandling/1444.html">https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jordbehandling/1444.html</a><br />
<br />
<a href="http://bo-egelund.dk/">http://bo-egelund.dk/</a><br />
<br />
<h3>
Frø og andet godt til køkkenhaven kan købes hos <a href="https://www.blogger.com/%3Ca%20href=%22https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=70362%22%20target=%22_blank%22%20rel=%22nofollow%20noopener%22%3E%C3%98kologiske%20gr%C3%B8ntsagsfr%C3%B8%20-%20stort%20udvalg,%20hurtig%20levering!%3C/a%3E">Økohaven!</a></h3>
Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-63672023634034668742018-09-19T10:27:00.001+02:002020-03-10T10:35:38.860+01:00Er oprydning i haven virkelig så vigtig?<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-q5wnncNJDJY/W5drxBm46dI/AAAAAAAAD-o/0ndfdm_4OvADJM-8UCOdPf47UO0_WwohwCPcBGAYYCw/s1600/IMG_6162.png" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1208" data-original-width="1600" height="482" src="https://2.bp.blogspot.com/-q5wnncNJDJY/W5drxBm46dI/AAAAAAAAD-o/0ndfdm_4OvADJM-8UCOdPf47UO0_WwohwCPcBGAYYCw/s640/IMG_6162.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Køkkenhaven ser stadig frodig ud i september. Men jo mere vi høster, desto mere åbent bliver der. Det betyder ukrudtet får gode betingelser.</td></tr>
</tbody></table>
<b>Vejret indbyder ikke altid til havearbejde i efteråret. Det regner i flere dage i træk - og måske blæser det også. Jeg har mere lyst til varm kakao og Netflix end knokkelarbejde i haven! Sådan har jeg det i hvert fald. Men efteråret byder heldigvis også på lune, solrige tørvejrsdage, hvor man måske lige skal overveje at hoppe i gummistøvlerne og ordne haven en sidste gang inden vinteren.</b><br />
<br />
Efterårets oprydning og lugning i haven er måske årets vigtigste. For det første er det ukrudtets favorittidspunkt. Det fugtige vejr giver virkelig medvind for ukrudtet, som nærmest springer op af jorden, hvis man vender ryggen til et øjeblik. Jo mere du kan fjerne nu - desto nemmere har du det til foråret.<br />
For det andet: En pæn efterårshave bliver til en pæn vinterhave. Ikke alle vintre byder på et pænt snedække. De danske vintre kan sagtens være grønne og fugtige - og så er det rart at se på nogle ryddede bede.<br />
<br />
<h3>
Jorddække hæmmer ukrudtet</h3>
I køkkenhaven er der stadig mange afgrøder at hente. Nej, hvor vi nyder det! Men rundt omkring begynder rækkerne også at blive tynde - og flere og flere arealer står bare. Det inviterer ukrudtet til at spire. Derfor er det en god idé at jorddække - enten med halm, hækafklip, græsafklip, blade, naturgødning, kompost eller jordforbedringsprodukter - som f.eks. <a href="https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=16253&htmlurl=https://www.plantetorvet.dk/p/24128/spagnum-og-muld-jordforbedring-fra-champost-jordforbedring-fra-champost">Champost Jordforbedring</a>. Et godt jorddække er nyttigt hele året, men især til efteråret. Så kan fugten og næringsstofferne bevares vinteren igennem, og samtidig bliver organisk materiale omdannet til jord. Desuden hæmmes væksten af nyt ukrudt - og DET er vi glade for! Der findes ikke vedligeholdelsesfri haver, men jo mindre ukrudt, der skal trækkes op - desto mere tid kan man bruge på sjovere ting.<br />
<br />
<h3>
Grøngødning er også en mulighed</h3>
Jorddække er ikke eneste mulighed i køkkenhaven. På større flader kan det være en idé at så grøngødning som f.eks. havre, vintervikke, blodkløver eller ærter. Planterne bliver ikke til noget særligt, men formålet er egentlig også bare at dække jorden, så ukrudtet ikke får magten. Desuden er grøngødningen nyttig, idet den binder kvælstoffet, så det ikke udvandes i vinterperioden.<br />
<br />Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-20627896487879458232018-09-11T09:20:00.002+02:002018-09-11T09:40:52.472+02:00Naturen er mester i overlevelse!<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-DpUqyfsFvv8/W5drwGbFGdI/AAAAAAAAD-Y/nAAgSY9fStModOx7NYh3Nv2YbkB72oX7gCLcBGAs/s1600/IMG_6038.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1193" data-original-width="1600" height="476" src="https://2.bp.blogspot.com/-DpUqyfsFvv8/W5drwGbFGdI/AAAAAAAAD-Y/nAAgSY9fStModOx7NYh3Nv2YbkB72oX7gCLcBGAs/s640/IMG_6038.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Koreakornellen havde det - som de andre af havens planter - hårdt i tørken. Bladene krølles, visner og falder til sidst af.</td></tr>
</tbody></table>
<b style="text-align: center;">Alle danske haveejere vil nok skrive under på, at det har været en sindssyg sommer. Usædvanlig på alle måder. Vinteren strakte sig langt ind i april og omkring første maj blev det sommer. Sådan rigtigt. I maj og juni manglede vi vand og der blev snakket om tørke. Kunne vi få bål til Skt. Hans? Havde vi overhovedet vand nok? Så kom der vand fra oven, og vi troede at alt var tilbage ved det gamle: Gode gamle Danmark med fugtige somre, som vi kender det.</b><br />
<b>Men kort efter vendte bøtten igen, og denne gang blev det ved. Sol og temperaturer over 25 grader. Hver dag i juni og juli indtil midt i august. Græsplæner blev totalt afsvedne. Stauder visnede. Træerne begyndte at smide bladene. Men omsider midt i august nåede regnen til Nordjylland efter næsten to måneder uden nedbør. Var skaderne efter tørken uoprettelige?</b><br />
<br />
Her i min have er der sandjord. Det er ikke verdens bedste vækstmateriale, når vi taler om tørke og evnen til at holde på fugten. Min have blev udtørret i løbet af nul komma fem. Jeg lavede ret hurtigt den strategi, at jeg ikke ville bruge mere rent drikkevand på at vande end højst nødvendigt.<br />
Jeg ville vande min køkkenhave på et minimum-niveau - og selvfølgelig også drivhuset. Men ikke staudebede og slet ikke græsplæne.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-eehHu6bSuHk/W5drwO0BEeI/AAAAAAAAD-Q/JM2_8en-m_QuDdBQMdSmFpDBeqJiFBEwwCLcBGAs/s1600/IMG_6039.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1034" data-original-width="1600" height="412" src="https://1.bp.blogspot.com/-eehHu6bSuHk/W5drwO0BEeI/AAAAAAAAD-Q/JM2_8en-m_QuDdBQMdSmFpDBeqJiFBEwwCLcBGAs/s640/IMG_6039.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Græsplænen er forvandlet til en tør brun flade, og staudebedene står i juli uden en eneste blomst.</td></tr>
</tbody></table>
<h3>
Hvor meget drikkevand vil man bruge til vanding af sin have?</h3>
Det gik fint i starten, men efterhånden som ugerne med tørke blev ved, var det ikke længere tilstrækkeligt. Stauderne i bedene begyndte at hænge. Derefter visne. Mine fine unge træer begyndte at smide bladene. Det var ikke rart at se på. Skulle jeg alligevel fravige mit princip og bruge rent drikkevand på at vande min have?<br />
<br />
Efterhånden blev det også et problem i køkkenhaven. Selv om jeg havde vandet et par gange om ugen, begyndte afgrøderne at vokse i stok og få gule blade. Jeg overvejede situationen, men holdt fast. Jeg ville ikke skrue op for vandingen. Tværtimod. Det her var en tørke, som var større end mig og min have. Jeg ville ikke kunne redde noget, men kun bruge vigtige vandressourcer uden at skabe et resultat. Nu måtte naturen klare det selv. Nu var det kun drivhuset, der fik vand. Jeg aflyste alle planlagte Åben Have-arrangementer i min have og tog i sommerhus. Haven var et miserabelt syn og ikke værd at vise frem.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-Kh4PQSFhNLw/W5drwDd7TXI/AAAAAAAAD-U/4pn-NYq3i44LROd_wbt3DUOnaAkY1ai9QCLcBGAs/s1600/IMG_6042.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="997" data-original-width="1600" height="398" src="https://3.bp.blogspot.com/-Kh4PQSFhNLw/W5drwDd7TXI/AAAAAAAAD-U/4pn-NYq3i44LROd_wbt3DUOnaAkY1ai9QCLcBGAs/s640/IMG_6042.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Trods jævnlig vanding, kan køkkenhaven ikke klare de høje temperaturer. Morgenfruerne blomstrer hurtigt af og afgrøderne er generelt tyndbenede og gullige.</td></tr>
</tbody></table>
<h3>
Regnen falder!</h3>
Omsider kom der vand. Men alligevel tænkte jeg: "Der bliver ikke mere have i år". I køkkenhaven var afgrøderne ranglede, og blomsterne - som ellers skulle peake i juli og august - blomstrede slet ikke.<br />
<br />
Men der gik nøjagtig 14 dage. Naturen tog fat med det samme. Græsset blev grønt. Kun ganske særligt hårdt ramte områder, har været længere tid om det. Stauderne gav sig til at skyde på ny. Blomsterne i køkkenhaven blomstrer som aldrig før og grøntsagerne bliver grønne igen. Det er forunderligt! Selv det, som jeg troede var helt dødt, har givet livstegn. Er det ikke fantastisk, at naturen er indrettet på den måde? Det er som om, den lige giver den ekstra gas her i efteråret for at nå at få det hele klaret inden vinteren. Naturen har lige det ekstra gear, som skal til! Nok var tørkens konsekvenser skræmmende at se på, men naturens come-back giver håb for kloden. Naturen er mester i overlevelse. 2018 blev året, hvor vi ikke rigtig fik en havesæson, men pyt. Der kommer en ny chance i 2019.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-q5wnncNJDJY/W5drxBm46dI/AAAAAAAAD-c/yJdiwLP44C0ASiHiDGzVyKxYTGW8roa1ACLcBGAs/s1600/IMG_6162.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1208" data-original-width="1600" height="482" src="https://2.bp.blogspot.com/-q5wnncNJDJY/W5drxBm46dI/AAAAAAAAD-c/yJdiwLP44C0ASiHiDGzVyKxYTGW8roa1ACLcBGAs/s640/IMG_6162.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Vand! Hurra! De sædvanlige farver, blomster og frodighed er tilbage i køkkenhaven.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-52212808922654755562018-06-08T07:44:00.002+02:002018-06-08T07:45:55.733+02:00Hullerne lukkes i køkkenhaven<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-6DsTU_0fIaA/WxoYAthS8yI/AAAAAAAAD7o/zJDt3S18pDEkrZ7-0BGrtsUgwFJyRk71ACLcBGAs/s1600/IMG_5810.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://2.bp.blogspot.com/-6DsTU_0fIaA/WxoYAthS8yI/AAAAAAAAD7o/zJDt3S18pDEkrZ7-0BGrtsUgwFJyRk71ACLcBGAs/s640/IMG_5810.JPG" width="640" /></a></div>
<b><br /></b>
<b>Min køkkenhave er ikke kun til nytte, men bestemt også til nydelse. Det er min ambition, at den skal være smuk hele sæsonen. </b><br />
<br />
Skønheden skabes ved at skabe variation i rækkerne mht. bladformer og farver. Det betyder for eksempel, at jeg mellem rækkerne af grøntsager også dyrker blomster. Rækkerne af grøntsager varierer, så de fire rækker kartofler ikke står side om side, men er pænt fordelt i bedet med rækker af squash og blomster i mellem.<br />
<br />
<h3>
Frøposerne er altid i nærheden</h3>
Jeg sørger også for - så vidt muligt - at der ikke er tomt i køkkenhaven på noget tidspunkt. Sidst på sæsonen er det ikke helt muligt, men indtil da, tænker jeg over, at lade squash og græskar brede sig der, hvor kartoflerne er taget på. Eller jeg sår nyt efterhånden, som noget forsvinder, så poserne med frø gemmes aldrig helt væk.<br />
<br />
I år såede jeg i køkkenhaven i begyndelsen af maj. Siden har vi haft massiv varme og tørke i hele Danmark, og det har ikke ubetinget været en fordel for spiringen. Varme er godt, men kun i følgeskab med vand. I rækkerne er der lidt huller. Nogle rækker har spiret sporadisk eller slet ikke. Det kan selvfølgelig have flere årsager. Gulerøddernes spiringsevne falder hurtigt, hvis frøene bliver gamle. Og jeg kan sagtens finde på at bruge frø, jeg har liggende fra tidligere år, og det er ikke altid en god idé.<br />
<br />
<h3>
Hullerne lukkes</h3>
Efter tre-fire uger har alle frø fået en chance, og det er tid til at lukke hullerne. De ringe - eller slet ikke - spirende rækker bliver sået til igen, så køkkenhavens areal udnyttes bedst muligt. Bar jord giver ikke mad på bordet og fremmer ukrudtet. Når rækkerne vokser til og lukker sig over mellemrummene, bliver ukrudtsmængden mindre. Men naturligvis ikke vedligeholdelsesfri. Det begreb findes ikke i haver.<br />
<br />
Man kan så i sin køkkenhave hele sæsonen, men deadline for at så noget, der også skal høstes i dette efterår er omkring 1. juli. Derefter kan man så til overvintring eller grøngødning.Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-89836433853070334432018-05-29T09:37:00.002+02:002018-05-30T09:55:03.535+02:00Den lange vinter, der blev til varm sommer<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-0n7Wt5JR0LI/Wwz-GHVwePI/AAAAAAAAD7Y/fMJNK47NWXoPS9QZXstdOfmOorAGgDKdACLcBGAs/s1600/lupiner.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="720" data-original-width="1000" height="460" src="https://2.bp.blogspot.com/-0n7Wt5JR0LI/Wwz-GHVwePI/AAAAAAAAD7Y/fMJNK47NWXoPS9QZXstdOfmOorAGgDKdACLcBGAs/s640/lupiner.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Lupinerne blomstrer og sætter sommeren i gang efter en lang og kold vinter. </td></tr>
</tbody></table>
<b>I begyndelsen af april stod jeg og betragtede min have gennem stuevinduet. Sneen og isen havde netop trukket sig tilbage og efterladt den stadig frosne jord helt bar. I bedene kunne jeg se, hvordan efterårets blade hobede sig op i bunker sammen med visne stauder. Mange muldvarpeskud havde perforeret plænen utallige steder. Hvordan skulle alt det nogensinde kunne blive til en have igen?</b><br />
<br />
Det har ikke været et normalt forløb i år. Normalt bruger jeg nogle tidlige forårsdage på at rydde op i bedene, så de spirende stauder kan få lys og varme fra forårssolen. I løbet af april begynder arbejdet med køkkenhaven. Men i år gik hele marts med at vente på, at vinteren fortrak. Midt i april gik jeg direkte i køkkenhaven. Da foråret endelig kom, var det på høje tid at gøre klar til denne sæsons afgrøder. Så bedene måtte vente - og min frustration voksede. Hvordan skulle jeg nå at blive klar til en ny sæson? Ville min have kunne blive smuk i år?<br />
<br />
I maj har jeg endelig fået tid til at rydde op. Det vanvittigt varme sommervejr i maj har givet mig masser af timer udenfor, og jeg har knoklet med at gøre bedene klar til en ny sæson - og en ny sæson med åben have. Det viser sig - som altid - at haven er blevet have igen. Naturen klarer det altid. Den arbejder bare lidt hurtigere, når solen endelig kommer. Også i år kommer det til at blomstre og blive grønt, og haven mønstrer så meget skønhed og nydelse, at det er en ren fornøjelse. Det er bare min forestillingsevne, som ikke altid slår til.Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-64339113999060789462018-03-22T09:12:00.003+01:002018-03-22T09:15:39.531+01:00Den gamle naur skal bære mit træhus<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-HEOJmwq9Omc/WrNfshe-hZI/AAAAAAAAD6I/YncJIJeSfjca_s9TpCzHfVxORTWRpIhqwCLcBGAs/s1600/IMG_5508.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-HEOJmwq9Omc/WrNfshe-hZI/AAAAAAAAD6I/YncJIJeSfjca_s9TpCzHfVxORTWRpIhqwCLcBGAs/s640/IMG_5508.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Naurtræet har et solidt fundament i sin stamme og en kraftig krone med mange grene. Men hvordan får man overblikket i forhold til at bygge en platform deroppe?</td></tr>
</tbody></table>
<b><br /></b>
<b>Jeg vil bygge et hus i et træ. Det gamle naurtræ skal bære det. </b><b>Det har fordele og ulemper. Fordelene er, at det er stort og robust træ, som kan bære vægten af et hus. Selv i stormvejr. Det har mange grene, så der let kan findes fastgørelsespunkter til de bærende bjælker.</b><br />
<b>Ulemperne er det samme: De mange grene gør det kompliceret at få plads til et hus i kronen, og udsigten vil ikke være optimal. Men med lidt justering, går det.</b><br />
<br />
<h3>
Opmåling af træet</h3>
Naurtræet bliver lige nu inspiceret, affotograferet og målt op som en anden kendis. Det er ikke spor nemt at skabe et eksakt overblik for træets struktur. Den bedste metode er at gå rundt om det og samtidig skitsere, hvordan grenene/stammerne er placeret i forhold til hinanden. Jeg tegner både fra siden og fra oven for at finde ud af, hvordan grenene vil stikke op gennem den kommende platform? Der skal en stor del visualiseringsevne til. Og et målebånd.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-d2N7MY_RU-U/WrNlGBZiJiI/AAAAAAAAD6c/_ltyetCIQ6IdegZiBoY5S5RKkMnIVt1DQCLcBGAs/s1600/platform.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="734" data-original-width="1000" height="468" src="https://1.bp.blogspot.com/-d2N7MY_RU-U/WrNlGBZiJiI/AAAAAAAAD6c/_ltyetCIQ6IdegZiBoY5S5RKkMnIVt1DQCLcBGAs/s640/platform.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Arbejdstegning: Platformen set fra oven. Cirkler med tal angiver grenene. De sorte linjer angiver de bærende bjælker. Som man kan se har jeg justeret mange gange...</td></tr>
</tbody></table>
Naureren ligner et træ, man ville tegne. En kraftig stamme (flerstammet) og en stor krone med mange grene. I alt er der ni grene, der kommer i spil i forhold til at bygge en platform to meter oppe i træet. Seks af dem vil stikke op gennem platformen, og det er for mange. Med så mange grene stikkende op gennem en ni kvadratmeter platform, vil funktionen af platformen blive ret begrænset. Så jeg må i gang med motorsaven og fjerne nogle af grenene.<br />
<br />
<h3>
Kan det holde til det? </h3>
Jeg har udvalgt to grene - som sidder tæt på hinanden som et tvillingepar - som skal saves af. Så er jeg nede på fire grene, der stikker op gennem platformen. Det er stadig mange, men placeringen af dem gør, at jeg formodentlig kan få kvadratmeterplads nok til at placere selve huset på platformen.<br />
<br />
Det er betydelige grene, jeg fjerner, så der er ingen tvivl om, at det bliver en hård tid for træet, når jeg fjerner to grene og giver mig til at gennembore det med skruer senere. Men et træ kan holde til det. Det er det smukke ved naturen. Den kan overkomme de mest utrolige ting.<br />
Når det så er sagt, så handler det om at finde en balance mellem at skåne træet og bygge funktionelt.<br />
<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-TlfYVpvRAFI/WrNfkq716tI/AAAAAAAAD6E/D8LZNTf48Kcx6HqXTQWwn54HVAO2piAfQCLcBGAs/s1600/IMG_5505.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-TlfYVpvRAFI/WrNfkq716tI/AAAAAAAAD6E/D8LZNTf48Kcx6HqXTQWwn54HVAO2piAfQCLcBGAs/s640/IMG_5505.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Test af placering af bærende bjælker. Med reb har jeg fastgjort et brædt for at teste placeringen af en af de bærende bjælker. Det giver en fornemmelse for platformens højde og om fastgørelse er muligt.</td></tr>
</tbody></table>
<h3>
Test af de bærende bjælker</h3>
Det mest grundliggende ved konstruktionen er de bærende bjælker, som skal fastgøres til træet. Min plan er at fastgøre 3 bjælker i et Z, som skal bære platformen. Det kræver, at jeg borer 6 huller i træet. Det er vigtigt, at jeg er meget omhyggelig med placeringen af disse bjælker. De skal kunne placeres, så hver bjælke kan fastgøres på to forskellige grene, og så de kan sidde i både lod og vater. Det er ikke nemt i et kroget gammelt træ. Så jeg har lavet en test, som I kan se på billedet. Her har jeg bundet to tilfældige brædder fast i træet på de steder, hvor jeg forestiller mig, at bjælkerne skal sidde. Det giver mig et godt indblik i, hvordan højden for platformen skal være, hvordan de bærende bjælker kommer til at sidde vinklet i forhold til hinanden, og endelig om hvor godt bjælkerne kommer til at sidde i forhold til fastgørelse.<br />
<h3>
Inspiration til projektet.</h3>
Der findes ikke super meget litteratur i bogform eller på nettet om trætophuse. Ikke på dansk. Men jeg vil dog godt fremhæve Dansk Hulebyg, som har lavet tv-udsendelser til DR Ultra. Det er hyggelige og skønne programmer, hvor en voksen (hulemester) bygger hule sammen med et barn. Udsendelserne er lavet til børn, men kan nydes af alle, der interesserer sig for hyggebyggerier.<br />
Det smukke er, at barnets vision om en hule bliver taget fuldstændig alvorligt og programmerne emmer af idérigdom, hygge og er en stor hyldest til barndommen og det barnlige i os alle.<br />
<br />
Alle udsendelserne kan ses på YouTube:<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/4HD2cPowZ6Y" width="560"></iframe>
<br />
Projektet kan følges her på bloggen eller på Facebook og Instagram:<br />
<br />
Instagram: @janneshave <a href="https://www.instagram.com/janneshave/?hl=da">https://www.instagram.com/janneshave/?hl=da</a><br />
Facebook: <a href="https://www.facebook.com/janneshave/">https://www.facebook.com/janneshave/</a><br />
<br />Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-26554109451910207332018-03-12T09:30:00.000+01:002018-03-12T09:30:00.949+01:00Fodtøj til arbejdet i haven - året rundt<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-T-IJ6dG71T8/WqY6MNGv4YI/AAAAAAAAD5w/ZdYw14dY-mUVofjNzIDsmpFRRnbiG0khQCLcBGAs/s1600/IMG_6781.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-T-IJ6dG71T8/WqY6MNGv4YI/AAAAAAAAD5w/ZdYw14dY-mUVofjNzIDsmpFRRnbiG0khQCLcBGAs/s640/IMG_6781.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Gummistøvler og klipklapper er uundværlige i haven - men der er brug for en opjustering!</td></tr>
</tbody></table>
<b>”Jeg skal jo bare lige i haven efter en dusk persille”, tænker jeg. Jeg ser mig omkring i entréen og får øje på mine nye, lyse espadrillos med stofsåler. Dem tager jeg på. Jeg skal jo bare lige…
En time senere kommer jeg ind med persillen, men jeg kommer også ind med ødelagte espadrilles og meget beskidte fødder. Der var lige lidt ukrudt, jeg blev nødt til at hive op.</b><br />
<br />
Jeg har gjort det så mange gange, og det er jo dumt! Hvorfor har jeg ikke investeret i noget fodtøj, der er skabt til at arbejde i? Jeg har et par gummistøvler og et par klipklapper. Det er alt. Men det er faktisk ikke nok til alle behov. Hvis man skal være fuldstændig dækket ind, er der brug for mindst fire par fodtøj til havearbejdet:<br />
<br />
<h3>
1. Klassikeren: Gummistøvlen.</h3>
<br />
Når jeg graver i køkkenhaven eller luger i bedene, så er det rart med et lukket fodtøj, der kan træde ned i jorden, uden jeg får jord, støv eller mudder ind til fødderne. Vi kommer ikke uden om den klassiske gummistøvle! Den skal ikke være for stiv i materialet, fordi den skal kunne holde sig til, at man konstant sætter sig ned og retter sig op igen. Jeg foretrækker de korte af slagsen, som ikke bliver alt for varme om sommeren. F.eks. <a href="https://www.spejdersport.dk/tretorn-w-viken-ii-low-gunmetal.aspx">Tretorn fra Spejdersport</a><br />
<br />
<h3>
2. Den fornuftige: Sikkerhedsstøvlen</h3>
Når jeg arbejder med skarpe redskaber, bør jeg faktisk have et par sikkerhedssko som disse fra <a href="https://www.engelbert-strauss.dk/sikkerhedssko-s3/">Engelbert-Strauss.</a> De har en indvendig beskyttelseskappe over tæerne, hvilket beskytter tæerne for vildfarne spader, og hækkeklippere. Hvis man vælger de høje af slagsen, som går op over anklerne, har man et par behagelige støvler, der dur til det meste. De ligner vandrestøvler, er mere behagelige og fleksible end gummistøvlerne, men har kun den ene ulempe, at de aldrig bliver helt tætte. Støvet vil i mindre grad trænge ind, hvis man bruger dem til lugning og gravning.<br />
<br />
<h3>
3. Den varme: Vinterstøvlen</h3>
Når jeg arbejder i haven i det tidlige forår eller i vinterperioden, får jeg let kolde fødder. Ofte er vejret fugtigt og koldt, og så er en almindelig gummistøvle for kold. I hvert fald, hvis man er kuldskær ligesom mig. Derfor er det jo herligt, at man kan få gummistøvler med neopren, som er genialt til at holde på varmen. Blot er det vigtigt at få dem store nok, så neoprenen ikke bliver mast helt sammen, for så vil fødderne stadig være iskolde. Der findes flere på markedet - f.eks. <a href="https://www.engelbert-strauss.dk/arbejd-stovler/goldsiedler-neoprenstovler-kotka-1002400-79426-425.html">disse</a>, også set hos Engelbert-Strauss, som kan klare helt ned til minus 20 grader! Men hvis det skulle ske, tror jeg nok, jeg springer havearbejdet over den dag.<br />
<br />
<h3>
4. De lette: Klipklapperne</h3>
Sidst men ikke mindst, så skal man have et par badetøfler eller klipklapper stående lige ved døren hele sommeren, så man IKKE stikker fødderne i sine nye stofespadrillos, når man bare lige skal hente persille eller vasketøj. Selvfølgelig kommer man til at luge i dem også. Det er netop derfor, de skal være af et materiale, så de kan tåle en større afvaskning i badekarret, før de og tæerne kan vises frem i det civiliserede samfund igen.<br />
<br />
<br />
Artiklen er sponseretJannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-15595802369892937312018-02-18T14:15:00.002+01:002018-02-18T14:15:32.052+01:00Chili - har du overvintret dine planter?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-G3BIkpDrOe8/Wol8XInHyHI/AAAAAAAAD5I/rEuq_4YA1OgSkHXqO4ix16rQ97ph5gKDACLcBGAs/s1600/IMG_4748.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://2.bp.blogspot.com/-G3BIkpDrOe8/Wol8XInHyHI/AAAAAAAAD5I/rEuq_4YA1OgSkHXqO4ix16rQ97ph5gKDACLcBGAs/s640/IMG_4748.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<b><br /></b>
<b>Chilisæsonen starter før vi overhovedet begynder at tænke på forår. Allerede i januar sår jeg mine chilifrø. Med mindre du har overvintret dine chiliplanter fra sidste år? Så kan du roligt læne dig tilbage og vente på foråret. </b><br />
<br />
Chili er ikke verdens nemmeste at få til at spire. Nogle er mere vanskelige end andre. Hovedreglen er, at jo stærkere chili - desto mere langsomvoksende er de, og jo tidligere skal man så dem. Heldigvis er chili en flerårig plante, så hvis man lykkes med at lade planterne overvintre indendøre, så kan man spare en lang spireperiode og høste endnu flere chilier i anden sæson.<br />
<h3>
Overvintring af planter</h3>
Chili er flerårig. Det giver derfor god mening at overvintre planterne. Fordi chili kan være langsomtvoksende, så kan planten ikke altid nå at sætte mange frugter. Den danske sæson er for kort. Hvis man overvintrer sine chiliplanter, vil man opleve, at planten ofte giver langt flere frugter andet år. Her kan planten bruge sin energi på at sætte frugter frem for at spire og vokse. Jeg lader ikke alle mine planter overvintre, for det er også sjovt at så nye sorter. Som regel vælger jeg at overvintre de planter, som ikke har haft tid til at give mange frugter, og som måske fortjener et år mere for virkelig at vokse til.<br />
Alle mine chili vokser i drivhuset. Både i potter og i bedene. Potterne er lette at flytte indendøre. Jeg klipper dem ned og lader dem stå i stuen. Hvis de er plantet i bede, graver jeg dem op og sætter dem i potte og tager også dem med ind i stuen. Omkring maj/juni kommer de tilbage i drivhuset.<br />
<h3>
Spiring i mørke på badeværelsesgulvet</h3>
Hvis man ikke har overvintret chilier, kan man nå at så dem endnu i februar. Modsat mange andre frø, så spirer chili bedst mørkt og varmt. Jeg sår dem i små potter eller bakker, dækker dem med plastik for at holde på fugtigheden, og sætter dem derefter på badeværelsesgulvet. Man skal sørge for at kigge til dem hver dag, for ligeså snart jeg kan se en spire, kommer potten ud i lyset og placeres lidt køligere. Dvs. i vindueskarmen ved almindelig stuetemperatur. Her er det smart at så dem i potter, for nogle frø spirer efter en uge - og andre efter 6 uger. Så det er smart at så i noget småt og enkeltvist.<br />
Man kan også prøve at så frøene i fugtige vatrondeller. Igen skal de have varme på badeværelsesgulvet. Ligeså snart spirerne viser sig, sætter man dem i potter med jord.<br />
<h3>
Chili er populært</h3>
Chili har høj underholdningsværdi. Det er altså sjovt at smage på chilier, der er lidt for stærke. Og især at udfordre andre, selvfølgelig! Men bortset fra det, så er chili fantastisk til madlavningen. Chili kan bruges i alverdens mad og tilføjer sammen med andre krydderier rigtig meget smag. I år prøver jeg at så nogle meget stærke chili:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<ul>
<li>Naga Viper - en af verdens stærkeste chili</li>
<li>Carolina Reeper</li>
<li>Habanero Mustard</li>
<li>Chocoloate Bhutlah</li>
</ul>
Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-15587377652251789152018-01-25T07:39:00.002+01:002018-01-25T08:03:18.537+01:00En gammel drøm om et hus i trækronen<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-TnXcJ_W8Lus/WmmA52REG-I/AAAAAAAAD4k/cdmY6XjDWpcf4Pb1MMIrmHrwE3EUF53TwCLcBGAs/s1600/tree-2254979_1920.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1060" data-original-width="1600" height="422" src="https://1.bp.blogspot.com/-TnXcJ_W8Lus/WmmA52REG-I/AAAAAAAAD4k/cdmY6XjDWpcf4Pb1MMIrmHrwE3EUF53TwCLcBGAs/s640/tree-2254979_1920.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jeg har længe drømt om et hus i et træ. Tænk at kunne skrive, læse og tænke over livet, og i det hele taget træde ud af verden et øjeblik.</td></tr>
</tbody></table>
<b></b><br /><b></b>
<b>Jeg har købt bøger og søgt internettet tyndt i et forsøg på at finde ud af, hvad der skal til for at bygge et hus i et træ. Det har længe været min drøm at gøre netop det. Der er noget barnligt magi over et træhus. Tænk at kunne klatre op af en stige, tage en bog og en kande kaffe med sig, og så læse, skrive eller tænke over livet, mens man i skjul af træernes krone kan sidde der ligeså længe, det skal være. Jeg forestiller mig, at det er sådan, man kan træde ud af verden et øjeblik.</b><br />
<h3>
<br />Søgningen efter det rigtige træ</h3>
Der er store træer i min have og i kanten af min have. Jeg har fotograferet, målt op og undersøgt dem alle meget nøje. Stammen eller stammerne skal have en diameter på mindst 30 cm for at kunne bære en platform med hus på 9 m2. Flere træer i min have lever op til kravet, men så er der lige det med placeringen.<br />
<h3>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-t8za0r2NjsE/Wml7F8-uPWI/AAAAAAAAD4U/2SLz1Ob6Q3kaoTsi6RjbnjW9fu-LmBSRACLcBGAs/s1600/IMG_5301.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://3.bp.blogspot.com/-t8za0r2NjsE/Wml7F8-uPWI/AAAAAAAAD4U/2SLz1Ob6Q3kaoTsi6RjbnjW9fu-LmBSRACLcBGAs/s640/IMG_5301.JPG" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Denne gamle naur har tidligere været brugt som klatretræ. Der er rester af en gammel platform i træ, som blev bygget til børnene for mange år siden. Nu er det tid til at opgradere. Jeg vil bygge et træhus.</td></tr>
</tbody></table>
</h3>
Det optimale ville være at placere træhuset med udsigt til skoven, som grænser op til min have. Men de træer, der kunne være tale om, er ikke helt gode nok. Det mest velegnede træ overhovedet, er den gamle naur, som børnene har klatret og gynget i. Det har en meget stor, solid stamme og fordeler sig i en stor krone ca. halvanden til to meter oppe. Det er nemt at se, at der her kan bygges en god platform med støtte på flere af de solide grene i kronen.<br />
<br />
Når jeg får bygget træhuset vil udsigten være til haven - og trætoppen. Træet ligger ret tæt på huset, så man kommer ikke ligefrem på en lang udflugt hjemmefra, men måske er det meget godt? Jo tættere det ligger på huset, jo mere overskueligt er det at bruge det. Som en bonus tror jeg det trådløse wifi når helt ud til træet. Tænk at kunne sidde og arbejde i trækronen på en varm sommerdag!<br />
<h3>
<br />Konstruktionen</h3>
Det allervæsentligste lige nu er at forholde sig til konstruktionen. Det er svært at måle et træ op og planlægge alting ned til mindste centimeter. Jeg har allerede fundet ud af, at med træhusbygning, må man tage udgangspunkt i træet - og prøve at få det bedste ud af det.<br />
Jeg har taget billeder af træet og efterfølgende forsøgt at tegne det op. Men det er vanskeligt at overføre grenenes placering i forhold til hinanden.<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-wVJumpvcALo/Wmi1nBMuPgI/AAAAAAAAD4A/9dI6aM_-NH8jrU3q8xQV54wM_xm4tTnNACLcBGAs/s1600/IMG_5119.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://3.bp.blogspot.com/-wVJumpvcALo/Wmi1nBMuPgI/AAAAAAAAD4A/9dI6aM_-NH8jrU3q8xQV54wM_xm4tTnNACLcBGAs/s640/IMG_5119.JPG" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jeg har tegnet en løs skitse af træet og nummereret grenene i kronen. Herefter har jeg taget beslutning om, hvordan de fire grundliggende planker, som skal bære konstruktionen, skal sættes fast. Her er det vist, at de fire planker skal sættes fast to og to på gren 2 og 3 samt 4 og 5.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Konstruktionen kommer til at hvile på fire fuldstændigt vandrette planker. Disse fire planker er de eneste, som skal skrues ind i træet. I alt 8 huller kommer til at såre den gamle naur. Solide franske skruer holder plankerne fast i riller, så skruerne kan rulle frem og tilbage i rillen i takt med grenenes svajen.<br />
Ovenpå de fire planker etableres en ramme af reglar på 3 x 3 meter. Herpå etableres gulv, og platformen er på plads.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-aSqYKTtHMOE/Wmi1knw_qsI/AAAAAAAAD38/dpzJOFjZpTQTvwcqv3e9jsARfdk5f4WrQCLcBGAs/s1600/IMG_3182.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://3.bp.blogspot.com/-aSqYKTtHMOE/Wmi1knw_qsI/AAAAAAAAD38/dpzJOFjZpTQTvwcqv3e9jsARfdk5f4WrQCLcBGAs/s640/IMG_3182.JPG" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Her ses konstruktionen fra oven. Når først de fire vandrette planker er på plads kan platformen placeres på flere måder. Her er den placeret, så færrest muligt grene kommer op igennem dem. Og det er alligevel 3! Det gør arealet mindre, men samtidig er det jo netop det, som er charmen ved et hus i trætoppen.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h3>
Alt det, jeg endnu ikke ved</h3>
Der er meget, jeg er i tvivl om. Hvilken type tømmer, skal jeg bruge? Hvilken type skruer? Hvordan skåner jeg træet mest muligt? Hvordan sikrer jeg mig, at træet fortsat kan vokse uden at ødelægge platformen? Vil min plan overhovedet kunne udføres? Jeg prøver mig frem og glæder mig til, vejret bliver lidt varmere, så jeg kan gå i gang.<br />
<h3>
Inspiration</h3>
Det er ikke let at finde information om emnet på dansk, men der er masser af inspiration at hente ude i den store verden. F.eks. på Pinterest. <a href="https://pin.it/fxmydmfjbcrptj">Se f.eks. her: https://pin.it/fxmydmfjbcrptj</a><br />
<br />
<br />Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-61443559563185452292018-01-09T11:21:00.002+01:002018-01-09T11:25:08.980+01:00To frø-shoppe typer<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-oo5b3uOYqe0/WlSXifKX1NI/AAAAAAAAD3U/0qGoEvSVeowKJgjukmSQgtIxfI3wtLmGACLcBGAs/s1600/IMG_0745.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://2.bp.blogspot.com/-oo5b3uOYqe0/WlSXifKX1NI/AAAAAAAAD3U/0qGoEvSVeowKJgjukmSQgtIxfI3wtLmGACLcBGAs/s640/IMG_0745.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Januar er første vigtige måned i køkkenhavesæsonen. Det er tid til at købe frø, hvoraf nogle snart skal sås. </td></tr>
</tbody></table>
<b>Køkkenhaven er min havemæssige stolthed hele sommeren. Frodig, farverig og smuk er den, og så giver den ovenikøbet masser af mad til familien. Selv nu hvor jorden er frossen og alt ser lidt trist ud, kan vi hente både gulerødder og rødbeder i jorden. Hvis vi ellers kan overkomme at trodse kulde og risikoen for frosne fingre. Men selv om frosten er i jorden et stykke tid endnu, så er det nu, der skal shoppes frø. Det kan gribes an på flere måder. I hvert fald mindst to:-)</b><br />
<br />
Januar, februar og marts er vigtige måneder i køkkenhavesæsonen. Det er nemlig her, man skal så mange af de planter, som senere skal i drivhus og køkkenhave. Sidste år kom jeg for sent i gang og fik hverken knoldselleri eller porrer sået. Jeg måtte gå den triste gang til et plantecenter og købe de sørgelige rester af forkultiverede planter. Og det er sjovere at gøre det selv og giver flere valgmuligheder i forhold til valg af sort.<br />
<br />
Det er derfor på høje tid at få købt frø.<br />
<br />
<h3>
To frø-shoppe typer:</h3>
Egentlig er der to tilgange til at shoppe frø til køkkenhaven:<br />
1. Den kreative og spontane<br />
2. Den strukturerede og planlæggende<br />
<br />
Den første type sætter sig til computeren og bestiller frø på følgende måde: "Ih, de ser spændende ud. Den farve har jeg aldrig set blomkål i før." I kurven med dem.<br />
Ulempen ved denne tilgang er selvfølgelig, at man måske får 50 slags frø i samme plantefamilie og to i en anden. Det er dårligt, hvis man dyrker i sædskifte. Man risikerer at stå med to overfyldte bede og to halvtomme. Der er i den slags spontanitet heller ikke taget hensyn til familie, farve, bladformer, højde og hvad man måske egentlig spiser meget og lidt af. Men derfor kan det jo godt blive godt! Fordelen ved denne type er, at man får udvidet sin horisont og får erfaringer med sorter og arter, som man ellers aldrig ville have kendt til.<br />
<br />
Den anden type tænker sig meget godt om og evaluerer sine almanakker fra foregående år for at finde ud af, hvad der har fungeret og ikke fungeret. Så laver hun først en plan for køkkenhaven og derefter en indkøbsliste. Hun sætter sig derefter til computeren og sammenligner priser, frø og leveringstider inden indkøbslisten kan vinges af frøpose efter frøpose.<br />
Ulempen ved denne tilgang er selvfølgelig, at man ikke får bestilt andet end det, der stod på listen og dermed ikke får afprøvet andre sorter, end det man kendte til på forhånd. (og det kan jo også være nye ting, som man har bestemt sig til at prøve) Og så tager det tid. Fordelen er naturligvis, at man får en nøje tilrettelagt og helt sikkert flot og velsmagende køkkenhave.<br />
<h3>
<br />Fyld op med blomster</h3>
Jeg er nok selv et sted midt i mellem. Jeg planlægger ikke så meget, som jeg gjorde engang, fordi jeg ved meget mere om, hvad jeg har plads til af nye sorter - og hvad jeg bare skal have fra år til år. Det ligger efterhånden på rygraden efter 16-17 år med køkkenhave.<br />
Først rydder jeg op i mine frø. Hvad har jeg egentlig tilbage fra sidste år? Hvad mangler jeg?<br />
Så sætter jeg mig til computeren. Jeg køber altid mine frø online for at være mere sikker på en bedre kvalitet, end dem der får lov at stå i en butik måned efter måned ved alt for høje temperaturer.<br />
<br />
Jeg har nogenlunde altid de samme typer af grøntsager, men varierer gerne sorten. Og hvis jeg alligevel har købt forkert og lidt for spontant ind (og det sker hvert år), så gemmer jeg nogle af frøene og fylder eventuelle tomme huller i sædskiftet op med blomster. Det giver en fantastisk variation og skønhed. Prøv det!<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-fOdYR4UP-wI/WlSYSX89GjI/AAAAAAAAD3c/Dc-CA7z-g-04sB-LskDujK5V_naXgYamQCLcBGAs/s1600/IMG_8487.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://4.bp.blogspot.com/-fOdYR4UP-wI/WlSYSX89GjI/AAAAAAAAD3c/Dc-CA7z-g-04sB-LskDujK5V_naXgYamQCLcBGAs/s640/IMG_8487.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">En god start på køkkenhavesæsonen lønner sig. Frodig og smuk køkkenhave i juli.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
<br />
<br />Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-3199008109663555891.post-35382179735356148072017-08-22T07:48:00.003+02:002020-03-23T13:23:07.160+01:00Smart vanding i mit drivhus<b>I mit drivhus har jeg da heldigvis været så klog at få lagt vand ind. Der er trukket vand hele vejen fra huset og hen til drivhuset, hvor en vandhane er installeret i det ene hjørne. I starten var jeg ret godt tilfreds med den løsning. Nu kunne der let vandes i drivhuset og jeg kunne spare mange ture med vandkanden fra huset og til drivhuset. Desuden kunne jeg spare bøvlet med at rulle 50 – 75 meter haveslange ud, når der skulle vandes i køkkenhaven. Genialt! Men snart opstod der et nyt behov!
I mit drivhus har jeg da heldigvis været så klog at få lagt vand ind. Der er trukket vand hele vejen fra huset og hen til drivhuset, hvor en vandhane er installeret i det ene hjørne. I starten var jeg ret godt tilfreds med den løsning. Nu kunne der let vandes i drivhuset og jeg kunne spare mange ture med vandkanden fra huset og til drivhuset. Desuden kunne jeg spare bøvlet med at rulle 50 – 75 meter haveslange ud, når der skulle vandes i køkkenhaven. Genialt! Men snart opstod der et nyt behov!</b><br />
<br />
<h3>
Vandingssystem i drivhuset </h3>
<div class="MsoNormal">
Jeg blev træt af at vande i drivhuset hver dag med en haveslange
eller en vandkande. Og så skulle vi på ferie – og hvad gør man så med
tomatplanterne og agurkerne?
Jeg installerede <a href="https://www.harald-nyborg.dk/p78775/vandingsanlaeg-til-drivhus">et billigt
vandingssystem med drypslanger fra Harald Nyborg</a>, og det fungerede
fremragende.<br />
Der findes mange vandingssystemer at vælge imellem. <a href="https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=28175&bannerid=23764&htmlurl=https://www.10-4.dk/varer/hus-have-og-fritid/drivhus/Juliana-vanding/Juliana-Vanlet-vandingsanlaeg">Bl.a. dette fra Juliana.</a><br />
<br />
Et vandingssystem er alletiders, ulempen er blot, at det lægger
beslag på vandhanen hele tiden. Udfordringen var nu, at hver gang jeg skulle
bruge vand til at vande potter og krukker med – som ikke var omfattet af
vandingssystemet, så skulle jeg koble vandingssystemet fra, skrue haveslangen
på, tappe vand, skrue haveslangen af og koble vandingssystemet på igen.
Selvfølgelig er alle delene med forskellige slangetilslutninger, så man har
brug for diverse sammenkoblingsdimser, der skal af og på i en uendelighed.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-CmiyIYAROnI/WZvFVzNm1uI/AAAAAAAADzw/M_BEDURc75U6BZvD9wPxxeucig_RkGDFgCEwYBhgL/s1600/IMG_4744.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://1.bp.blogspot.com/-CmiyIYAROnI/WZvFVzNm1uI/AAAAAAAADzw/M_BEDURc75U6BZvD9wPxxeucig_RkGDFgCEwYBhgL/s640/IMG_4744.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Et automatisk vandingssystem fordeler vand til planterne gennem drypslanger. Vandmængden reguleres automatisk i forhold til temperaturen i drivhuset.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
<h3>
Èn vandhane bliver til to! </h3>
Derfor glæder det mig MEGET, at jeg omsider har fundet en løsning. Jeg har nemlig fået en ”to-vejsfordeler” – og jeg overvejer at skaffe denne <a href="https://www.engelbert-strauss.dk/slanger-tilbehor/trevejsfordeler-med-lynkoblinger-7110960-5098691-0.html">tre-vejsfordeler med lynkoblinger fra Engelbert-strauss.</a> Fordeleren sættes på vandhanen og skaber to (eller tre) vandhaner i stedet for én. Hver af udgangene kan åbnes og lukkes selvstændigt med små haner. Hvilken dejlig opfindelse! Nu kan drivhusets vandingssystem fast sidde på den ene fordeler, og haveslangen på den anden. Det er tæt på at være årets bedste installation i haven. Jeg sparer i hvert fald rigtig mange bandeord og minutter på ikke at skulle koble ting af og på hver gang, der skal vandes.
<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-HWyC5hKSzdI/WZvFVayJOuI/AAAAAAAADzw/yNcx-eliiOkCQ78RtN1yLwl4Wni6mhvdACEwYBhgL/s1600/IMG_4743.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="480" src="https://4.bp.blogspot.com/-HWyC5hKSzdI/WZvFVayJOuI/AAAAAAAADzw/yNcx-eliiOkCQ78RtN1yLwl4Wni6mhvdACEwYBhgL/s640/IMG_4743.JPG" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">En to-vejs fordeler er sat på vandhanen i drivhuset, så jeg på samme tid kan have vandingssystem og haveslangen koblet på. Det sparer mig en masse bøvl ved at skifte frem og tilbage hver gang krukkerne eller køkkenhaven skal have vand.</td></tr>
</tbody></table>
</div>
Jannehttp://www.blogger.com/profile/14410840948170015030noreply@blogger.com1