Haven


Min have tog sin spæde start i 2007-2008, hvor jeg for alvor fik interesse for havearbejdet. I 2011 blev store dele af haven ændret fra naturgrund til det, den er i dag. Men ikke alt er blevet skiftet ud; træer, store dele af græsplænen, buske og gravhøjen er bevaret. I 2011 fik jeg etableret første del af en større haveplan. I denne plan er der følgende centrale elementer:

OASEN

Oasen er det nyeste haverum i Jannes Have. Dette haverum er til nydelse og fordybelse. I centrum for rummet er et cirkelformet spejlbassin på 3 meter i diameter. Rundt om er der lagt stenmel og anlagt præriebede med græsser og blomstrende stauder.

Oasen er opbygget med et spejlbassin i centrum og omkranset af græsser og stauder.

Køkkenhaven:

En vifteformet køkkenhave med fire sædskifter. Hvert sædskifte er på ca. 25 m2.
Hvert bed er indrammet af stålkanter og adskilt af stenmelsbelagte stier.
I bunden af viften er drivhuset placeret.

Køkkenhaven med drivhuset i baggrunden.





Drivhuset:

I 2013 kom drivhuset af træ til. Det er på godt 30 m2 og rummer plads til både dyrkning og forspiring. Huset er hjemmelavet og består af malet fyrretræ og genbrugsglas.
I drivhuset dyrkes figen, basilikum, chili, druer, peber, tomater. auberginer og agurker.

Det færdige, nybyggede drivhus inden det blev taget i brug.


Det engelske bed:

Navnet er en kærlig hilsen til de langstrakte engelske bede, ofte med takshæk i baggrunden. Her hos mig er der også takshække, men anvendt på en lidt anden måde. Mine takshække bugter sig igennem det lange kurvede bed. Etableret i 2013 + 2014.






Pavillonen:

Pavillonen er mit hidtil største gør-det-selv-projekt. Jeg har selv bygget den, men man skal nok ikke gå den efter med et vaterpas. Pavillonen er et fint fikspunkt i havedesignet og har anlagt et par mindre bede rundt om i gult og hvidt.


Forår foran pavillonen.

Det gule bed - med lidt blå i forårsmånederne.

Spiralen:

Anlægges i 2015. Et eksisterende bed foran huset udvides til et spiralformet bed. Når vi sidder på vores altan får vi den allerbedste udsigt til dette bed. I centrum for spiralen anlægges et springvand.
Tanken er, at spiralen lukker sig om et lille, ugenert sted, hvor man kan sidde og tænke store tanker, mens vandet risler.

Det spiralformede bed er under anlæggelse.

Forår. De røde tulipaner matcher springvandets knaldrøde farve.


Kommentarer

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN